Sport

Ulovlige lønninger florerer i dansk divisionshåndbold

Ifølge en rundspørge har en stor del af spillerne i 1. og 2. division kendskab til ulovlige lønninger.

Når spillerne i herrernes næst- og tredjebedste håndboldrække skal aflønnes, sker det ikke altid på lovlig vis.

Det viser en rundspørge, som TV2 Sport har lavet.

Ud af 97 spillere fra 1. og 2. division, der deltager i undersøgelsen, svarer 79 eller cirka otte ud af ti, at de har konkret kendskab til, at klubber aflønner spillere ulovligt.

32 af de adspurgte spillere erkender selv at have modtaget ulovlige lønninger inden for de seneste tre sæsoner - 12 af dem specifikt i løbet af den forgangne sæson.

Desuden fortæller 51 spillere, at de har fået det tilbudt.

En anonym spiller forklarer, at man kan være "nødt til" at blive aflønnet på ulovlig vis for at få økonomien til at hænge sammen.

- Oppe omkring 1. division er man nødt til at bruge mange timer på at træne, og det går ud over din evne til at arbejde, så på den måde er man nødt til at blive godtgjort på en eller anden måde for at kunne bruge så meget tid på at være med.

- I 1. division tror jeg, at det foregår i alle klubber. De får penge for det, jeg kunne ikke forestille mig andet, siger han til TV2 Sport.

Mere konkret drejer det sig om, at spillere aflønnes i form af forskellige goder som fladskærme, telefoner eller leasing af biler.

Ifølge TV2 indebærer de ulovlige lønninger desuden kørepenge, hvor klubberne formelt ansætter spillerne som trænere, talentspejdere eller lignende. Pengene kan dermed udbetales på baggrund af kørsel til træninger, kampe eller andre opgaver med tilknytning til klubben.

Endelig kan der være tale om såkaldte kuvertpenge, hvor spillerne modtager et kontant beløb og dermed undlader at betale skat af lønnen.

De ulovlige lønningsformer er en måde at omgå reglerne om, at spillere, der tjener mere end 12.000 kroner årligt, skal have registreret kontrakten hos Dansk Håndbold Forbund (DHF).

/ritzau/

0/0
Annonce
Vestjylland For abonnenter

Mellem hærværksmænd og Facebook-krigere: Alle siger, de vil redde ulven

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

Kram til alle i uniform fra mor og far, da 20-årig blev fundet i live i vandet på Ringkøbing Fjord

Ringkøbing-Skjern

Vi skal løse plastikforureningen sammen

Hvide Sande

3-årige Felix om Hvide Sande-sejltur: Det går alt for langsomt

112 For abonnenter

Sejler du en lille smule, når du sejler? Sådan er reglerne for berusede sejlere

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Den indre varulv hyler, og det lyder ikke kønt

Da den sidste danske ulv i 1813 blev skudt ved Estvadgård lidt sydvest for Skive, var der næppe én, der fældede en tåre i den anledning. Da slet ikke de bønder på egnen, hvis får nu kunne være i fred. I et mangelsamfund som det danske for 200 år siden var der ganske enkelt ikke plads til ulven. I de mellemliggende par århundreder har næppe nogen skænket ulven en tanke - endsige savnet den. Den var ikke længere en del af den danske fauna. At den skulle vende tilbage, var der meget få, der havde fantasi til at forestille sig. Ikke desto mindre var det, hvad der skete omkring 2009, og lige siden har ulven forårsaget en slags kulturel borgerkrig i Danmark, der er helt ude af proportioner i forhold til dyrets indvirkning på den danske natur og dens formodede trussel eller mangel på samme mod mennesker. Skal man være lidt grov, kan man sige, at ulven har fået den indre varulv bragt frem i mange danskere. Det er ikke kønt. Som Anette Lund Andersens store reportage i Dagbladet i dag dokumenterer, er det rent ud forbløffende, i hvilket omfang og med hvilken lidenskab, mennesker engagerer sig i striden om ulven. Man tager sig til hovedet i vantro over en "ulvehader", der skyder en ulv med riffel ud af vinduet på sin bil. Og man flår sig i håret af frustration over en "ulveelsker", der truer folk på livet, og begår hærværk mod en lokal kirke for at understrege sit synspunkt. Mellem disse yderligheder er der alle mulige holdninger, der dog generelt tenderer mod det stadigt mere polariserede - hovedsageligt på grund af de forbistrede asociale medier, der nærmest pr. automatik synes at forstærke alle holdninger i ekstremistiske retninger. Det billede, Anette Lund Andersen tegner i sin reportage, er dybt forstemmende. Det fortæller om en debat og dens deltagende aktører, der synes at have mistet al proportionssans, evne og vilje til at lytte til andre menneskers synspunkter. Lederskribenten her føler sig fristet til at citere sin gamle, afdøde fars tilbagevendende kommentar, når medmennesker af den ene eller den anden grund bevægede sig ud ad en tangent: "Har de ikke andet at gå op i?!?" Det er måske dér, problemets rod ligger.

Ringkøbing-Skjern

Efter timelang eftersøgning: Helikopter finder ung sejler i god behold i vandet

112 For abonnenter

Der gælder ingen promilleregler for små både

Ringkøbing-Skjern

To helikoptere og fire både leder nu efter den unge sejler - Politiet: Kig efter et blåt og hvidt sejl

Ringkøbing

Slut med sygedagpenge: Jobcentret siger stadig nej til kræftramte Hilde

Annonce