Annonce
Læserbrev

Ulvedebat. Beklagelig hændelse i en hesteflok i ulvezonen

Debat: Det er med stor beklagelse, at jeg nu ser, at der igen er sket angreb fra formodentlig ulv i ulvezonen.

Det ønsker ingen og allermindst os.

Men vi skal prøve at holde følelserne ude af dette og gå ind i hjernen på et rovdyr og se, hvad der foregår der.

Ulven, som det jo nok er her, tænker ikke på hestene som værende andet end mulige byttedyr. Hvis man konfronterede den med nogen anden tanke, ville den ryste på hovedet af os og sige, at det bare er mad. Når man er et rovdyr der skal jage og sørge for mad, så er det fatalt hvis der sker nogen skader på det jagende rovdyr under jagten, og det ved den instinktivt. Derfor konfronterer ulven ikke et hvilket som helst byttedyr uden videre. Desuden dræber ulve deres bytte over tid, som også var tilfældet her. Så hvis ikke noget forhindrer den i det, vil den komme tilbage gang efter gang, indtil byttet er væk og så gå efter et nyt.

Når man ved det om rovdyret, så kan man agere ud fra det og sørge for at tage højde for det. Det er alene menneskets ansvar, det er mennesket, der kan reflektere og mennesket, der kan finde løsninger. Ulven har ikke menneskelige egenskaber.

Derfor er der mange spørgsmål, når sådan noget sker:

Hvorfor sætter man dyr ud i en indhegning, der ikke er hegnet ned mod åen? Ulve ser ikke vand som nogen hindring, og der har været angreb der før, senest den 3. april i år. Der har været henvendelse til Naturstyrelsen om det. Der er intet sket. Hvorfor har Styrelsen, der er bekendt med det manglende hegn, ikke gjort noget? Hvorfor nævner vildtkonsulenten overhovedet ikke dette i interviewet?

Hvorfor sætter man miniatureheste derud, som ikke er større end får? Tanken om heste er god nok, det har Jørgen ret i, og tanken om hingste er måske også god nok, i hvert fald er der tænkt over tingene. Islandske heste eller større heste ville være en fare for ulven at angribe.

Hvor gamle var hestene? Var det meget gamle dyr eller var det meget unge dyr? Begge grupper er sårbare. Var de sunde og raske?

Hvorfor holder man ikke opsyn med dyrene? Det var helt klart flere angreb over tid, der var afpillede skeletter, og der var friske drab. Ulvene har kunnet komme tilbage den ene gang efter den anden og tage for sig af retterne.

Vi er nødt til at lære af dette, det skal ikke ske. Vi skal finde løsninger, der ikke involverer nedskydning. Ulven er fredet, med god grund. Vi skal samarbejde om løsninger, der dur, både for landmanden og for ulvens tilstedeværelse i den danske natur.

Annonce
Arkivfoto
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Danmarks flotteste hundelufter-park relanceres

Med Ringkøbing K har Ringkøbing fået et pragtfuldt naturområde, som spadserende, motionsløbere, hundeluftere og cyklister straks har taget til sig. Det er bare ærgerligt, at ingen gider bo der. For det er jo den sørgelige kendsgerning. Kun en enkelt pionér har indtil nu købt en bolig i det smukke område. Seneste forsøg på at få gang i boligsalget er også mislykkedes. Kort før sommerferien blev det besluttet at ændre status for en del af de kommende boliger. I stedet for boliger i to plan blev der nu givet plads til 32 ejerlejligheder i henholdsvis stueplan og på 1. sal. Men status er, at efter fem måneder er der ikke solgt en eneste af de nye boliger. Ejendomsmæglerne satser dog på, at der kommer gang i salget, når det første hus med fire lejligheder står klar, og folk kan se, hvordan lejlighederne bliver - ikke mindst udsigten over naturbydelen og fjorden. Forhåbentlig får de ret. Ringkøbing K er et enestående tiltag, der skal vise, hvordan byen kan udnytte udviklingsmulighederne i den korte afstand mellem fjorden, naturen og byen til at udvikle "en mangfoldig og bæredygtig bydel med forskellige boligtyper og boligformer af høj kvalitet og med en tæt-lav bebyggelsesform, der supplerer de traditionelle parcelhusudstykninger", som der står på Naturbydelens hjemmeside. Men er problemet ikke, at der simpelthen ikke er nok mulige købere til de foreslåede boliger? De overlæger fra det kommende supersygehus i Gjødstrup, som Naturbydelens ophavsmænd og ophavskvinder forestillede sig pendle mellem Ringkøbing og Herning, har ikke vist interesse for at flytte vest på, og det samme gælder andre velbeslåede pendlere; det kan måske have noget med trafikforholdene på Rute 15 at gøre … Kendsgerningen er, at Ringkøbings befolkningstal stagnerer. Der bygges fortsat huse, men det er dels i etablerede boligområder, dels i de indre dele af byen, hvor folk køber gamle ejendomme, river dem ned og opfører nye. Det ser ud til, at folk simpelthen ønsker at bo tættere på Torvet. Til gengæld elsker ringkøbingenserne at motionere og lufte hund i Ringkøbing K. Og det er - trods alt - da heller ikke så ilde.

Ringkøbing

- En halv løsning: Sammenlægning af to Ringkøbing-skoler møder kritik

Annonce