Annonce
Kultur

Ugh, ugh: Nu er Indianerlandsbyens nye wigwam kommet på plads

Flot ser den ud, og noget højere end den gamle er den endda, den nye wigwam i Indianerlandsbyen. Privatfoto.
Havnefoged Niels Tarpgaard Nielsen er blevet færdig med at afbarke en bunke træer; nu er den maleriske hyttebys vartegn klar.

RINGKØBING: Mon ikke havnefoged Niels Tarpgaard Nielsen har fået hård hud i hænderne det sidste par uger?

Så snart han har haft en ledig stund, har han været travlt optaget af at afbarke en ordentlig dynge træer - med håndkraft på den gode gammeldags måde, lige som fjordfiskerne brugte den, når de skulle fremstille bundgarnspæle.

Ikke, fordi han har haft planer om at blive fjordfisker, men for at få erstattet Indianerlandsbyens vartegn gennem mange år, "wigwam"'en af bundgarnspæle.

Wigwam'en var efterhånden blevet pilrådden, og derfor besluttede Niels Tarpgaard Nielsen efter samråd med Indianerlandsbyens brugere at skifte pælene ud.

Kommunens skove leverede træet, og havnefogeden kunne have valgt den nemme løsning - nemlig at lade dem maskinafbarke.

Men det skulle foregå på samme måde som i gamle dage, mente havnefogeden, og så spyttede han i hænderne og gik i gang med afbarkningen.

Nu er de gamle rådne pæle væk, og på samme sted står en splinterny wigwam, der gerne skulle kunne holde i mange år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender "Yahya Hassan 2" på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. "En overrumplende karakterfuld og kanongod bog", mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har "chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv." Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans "banale børnerim". At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye "karakterfulde og kanongode bog": "JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED". Versalerne er forfatterens valg.

Annonce