Annonce
Videbæk

Uheld kom ikke alene: Kabelnedbrud tør- og mørklagde Videbæk

Strømmen gik i det meste af Videbæk, så det kneb med at brygge aftenkaffen. Det gik mest ud over private boliger, men eksempelvis Netto måtte lukke, da kasseapparaterne manglede strøm og i svømmehallen blev det så mørkt, at svømmerne måtte op af bassinet. Foto: Scanpix/Iris
Aftenkaffen blev aflyst tirsdag aften, da et kabelnedbrud tog både strøm, vand og varme.

VIDEBÆK: Nogle Videbæk-borgere havde nået at lave aftenkaffen før 19.30 tirsdag aften, men mange måtte vente nogle timer på den varme drik. For et af de fem centrale kabler i byens elforsyning havde et nedbrud, som både kostede lys, vand og varme for størstedelen af byen i nogle timer, og som sendte Videbæk Energiforsynings medarbejdere på overarbejde det meste af aftenen.

- Det korte af det lange er, at der var en fejl på 10-kilovoltsnettet, som er det overliggende net i vores distributionsnet. Vi fik lokaliseret fejlen omkring 20.30-20.40, hvorefter alle fik strøm igen, forklarer Jan Grarup, direktør i Videbæk Energiforsyning.

Det fejlramte kabel sender strøm på strækningen fra Søndergade via Vandmøllevej og videre til Bredgade til primært private boliger. Men den leverer også strøm til vand- og varmeværket, så borgerne i Videbæk havde tomme vandhaner og radiatorer.

Medarbejderne fik sendt strømmen via et andet kabel, men det betød ikke at alle problemer var løst.

Annonce

Tog også vand og varme

- Da elnettet kom op igen, var en sikring til vores transformer smeltet, så der kunne ikke pumpes vand ud. Derfor kom vand og varme først op at køre en time til halvanden senere, forklarer Jan Grarup.

Han var selv til et møde i Ikast med resten af Videbæk Energiforsynings formandskab. Men det afbrød de, da meldingen om strømsvigtet i Videbæk kom.

- Vi fik rigtig mange opkald, men vi var nødsaget til at lave en automatisk svarfunktion, som alle blev viderestillet til. Derfor blev folk mødt af en telefonsvarer. Vi prioriterede at få tingene op at køre, før vi meldte noget ud, fortæller Jan Grarup.

God stemning

På byens lokale Facebook-side ”6920 Videbæk” var der dog en livlig debat blandt lokale, der vel at mærke havde strøm på deres telefoner. I første omgang handlede det om at få slået fast, hvor strømmen manglede, men hurtigt udviklede debatten sig til sjove bemærkninger om et kommende babyboom om ni måneder, tilbud om en kop kaffe til 35 kroner koppen og andre friske kommentarer.

- Stemningen var god derinde, og jeg er overrasket over, at folk har taget det med et smil, siger Jan Grarup, der læste opslagene efterfølgende.

Han glæder sig over, at flere skrev, at de havde tiltro til at forsyningsmedarbejderne var på sagen og nok skulle få løst opgaven.

Ny kommunikation

- Jeg er meget driftsorienteret og det er en prioriteringssag om vi skal bruge tid på at skrive en driftsstatus, men i dag er der meget fokus på at få kommunikeret ud, fordi det har folks interesse. Vi har et pålæg om, hvordan vi skal håndtere det fremadrettet, som vi skal have set på, siger direktøren.

I første omgang skal han og medarbejdere dog først have set på det fejlramte kabel for at finde ud af præcis, hvor fejlen ligger. Når den er fundet, skal kablet graves frem og repareres. Det vil sket i løbet af de kommende dage.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Jorden kalder: Det er nu, vi har pligt til at tænke nyt

Debat: Hvis vi vælger at se coronakrisen som et wakeupcall, hvad er det så for et budskab, planeten sender os? Og måske nok så interessant: Hvordan kan vi mennesker bedst lytte og tage ved lære? Alvoren gik for alvor op for de fleste af os anden uge i marts, og siden da har vi måttet vænne os til en ny virkelighed med skræmmende hast. Coronaen har ramt de moderne samfund og økonomier, hvor vi er allermest sårbare: Accelererende smittetal, dødstal - og ikke mindst arbejdsløshedstal, taler deres alt for tydelige sprog Jorden rundt. Vi vestjyder kan vælge at trøste os med, at vi bestemt ikke lever i den mest udsatte del af verden: Vores grundlæggende samfundsorden er uhyre stærk, vi er disciplinerede, og vi har i fællesskab bevist vores evne til at handle samlet og resolut. Uanset, at krisen uden tvivl bliver hård og omsiggribende, vender hverdagen i Danmark på et snarligt tidspunkt tilbage til noget, der ligner en normaltilstand. Samtidig bør vi dog også se coronakrisen som et wakeupcall, og gribe påskedagenes nedetid som en kærkommen anledning til at genoverveje, hvorfor vi i grunden lever og disponerer vores tid, som vi normalvis gør. Coronakrisen har ikke gjort hverken problemet med global opvarmning eller behovet for en gennemgribende, grøn omstilling mindre aktuelt. Til gengæld udstiller nedsmeltningen af arbejdsmarkedet på tydelig vis, hvor direkte vores moderne markedsøkonomi påvirker naturen omkring os: Allerede få dage efter nedlukningen af Danmark kunne man måle, hvordan luftkvaliteten i de større byer var blevet markant forbedret. Vi lever i et rigt og privilligeret samfund, hvor vi har alle muligheder for igen at få økonomien i gear og komme tilbage på fode. Men spørgsmålet er, om det ikke netop er nu, i takt med at staten pumper uhørt massive investeringer ud i samfundet, vi også har en forbandet pligt til at tænke nyt? Spørgsmålet er, om det ikke er nu, mens krisen kradser, vi skal lægge fundamentet til en anderledes grøn, og bæredygtig økonomi? Det er oplagt at initiere de nødvendige hjælpepakker, så de virker som en gigantisk gulerod til fremme af bæredygtig business. Samtidig må vi udvise det nødvendige mod til at svinge stokken, og afgiftpålægge fossil energi, i en grad hvor det virkelig nytter (og flytter) noget. Som Klimarådet har vist, er der ingen vej udenom ubehagelighederne, hvis vi for alvor ønsker at leve op til vores egne ambitiøse 70 procents-reduktionsmål. Lad os derfor i slipstrømmen på coronakrisen stå sammen og tegne konturerne af en grøn økonomi, hvor lokale fødevarer og serviceydelser - og i det hele taget ting, der bliver skabt lokalt - er relativt billigere, og dermed konkurrencedygtige. Selv om vi så hver især måtte få færre penge mellem hænderne, vil den reelle, oplevede købekraft stadig være formidabel. Personligt drømmer jeg om små velorganiserede lokalsamfund i landsbystørrelse, med alt fra smede og slagtere, til sygeplejersker og sjælesørgere -og ikke mindst den uundværlige drømmer og tosse; en hverdag, og en verden, hvor vi ikke behøver at flytte hverken os selv eller vores varer over vanvittige afstande, og fint har tid til at dyrke vores grøntsager, passe vores husdyr, og lære vores børn at lære verden at kende; måske gå på jagt, eller fiske lidt på fjorden. Tænk Dunbars antal, og overvej et øjeblik hvordan det kan gøres: Tænk dig et byrum, indrettet på vores børns, og ikke hverken bilernes, eller ejendomsudviklernes og realkredittens præmisser: Grønne rekreative arealer, med planter, insekter og liv, hvor der ellers bare er veje, asfalt og beton; snoede vandveje, og cykelstier og trailspor. Eltogene og de tilbageværende autostradaer så langt ude af byerne som muligt. Tænk dig tilsvarende samfundet indrettet til mennesker - ikke arbejdskraft og forbrugere - og hvordan det kan blive, den dag vi faktisk på alle niveauer bliver ansporet til at drømme og lege og finde på; hvor incitamentstrukturen tilgodeser selv de mindste små udbrud af virketrang og skaberlyst, og der er forretning i at konstruere tingene så gedigent og gennemtænkt, at de også holder og står om hundrede år. Tænk dig, at det er muligt at skabe en anstændig levevej som lokal skrædder, fordi systemet bonner de reelle omkostninger ved det stangtøj, vi ellers frejdigt har hentet hjem fra den anden side af kloden, og som nu med ét slag er ubetaleligt dyrt. Tænk dig, at det rent faktisk er muligt at leve af at reparere cykler i et lille hyggeligt værksted på havnen. Tænk dig, at dit eget surdejsbrød, bagt på mærkelige, lokale kornsorter, ikke bare er bedre, men også billigere end fabriksfremstillet bakeoff, hvor alle ingredienser skal trilles frem og tilbage over kontinentet i lastbil. Tænk dig, at det vrimler med små køkkener, hvor passionerede mennesker laver takeaway fra bunden, eller du bare kan slå dig ned ved et langbord - og hvor de folk, der sidder der i forvejen, gerne rykker sammen og kommer hinanden ved. Tænk dig, at det at pille Nordsø-rejerne i Marokko for at køre dem tilbage til Nordeuropa er lige så dyrt og besværligt, som det lyder absurd, og at vores husdyr må leve af lokale afgrøder, fordi idéen om at rydde regnskov i Sydamerika og sejle sojaen halvvejs rundt om Jorden er lige så omkostningstung, som den strider mod ethvert bæredygtighedsprincip. Tænk dig i det hele taget, at prisen for moderne, industrielt landbrug, og den ledsagende, og endnu mere sindssyge plantebeskyttelse, afspejler de miljømæssige konsekvenser én til én. Tænk dig, at genetisk modifikation er strafbart i samme grad som overtrædelser af patentlovgivningen, og krænkelser af kommercielle producenters ophavsret i øvrigt er det i dag. Tænk dig, at prisen på elektronik og plastic står i forhold til de blivende ar, minedriften og olieudvindingen efterlader på planeten; at olieselskaberne skal plante en hektar skov for hver tønde olie, de pumper op af undergrunden, og at mineselskaberne skal investere halvdelen af deres overskud i sociale projekter, der hvor de rekrutterer deres arbejdskraft. Tænk dig, at konkurrenceparameteret per excellence er at bruge mindst mulig energi og efterlade det mindst mulige impact på planeten - og nej - ikke bare baseret på noget så excentrisk gammeldags som etik og moral, men simpelhen fordi det er sådan, vi har valgt at konfigurere økonomien, og det er dét, der bedst betaler sig på både kort og længere sigt. Og mens du alligevel lader fantasien få frit slag, så tænk dig engang, hvor dejligt det ville være, at du ikke altid havde så f∙cking travlt, og evig og altid skulle tjekke din f∙cking telefon; at du var i stand til at unde dig selv lidt kreativ nedetid, kunne sove som et barn om natten, og vågne både veludhvilet og klar på en skøn, ny dag, med masser af heureka-øjeblikke og åbne muligheder. ... I virkeligheden alt det, der er indbefattet, når du forestiller dig paradislivet på en afsondret, tropisk ø - bare hér, hjemme i Naturens Rige, hvor årstiderne skifter, og vi kender og elsker hinanden, og hinandens mere eller mindre udtalte særheder. Jeg ville elske den hverdag - hands-on - ikke mindst fordi det, der trænger til forandring i vores moderne, naturfjerne hverdagsliv, er alt andet end vores dejlige naboer, horisonten og havet.

Danmark

Lis’ mand blev formentlig smittet på sygehuset: - Jeg ville gerne have haft en anden afsked

Annonce