Klumme

Ugens Prædiken: Mere kærlighed, end vi fatter og forstår

Skjern Poul Ivan Madsen er den nye præst i Skjern. Han skal indsættes søndag og derfor laver vi et opslag med ham til lørdagsavisen.

Historien om Jesu indtog i Jerusalem dukker op to gange i løbet af kirkeåret, dels 1. søndag i advent og dels i dag palmesøndag. Selvom det er den samme historie, der læses, er det dog forskelligt, hvad der fokuseres på. 1. søndag i advent handler det først og fremmest om, at Messias kommer. Advent betyder netop komme. Det er den tid, hvor vi ser frem mod julen og forbereder os på frelserens komme.

Men i dag, palmesøndag, er det noget andet, der står i centrum. Det er ikke, at Messias kommer, men mere hvor han er på vej hen. På trods af sin kongelige modagelse, da han rider ind i byen, er han alligevel på vej mod noget helt andet, nemlig lidelse, kors og død. Det er netop det, Kingo beskriver i sin salme ”Se, hvor nu Jesus træder, hen til den morderstad, enddog man ham bereder, så grumt et blodebad.”

Palmesøndag er optakten til påskeugen, og derfor er vort blik rettet mod de begivenheder, der hører påsken til, ikke mindst langfredagens voldsomme drama. Selvom Jesus var Guds egen søn, og med rette blev hyldet som konge, gik hans vej ikke direkte mod herlighed og ære. Den gik derimod den stik modsatte vej gennem den dybeste fornedrelse, man overhovedet kan tænke sig. Gennem hån og spot, pisk og mishandling og til sidst kors og død. Det var den behandling, Guds Søn fik, da han kom for at bringe os Guds rige med al hans kærlighed og fred. Det var ikke en krone af guld, man satte på hans hoved, men en af torne, så blodet flød ned over hans ansigt. Alt det var Jesus godt klar over, da han begav sig mod Jerusalem. Han vidste ganske udmærket, at det ville koste ham livet: ”Enddog med Guddoms-øje, sit fængsel, kors og nød, forud han skuer nøje, ja ser sin visse død.”

Alligevel flygtede han ikke bort i skræk og rædsel, som enhver anden ville have gjort. Tværtimod gik han vejen helt frivilligt. Det var nærmest som om, han selv ville, det skulle være sådan. Det var derfor, han var kommet. Det var det afgørende mål for hans gerning. Han måtte gå den vej, for at bringe verden liv og frelse. Gennem sin egen lidelse og død og sin underfulde opstandelse påskemorgen vandt han den afgørende sejr over mørke og død, som også Kingo udtrykker det: ”Dog vil han fri i sinde, mod sine fjender gå, han ved, han skal dem binde, og evig sejr få.”

Ikke den almægtige og herskende, men derimod den ydmyge og selvhengivende konge. Det er ham, der kommer ridende ind i Jerusalem palmesøndag. Han kommer ikke til hest med pomp og pragt, højt hævet over alle andre. Han kommer derimod ydmygt på æselryg, på et lille, uanseeligt dyr, helt nede i øjenhøjde med dem, han færdes iblandt. Selvom han er konge og bliver hyldet som den ventede Messias, er han alligevel blevet ét med det folk, han er kommet til.

Netop det har maleren Niels Larsen Stevns formået at illustrere med sit maleri over indtoget i Jerusalem. Her er det ikke Jesus, der fylder mest. Det gør i stedet folkeskaren med alle deres palme-grene forrest i processionen. Bagefter følger Jesus på æslet, så man næsten ikke lægger mærke til ham. Ydmyg og helt nede i jordhøjde, uden nogen glorie om hovedet. Han er nærmest blevet en af skaren.

Deri ligger den afgørende pointe. Guds Søn, det var han! Og konge, slet ingen tvivl om det! Den største og mest almægtige, der nogensinde har sat sine ben på vores jord. Men det var ikke sådan, han trådte frem. Han kom ikke med pragt og herlighed. Han kom derimod og blev en af os. I øjenhøjde med os. Solidaritet kan vi kalde det, eller kærlighed slet og ret.

Men ikke nok med det. Hans kærlighed rakte videre end lighed og solidaritet. Den rakte helt ind i døden. Jesus blev ikke blot ét med os, han gik også gennem lidelse og død for os. Sagt med Kingos ord: ”Her er han, som vil favne, dig med sin kærlighed; her er han, som vil gavne, dig med sin blodig sved. Her er han, som vil bære, en tornekrans for dig; her er han, som skal være, din drot evindelig!”

Her er der mere end solidaritet. Mere kærlighed, end vi fatter og forstår. For vores kærlighed har altid en grænse. Vi formår ikke at elske ubetinget, uden at forvente noget igen. Vi formår heller ikke at tåle alt og udholde alt, som Jesus gjorde.

Men Jesu kærlighed kender ingen grænse. Derfor gav han sig selv for os; ofrede sit liv for vores skyld. Han bar forsmædelsen, tornekransen, naglerne på korset og til sidst den smertefulde død for vores skyld. Hvordan kan vi nogensinde sig ham tak for det: ”O Jesus, gid jeg kunne, som jeg så gerne vil, dig ære nogenlunde, hjælp du mig selv dertil! Vort hosianna klinge! Du ærens konge, gak, vor død at undertvinge, og hav så evig tak!”

Matthæus 21,1-9

Det var det afgørende mål for hans gerning. Han måtte gå den vej, for at bringe verden liv og frelse.

0/0
Klumme

Ugens Prædiken: Påskemorgen er som en håbets hilsen fra Guds fremtid

Klumme

Martine om at blive gammel: Måske er det andet end medicin og ømme muskler?

Klumme

Ugens Prædiken: Mere kærlighed, end vi fatter og forstår

Klumme

Kommer du til årets grundlovsfest?

Leder For abonnenter

Ikke kun events sætter os på landkortet

Selvfølgelig er det vigtigt, at vort lokalområde er kendt uden for kommunegrænsen - og gerne for at have noget unikt og genialt, der kan lokke så mange gæster til som overhovedet muligt. For flere gæster giver som regel flere penge i kommunekassen, og flere penge i kassen gør næsten altid godt. Derfor er det helt fint, at kommunen barsler med en såkaldt ny eventstrategi, der skal være med til at brande kommunen både nationalt og internationalt. Det er da heller ikke overraskende, at et flertal af politikere i byrådet netop har sagt god for at skyde penge i den nye eventstrategi. Det politiske ja betyder samtidig et ja til, at der skal sættes kommunale penge af til tre såkaldte fyrtårns-events. Indtil videre er der sat to millioner kroner af over to år til at udvikle den grønne elbilevent Westwind24, hvor de to, der fik ideen, komiker Jan Gintberg og tv-journalist Anders Agger, nok skal være med til at give det stort anlagte elbilarrangement en snert af kendiseffekt. Derudover er vandsportsfestivalen Waterz i Hvide Sande sikret et kommunalt tilskud på 875.000 kroner om året til og med 2021. Ifølge strategien kunne det tredje event i rækken ligge inden for sport, kultur eller erhverv. Det lyder alt sammen ganske spændende, selv om ingen ved, hvad Westwind24 og Waterz skaber af meromsætning og plusser på bundlinjerne hos områdets erhvervsliv. Der er heller ingen, der ved, hvor mange penge der skal sendes efter det tredje event. Nogen vil sikkert mene, at det er sådan lidt sortseer-agtigt at stille spørgsmålstegn ved, om nye tanker om branding nu også giver sorte tal på bundlinjen. De samme vil sikkert sige, at det er en langsigtet investering, det er svært at sætte kroner og øre på. Hvad der var godt i går, er måske ikke så godt i morgen. Når det er sagt, er det alligevel godt at konstatere, at det ikke var hele byrådet, der helt ukritisk nikkede ja til at lede efter et event nummer tre. Den nyslåede løsgænger Svend Boye Thomsen stemte imod, og Kristendemokraterne valgte at tage det, der hedder forbehold. "Medmindre der falder en appelsin ned i vores turban med en event, der er rigtig svær at sige nej til, så mener vi ikke, at den økonomiske situation er til at bruge mange penge på tre store projekter". Sådan lød det i byrådssalen fra Jens Erik Damgaard, der talte på vegne af den kristendemokratiske byrådsgruppe. Den melding lyder fornuftig, for skattekronerne kan måske gøre bedre gavn andre steder lige her og nu, hvor den står på udfordringer med besparelser på det kommunale budget. Derfor: Vent med event nummer tre, til Westwind24 og Waterz har bevist, at det er vejen frem. Indtil da er der meget andet, der på bedste vis er med til at sætte os på de der landkort.

Klumme

Amagerpigens tak til Bork Havn Efterskole: I var vinden under mine vinger