Annonce
Ringkøbing

Ultrasvømmer savner livline: Christina er nødt til at udskyde svømmetur til Sverige

Christina Hedegård holder fast i sit ambitiøse mål om at svømme til Sverige, men hun mangler bistand fra personer, der vil sætte tid af til at følge hende godt på vej i en båd. Foto: Hartmann-Schmidt
43-årige Christina Hedegård fra Velling havde planlagt svømmetur til Sverige med afgang fra Danmark torsdag i denne uge, men det har ikke været muligt at finde en følgebåd, så derfor er projektet udskudt.

Velling: Der kommer måske altid en følgebåd og en pige til, men lige nu må Christina Hedegård fra Velling sande, at missionen om at svømme til Sverige er udskudt på ubestemt tid.

Årsagen er den, at det ikke er lykkedes at finde en skipper, der har tid og lyst til at sejle tæt ved den 43-årige ultrasvømmer på den omkring 100 kilometer lange tur tværs over Kattegat.

Christina Hedegård havde ellers sat kryds i kalenderen ud for torsdag 11. juli, men drømmen om at gå i vandet i Nordjylland og derfra pejle retning mod Skærgården ud for Göteborg lader sig ikke realisere lige nu og her.

Hun træner dog fortsat på livet løs - og spejder efter en robåd i horisonten.

Sagen er den, at Christina Hedegård via sit arbejde som konsulent og træningsvejleder hos Forsvaret er kommet i kontakt med en kollega, der kan noget med at ro over lange distancer. Lasse Wullf Hansen er navnet på denne søfarer, der henover vinteren krydsede Atlanterhavet i en robåd i selskab med en makker. En tur på 5000 kilometer.

- Lige nu venter jeg svar på, hvornår det kan passe dem. Jeg håber, det bliver i sensommeren, siger Christina Hedegård med henvisning til Lasse Wullf Hansen, der for tiden arbejder på et nyt ro-projekt med tre andre mænd om bord.

Annonce

Det vil blive endnu mere episk, hvis der er fire mænd, der ror ved siden af mig

Christina Hedegård, ultrasvømmer, Velling

Problemer med motor

Hvis det lykkes for Christina Hedegård at få Lasse Wullf Hansen og hans team med som ledsagere på den lange svømmetur, har hun samtidig garanti for, at der ikke opstår motorproblemer undervejs mod Sverige. Det var netop det, der i starten af august sidste år tvang hende til at opgive rekordforsøget.

Dengang kom Christina Hedegård godt fra land, og efter blot otte timer på åbent hav rundede hun de 30 kilometer. Cirka halvvejs på turen havde hun en klar fornemmelse af, at det kørte over al forventning, og meget tydede på, at hun kunne nå sit mål på langt under de to døgn, ekstremsvømmeren på forhånd havde afsat til projektet.

I sommernatten dengang sluttede eventyret dog brat, da motoren på følgebåden satte ud. Det var noget med en pakning, der ikke kunne stå distancen. Skipperen havde meldt sig klar til en ny tur som følgesvend over havet her i juli, men i slutningen af maj så han sig nødsaget til at melde pas på grund af en sygemelding:

- Det vil blive endnu mere episk, hvis der er fire mænd, der ror ved siden af mig, siger Christina Hedegård, der fuldt ud satser på en positiv tilbagemelding fra Lasse Wullf Hansen.

Svømmer rundt om øer

I mellemtiden holder den 186 centimeter høje atlet formen godt ved lige i bølgen blå:

- Jeg har kastet mig over en ny ting; at svømme rundt om øer, siger Christina Hedegård, der indtil videre har sat flueben ved Venø, Avernakø og Femø.

Lige nu holder hun ferie på Bornholm, hvor hun dog ikke har planer om at runde klippeøen i ét hug:

- Der er 100 kilometer, så det tager mere end bare lige en eftermiddag.

Christina Hedegård bliver ind i mellem spurgt til, hvordan hun kan affinde sig med den usikkerhed, der er omkring hendes rekordforsøg. Hun lever fint med det:

- Hvis jeg bekymrer mig om det, så skal jeg ikke kaste mig ud i sådan noget her, siger ultrasvømmeren, der holder sit fokus på, at det nok skal lykkes - og at holde ferie med sine nærmeste.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Videbæk

Intens eftersøgning endte lykkeligt: Hundehvalpen Nala stak af efter uheld på motorvej, men er fundet igen

112

Beruset bilist overholdt ikke sin vigepligt

112

Beruset bilist taget af vejen

Læserbrev

Sommerhusejer om paragraf 3-sagen: Det er en ommer, Hans Østergård

Læserbrev: Kære Hans Østergaard. Det er en lang forklaring, du giver i Dagbladet lørdag i sommerhussagen. Du kunne have udtrykt dig meget mere enkelt: UNDSKYLD! Undskyld for at Ringkøbing-Skjern Kommune alias Naturens Rige har forårsaget naturødelæggelser i et hidtil helt uset omfang. Undskyld fordi kommunen ikke på trods af advarselssignaler fra Ringkjøbing Amt, fra afgørelser i klagenævn mv. har forstået lovgivningen. Undskyld til de etablerede husejere, der gennem årerne har klaget til kommunen over nye ulovlige bebyggelser, men er blevet afvist. Undskyld til amtet for at påstå at den har et medansvar. Undskyld til Miljøministeriet for helt uden grundlag at misbruge et svarbrev fra 1994 fra ministeriet som forklaring på ulovlighederne. Og måske også undskyld til undertegnede, der henvendte sig personligt til dig (husker du ikke korrespondancen, kan den læses på www.bcinternational.dk/RKSK/brev-til-borgmesteren.pdf) om sagen i februar 2019, uden at jeg på noget tidspunkt efterfølgende har modtaget svar på min henvendelse. Hvis du havde læst min seneste redegørelse, Prøvelse af Ringkøbing-Skjern Kommunes Baggrundsnotat, som også er tilgået kommunen, så ville du vide, at dit læserbrev indeholder bunker af fejlagtige påstande og faktuelle fejl (Notatet ses på www.bcinternatioinal.dk/RKSK/notat.pdf). Ringkjøbing Amt har ikke på noget tidspunkt givet den opfattelse, at Naturbeskyttelseslovens § 3 ikke skulle finde anvendelse i de pågældende sommerhusområder. Tværtimod, hvilket der foreligger dokumentation for i min prøvelse af kommunens baggrundsnotat. Måtte man håbe, at der fortsat er personer fra det tidligere amt, der kan bevidne dette. Det fremgår ligeledes, at det brev, du henviser til fra Miljøministeriet, intet udtrykker, der giver belæg for de påstande, der fremføres om ministeriets rolle i sagen. Når ministeriet i en sag om kystbeskyttelse af kommunen får den opfattelse at 50 % af kommunens sommerhuse ligger i landzone er det helt naturligt at henstille til kommunen, at disse områder overgår til sommerhusområder, som det er meningen med zoneopdelingen. Det betyder naturligvis ikke, at der ikke ved en sådan ændring stadig skal tages hensyn til beskyttelse af eventuelle §3 områder. Miljøministeriets brev siger intet, der kan opfattes anderledes. Du kalder de 11 områder for allerede ”rigt udbyggede sommerhusområder”. Efter kommunens egne oplysninger er der efterfølgende gennemført 596 ulovlige byggesager ud af i alt 750 ejendomme i disse områder. Det kræver vist en nærmere forklaring for at kunne opfattes som en bagatelagtig byggeaktivitet i områder, hvor der ikke må foretages nogen form for tilstandsændring. Hvis du havde læst nogle af Klagenævnets afgørelser, ville du vide, at også carporte, udhuse mv. opfattes som en tilstandsændring, der ikke kan gives dispensation til. Naturbeskyttelsesloven og de tilhørende vejledninger definerer meget klart, hvilke områder der er omfattet af loven. Og det fremgår tydeligt af utallige afgørelser gennem årerne fra Klagenævn, hvad konsekvensen er, hvis loven ikke overholdes. Afgørelser der også tilgår kommunen, uden at den tilsyneladende har interesseret sig for sagen. Hvis kommunen ikke læser det lovstof, den er sat til at forvalte, eller ikke forstår indholdet, kan det næppe henregnes under begrebet ”at være i god tro”. Det oplyses, at kommunen nu selv har forklaret sig til ministerierne efter at Danmarks Naturfredningsforening har rettet henvendelse til såvel miljøministeren som erhvervsministeren i sagen. Hvis denne forklaring bygger på de samme fejlagtige oplysninger om Ringkøbing Amt og Miljøministeriets påståede roller, skal det henstilles til kommunen at korrigere dette for at undgå at blive aldeles miskrediteret hos de statslige myndigheder. Der er i den foreliggende sag brug for alt andet end at fremstå utroværdig.

Annonce