Annonce
Klima

Ukrudt med stor værdi: Frøbank skal sikre fremtidens fødevarer

Forskere har samlet frø fra vilde slægtninge til vores landbrugsafgrøder for at sikre vores fødevareproduktion mod klimaforandringerne. Foto: Crops Wild Relatives
Klimaforandringerne truer verdens afgrøder, men deres vilde slægtninge bærer nøglen til at gøre fødevarer hårdføre overfor tørke, sygdom og skadedyr.

På hesteryg, i kanoer og i jeeps, ja selv på elefanter er 100 forskere gået på jagt efter plantefrø i jungler, højsletter og bjerge. I afsidesliggende områder i 25 lande har de ledt efter vilde slægtninge til de almindelige afgrøder, der mætter verdens mange munde. 12 vilde bønnesorter er samlet ind i fire central- og sydamerikanske lande. I 11 lande, fra Pakistan over Spanien til Chile, fandt forskerne 21 vilde typer byg. I fire afrikanske og asiatiske lande samlede de frø fra ni forskellige banansorter.

Annonce
Indsamling af frø i Guatemala. Foto: Foto: Crops Wild Relatives

Det enorme indsamlingsarbejde – i alt er der samlet næsten fem tusinde prøver med 371 forskellige plantesorter – er den praktiske del af et stort internationalt projekt, der skal være med til at fremtidssikre verdens fødevarer mod en varmere klode. I fremtiden kommer der både mere tørke og flere oversvømmelser, og forskning peger på, at klimaforandringer vil sænke verdens landbrugsudbytte med op mod 30 procent i 2050. Samtidig bliver der flere og flere munde at mætte.

Dén udfordring skal de vilde frø være med til at løse.

Vilde planter klarer barske forhold

I mere end ti tusind år har mennesker dyrket jorden.

På verdensplan bliver der dyrket mere end 7.000 forskellige afgrøder. Men blot 12 afgrøder – som majs, hvede og ris – står tilsammen for omkring 80 procent af hele menneskehedens kalorieindtag.

- Alt, hvad vi spiser, er blevet tæmmet gennem tusindvis af år, siger Chris Cockel, der er forsker og projektleder på indsamlingsprogrammet af de vilde frø ved Royal Botanic Gardens i det sydlige England.

- Landmænd har altid valgt sorter, der giver en større høst, og så har de fremavlet og forstærket den karakteristik i planten, så afgrøderne nu giver et meget højt udbytte, forklarer Chris Cockel.

Men det er sket på bekostning af andre egenskaber, såsom modstandsdygtighed over for sygdomme, tørke eller skadedyr. Samtidig er planterne afhængige af, at bønderne passer dem med vand og gødning.

- Landbrugsafgrøder bliver simpelthen forkælede, siger Chris Cockel.

- Men deres vilde slægtninge, som bønderne nogle gange behandler som ukrudt, overlever af sig selv, uden menneskelig indblanding, uden ekstra gødning eller vand. Så de er ofte meget hårdføre og modstandsdygtige overfor barske forhold.

Det er egenskaber, verdens landbrugsplanter godt kan bruge, når klimaforandringerne tårner op i horisonten.

- Ideen er at avle modstandsdygtigheden tilbage i vores afgrøder, siger han.

Frø indsamlet i Peru. Foto: Foto: Crops Wild Relatives

Noahs Ark for planter

Forskerne har samlet frø ind i 25 lande på fire kontinenter. De fleste frø bliver sendt til Royal Botanic Gardens enorme frøbank i England, hvor Chris Cockel arbejder. For at sikre dem for eftertiden, bliver frøene tørret og frosset, så hans arbejdsplads, og de 1700 andre frøbanker i verden, fungerer som en slags Noahs Ark for klodens planter.

- Fra hver pakke frø sender vi 100 frø til specialiserede frøbanker og forskningsinstitutter verden over, hvor de er eksperter i forskellige arter. Vi sender risfrø til Filippinerne, aubergine til Taiwan, bananer til Belgien, hvede og byg til Libanon og Marokko…, opremser han.

Hans kolleger starter arbejdet med at isolere de specifikke genetiske karakteristika fra vildfrøene, som man derefter prøver at avle ind i landbrugets sorter med de samme metoder, som bønder har brugt i tusindvis af år. I Marokko arbejder de eksempelvis på at gøre hvede modstandsdygtig over for en særlig flueart, som angriber hvedens rødder. Og i Australien har forskere formået at krydse lucerne, der er en vigtig foderplante mange steder i verden, med en vild slægtning, så den kan trives i temperaturer fra -38 grader til +35 grader og stadig give et stort udbytte.

Forskere i 48 lande arbejder i øjeblikket med at krydse 19 forskellige afgrøder med deres vildtvoksende slægtninge. Det kan sagtens tage 15 år eller mere at komme frem med nye varianter, som er klar til at komme i markerne hos verdens bønder.

- Det er et langsomt arbejde, siger Chris Cockel.

- Men den genetiske variation kan hjælpe os mod klimaforandringerne. Nogle af de vilde planter, vi tænker på som ukrudt, har faktisk kæmpe værdi.

Verdens Bedste Nyheder

Denne artikel er produceret af Verdens Bedste Nyheder, som er et uafhængigt medie, der laver konstruktiv journalistik med udgangspunkt i FN’s Verdensmål.

Verdens Bedste Nyheder fokuserer på ofte oversete fremskridt, potentialer og løsninger på verdens udfordringer.

Læs mere på verdensbedstenyheder.dk

Foto: Foto: Crops Wild Relatives
Sådan ser en frøbank ud. Foto: Foto: Crops Wild Relatives
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Forslagene efter Hilde-sagen: En dyr omgang tidsspilde

Siden nyopererede Hilde-Kristin Reed Mogensen Kristi Himmelfartsdag sidste år lagde en selfie op på Facebook, er hendes navn blevet til et begreb. Hilde-sagen får de fleste læsere af Dagbladet til at tænke på benhård tolkning af sygedagpengeregler og på jobafklaring på kanten af sygesengen. Dagen før sin operation fik Hilde besked fra kommunen om, at hun få dage efter ville komme i et såkaldt jobafklaringsforløb og få frataget sine sygedagpenge til fordel for den lavere ressourceforløbsydelse. Sygedagpengeperioden på 22 uger var udløbet, og kommunen fandt ikke grundlag for at forlænge perioden. En shitstorm, en lang række artikler i Dagbladet samt et par kommunale kovendinger senere er Hilde i dag færdig med sin efterbehandling og håber at være kommet fri af kræften. Hun er også lige så stille på vej tilbage til sit job som dyrlæge i Tim. Samtidig er kommunen færdig med sin 'efterbehandling' af denne og andre sygedagpengesager, og det har nu ført til en henvendelse til beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard med forslag til ændringer af lovgivningen. Sygedagpengeperioden bør, mener kommunen, forlænges fra 22 til for eksempel 30 uger. Det vil selvfølgelig give den syge mere tid til at blive rask - men det er værd at minde kommunen om, at uanset om fristen er det ene eller det andet antal uger, så er en henvendelse som den, Hilde fik dagen før en alvorlig kræftoperation, helt hen i vejret. Men honnør for udspillet! Knap så højt løfter vi på hatten over de andre forslag fra kommunen. At det skulle gøre nogen forskel, om man kalder det jobafklaringsforløb eller jobudviklingsforløb, skal man vist have den store diplomuddannelse i bureaukrat-dansk for at forstå visdommen i. Det er nu en gang indholdet og ikke den sproglige indpakning, som betyder noget. Tilsvarende lyder forslaget om en landsdækkende kampagne, der skal fremhæve meningen med og værdien af jobafklaringsforløb, ærlig talt som en dyr omgang tidsspilde. Et godt råd: Brug i stedet kræfterne og pengene på at administrere både menneskeligt og fornuftigt i forhold til de muligheder, loven giver. Det kunne for eksempel have sparet Hilde for en opslidende kamp med myndighederne.

Annonce