Annonce
Klumme

Ugens Prædiken: Salighedens sag

Søndag d. 27. oktober 2019 var der festgudstjenester i både Haurvig Kirke og Lyngvig Kirke i anledning af kirkernes 150 års jubilæum. Privatfoto
Annonce

Salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres. Salige er de, som sørger, for de skal trøstes. Salige er de sagtmodige, for de skal arve jorden.

Vi er i verdenslitteraturens superliga med Jesu ”saligprisninger”, som vi hører på alle helgens søndag. Fantastisk smukke ord. Stærke ord. Tidløse ord. Det gælder om at være salig, forstår vi. Men hvad betyder det?

I søndags var der stor fest på Holmsland Klit, da vi fejrede to meget vigtige begivenheder i Klittens historie, nemlig opførelsen af Lyngvig Kirke og opførelsen af Haurvig Kirke – begge for 150 år siden. Og hvorfor var det nu, det var, at man byggede disse kirker på Klitten? Det gjorde man netop for, at klitboerne skulle kunne forsamles til opmuntring i deres saligheds sag. Det var i hvert fald Ribe-biskoppens formulering, da han i sin visitatsbog anbefalede, at man fik bygget kirke på Klitten. Klitboerne måtte have en kirke for deres saligheds skyld.

Biskoppen, der formulerede ønsket, var også en af litteraturens superligaspillere, nemlig Hans Adolf Brorson. Han brændte for, at mennesker måtte opmuntres i salighedens sag. For salighed er ingen selvfølge. Det er ikke alle, der er salige. Og enhver bliver ikke salig i sin tro. Det fremgår tydeligt af saligprisningerne, at salighed ikke har noget med smertefrihed eller ubekymrethed at gøre. Det blev Brorson selv mange gange gennem sit liv mindet om. Han var 10 år, da hans far døde og han oplevede selv både at miste sin hustru i barselssengen og at miste sin søn efter mange års svær sygdom og sindssyge. Og alligevel, så blev Brorson en salmedigter, der kunne skrive om Guds storhed og inderlige kærlighed midt i det hele. Og han blev den digter, som om nogen kunne sætte ord på saligheden i at tilhøre Kristus trods modgang og død.

Da vi skulle have en ny bibeloversættelse, blev det diskuteret, om man skulle skifte det gamle ord ”salig” ud med for eksempel ”lykke”. Men oversætterne valgte at bevare det gamle ord. For salighed er noget andet end lykke. Den salighed, som Jesus taler om, har to kendetegn, som på sin vis er modsatrettede. For det første er saligheden noget, som vi venter på. I troen på Kristus, må vi leve i håbet om, at en dag skal trængslerne i denne verden afløses af glæde. Sørgende skal trøstes. Sultende skal mættes. Det er Jesu løfte i saligprisningerne. Vi er der endnu ikke, men vi er på vej mod saligheden. Vi er snart i himmerigets hjem. Men for det andet så er saligheden noget, som vi i troen allerede nu ejer. Salige er de fattige, de sørgende, de sagtmodige siger Jesus. For Gud har igennem sin søn vist os, at han er med os på både tunge og lette dage. Han har vist os, hvordan sand lykke aldrig findes ved at stræbe efter egen lykke, men ved at opgive sin lykke for at gøre andre lykkelige.

Brorson ønskede, at der skulle bygges kirker på Klitten for klitboernes saligheds skyld. For i kirken mindes vi om, at går vi med Kristus gennem livet, så går han med os gennem døden. Det er salighedens glæde. Brorson formulerede det i en af sine salmer sådan:

Mit hjerte lystig springer

i salighedens trin,

og frydesangen klinger

ved nådens blide skin;

den sol, som sjælen fryder,

det er, o Jesus, dig,

og al min sang betyder:

mit hjem er Himmerig. (Den Danske Salmebog 665)

.....

Prædiketekst til alle helgens søndag kan læses i Mattæusevangeliet 5,1-12

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce