Ringkøbing-Skjern

Uheld på første dag: Vattenfalls entreprenør gravede i fredet klit

Aarslev har dækket hullet i klitten til igen. Foto: Mogens Skou
Vattenfall er gået i gang med at forberede underboringen af kabler gennem klitter i Klegod – og blev ramt af uheld på førstedagen.

Klegod: Selv om det endnu ikke er afgjort, nøjagtigt hvor de 20 Vesterhav Syd-møller skal placeres ud for Holmsland Klit, ligger det fast, hvor strømmen skal føres i land – nemlig ved Lyngdraget i Klegod.

Tirsdag gik entreprenørfirmaet Aarsleff i gang med det forberedende arbejde på kabeltracéet og kom til at grave i en fredet klit ved Lyngdraget.

Da uheldet var indtruffet, ringede Vattenfall til lodsejeren.

- Aarsleff – vores entreprenør – er kommet til at grave på den forkerte side af vejen. Det er meget beklageligt, og det er vi kede af og frustrerede over. Vi har kontaktet lodsejeren og talt med formanden for beboerforeningen og beklaget, at det er sket. Vi har også underrettet kommunen, det er jo et naturområde, og der skal ikke graves dér. Vi har underrettet kommunen og sagt, at vi undersøger, om der er noget, der skal genoprettes, og det gør vi, hvis det er tilfældet, siger kommunikationschef Esben Baltzer, Vattenfall.

Ejeren af klitarealet, Lars Schwartz Hansen bekræfter, at hullet i klitten er blevet tildækket igen, og at han ikke vil gøre mere ved episoden.

Sundhedsrisiko

Lars Schwartz Hansen har derimod andre bekymringer i forbindelse med kablerne, der skal anlægges på hans ti hektar fredede klitareal.

Der skal underbores 400 meter kabler gennem arealet fra stranden og ud til Holmsland Klitvej. Der er tale om to kabelsystemer på 66 kilovolt. Ved hjælp af en borerig installeres et føringsrør under terrænet, som kablerne efterfølgende kan trækkes igennem. Kablerne ligger i fire til 20 meters dybde.

Kablerne vil komme til at ligge 60 meter fra Schwartz Hansens sommerhus.

- Vi er bekymret over, at der kommer højspændingsledninger på grunden. Det er videnskabeligt bevist, at der er en sundhedsrisiko forbundet med kablernes magnetfelter. Det er vi ikke glade for, siger Lars Schwartz Hansen.

Han nægtede at lade Vattenfall trække kablerne på hans grund, men en ekspropriation har tvunget arbejdet igennem. Endnu mangler der at blive udmålt og udbetalt en erstatning.

- Vi er selvfølgelig bekymret for, om de laver flere fejl. Det her er jo blot første dag, og så er vi bekymrede for, om de kan over deres aftaler. Det kan også undre, at man lægger kablerne nu, når man endnu ikke ved, hvor møllerne skal hvor møllerne skal stå. Der kan jo ske meget på tre år, og vi håber, at møllerne slet ikke kommer, siger Lars Schwartz Hansen.

Arbejdet langs kabeltracéet foregår frem til 1. november. Ifølge planen skal Vesterhav Syd-møllerne være i drift i fjerde kvartal 2023.

0/0
Annonce
Ringkøbing For abonnenter

Forening for kirkegårdskultur: Tænk jer grundigt om, før I fjerner gravstenene

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Skjern

HydraSpecma investerer i ny fabrik og svensk hovedkontor

Vestjylland

Nørre Vosborgs sensommermarked har vokseværk

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Agterlanternen Svend kunne se frem til en lang dag med lidende ultraløbere

Skjern

Følg med fotografen i marken: Hvad kornet gemte på

Navne For abonnenter

Slut efter 46 år i den kommunale verden: Nu tager jeg et fjolleår

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Vis lidt respekt for - og på - kirkegårdene

Et instagram moment finder man på Bispebjerg Kirkegård, når de japanske kirsebærtræer blomstrer. Så hippe er de lyserøde selfies, at de er nævnt i dagbladet Politikens 'ultimative byguide til nye studerende', som advarer om, at man får travlt i trængslen: "Du er langt fra den eneste, der fifler med at skrive #sakura på din telefon, og det tager tid at sikre det helt rigtige stoiske smil, når du skal fange dit hoppebillede", hedder det i avisens anbefalinger. Kirkegårde er åbne for alle, ikke kun for de sørgende. Men roen og gravfreden er nogle steder ved at blive overdøvet af selfies, solbadning og udflugter med det hele. For tre år siden gik det helt galt, da en to-dreng legede gemmeleg med sine forældre på Vestre Kirkegård i København: En gravsten faldt ned over drengen, som døde. Ulykken har betydet, at kirkeministeriet og arbejdstilsynet har krævet sikring af kirkegårdenes gravmonumenter. Ikke nogen billig øvelse - og økonomi er da også begrundelsen for, at menighedsrådet i No har besluttet at nedlægge sit lapidarium - stedet, hvor sten fra nedlagte grave står opbevaret. Hvis efterladte ikke inden årets udgang har bedt om at få udleveret sløjfede sten, vil de blive sendt til knusning, lyder det på et opslag ved kirken. Det er vel ikke helt urimeligt at spørge, om et enkelt tragisk dødsfald virkelig behøver at føre til destruktion af kulturarv, fordi menighedsråd føler sig økonomisk presset af sikkerhedskrav. Sikkerhedskrav, som vel at mærke ikke ville være nødvendige, hvis folk kunne færdes med helt almindelig pli på kirkegårdene. Det vil sige uden at tumle larmende omkring mellem - eller for den sags skyld på - gravstenene. Kirkegårdene er for både de døde og de levende. Førstnævnte gruppe tager formentlig både selfies og solbadning i stiv arm, men der er alle gode grunde til, at de levende gør sig klart, at kirkegårde er steder, hvor der først og fremmest skal være plads til ro og fordybelse. Hvis det var udgangspunktet for alle kirkegårdsbesøg, ville der næppe være brug for den helt vilde sikring af gravstenene, og vi ville kunne bevare den kulturhistorie, som stenene er enestående eksponenter for. Det er sten med sjæl - og det vil være blodig synd, hvis de skal ofres for ussel mammon og sjælløs mangel på respekt.

Kultur

Venskab og oplevelser for livet: Ringkøbinggarden i træningslejr i Kloster

Ringkøbing For abonnenter

Pårørende skal hente gravsten før nytår - ellers bliver de sendt til knusning

Erhverv

Nu får Bente og Niels mere frihed: Købmandsparret i Stadil lukker butikken

Ringkøbing-Skjern

100 svedende hårde kilometer: "Spændende rejse" ventede 80 ultraløbere på vej Ringkøbing Fjord rundt

Annonce