Annonce
Ringkøbing-Skjern

Undersøgelse skal finde ud af, hvor på de danske kyster mikroplasten hober sig op

Når først plastikken nedbrydes til bittesmå dele, er der ingen grænser for i hvilke levende organismer, den kan ende. Joan Anette Karlsen/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix
Nyt dansk forskningsprojekt vil undersøge, hvordan mikroplastik transporteres langs kysten, og hvor det ophober sig. Den nye viden kan blive afgørende i kampen mod skader på dyre- og planteliv - ikke mindst på den jyske vestkyst.
Annonce

RINGKØBING-SKJERN: Et splinternyt dansk forskningsprojekt skal nu kortlægge, hvordan mikroplasten bevæger sig rundt i de danske farvande - og ikke mindst, om der er "hot spots", hvor den hober sig op.

Det vil ikke mindst være af interesse på den jyske vestkyst, hvor en tidligere undersøgelse har vist, at mikroplast i høj grad er til stede.

Vi ser det alle, når vi går tur langs Vestkysten - store og mindre stumper plastic, der ligger på stranden eller blæser i vinden.

Når blot stumperne er store nok, kan de i det mindste samles op. Værre er mikroplasten - de meget små stumper plastic, som vi dårligt nok eller slet ikke ser med det blotte øje.

Den type plastic er der masser af på vore strande. I efteråret 2019 gennemførte Dansk Materiale Netværk en undersøgelse, hvor de finkæmmede flere områder - blandt andet ved Hvide Sande - for mikroplast.


Overraskende nok har forsøget ikke været gjort før. Der er meget sparsom med viden, der beskriver, hvordan plastikken bevæger sig langs kysten, når det først er kommet ud i havet,

David R. Fuhrman, associate professor, DTU


Der blev fundet mikroplast i 136 af prøverne. I gennemsnit blev der fundet 28 stykker plast mellem 1,8 og fem millimeter for hver fem liter sand. Havde man kigget efter mikroskopisk plast, der ikke kan ses med det blotte øje, havde man sikkert også fundet det, sagde projektleder Bente Nedergaard Christensen dengang til Dagbladet.

Annonce

Pioner-arbejde

Men hvordan bevæger mikroplasten sig i de danske farvande? Det ved man på nuværende tidspunkt meget lidt om, fastslår lektor David R. Fuhrman fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

Han står i spidsen for projektet, der skal undersøge, hvordan de små plaststumper transporteres langs kysten, og hvor de hober sig op.

Det flyder med plastic ved strandene. Men ude i havet nedbrydes den hurtigt til meget små partikler, der med havstrømmene føres rundt og ofte aflejres på kysterne. Det nye DTU-forskningsprojekt skal fastslå, hvordan plastikken bevæger sig med strømmene. Joan Anette Karlsen/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix

David Fuhrman har specialiseret sig i forskning i, hvordan sand og andre sedimenter opfører sig tæt på kysten. Han vil forske i, om den eksisterende viden på dette område også kan bruges på mikroplast, der ikke nødvendigvis opfører sig på samme måde, når den bevæger sig i vandstrømmene som eksempelvis sandskorn.

- Overraskende nok har forsøget ikke været gjort før. Der er meget sparsom med viden, der beskriver, hvordan plastikken bevæger sig langs kysten, når det først er kommet ud i havet, siger han.

Annonce

Ophobninger af plast

David Fuhrman peger på, at sand aflejres på bestemte måder afhængigt af strømforholdene; forholder det sig tilsvarende med mikroplast, kan man forestille sig, at den hobes op bestemte steder.

- Men der er ikke tilstrækkelig med viden om, hvor mikroplasten samler sig, og det gør det vanskeligt for miljøingeniører og biologer at sætte ind med tiltag de rigtige steder, siger han.

David Fuhrman og hans hold har fået tildelt 2,9 millioner kroner af Danmarks Frie Forskningsfond, og det er tilstrækkeligt til at køre et projekt i tre år.

Han og hans hold skal dog ikke ud "i felten"; projektet kommer til at foregå på DTU, dels i form af laboratorieforsøg, dels computersimuleringer. Her kan forskerne under nøje overvågede forhold undersøge, hvordan plastpartiklerne bevæger sig, og under hvilke strømforhold, de aflejres.

- Målet er at skabe nogle modeller, der ideelt set kan bruges til at beregne, hvor mikroplasten aflejres under forskellige strømforhold og på forskellige kysttyper, siger David Fuhrman.

Som for eksempel hvor der på Vestkysten sker ophobninger af den plast, som, vi allerede ved, findes her i store mængder, så den vil kunne fjernes, før den forurener levende organismer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce