Klumme

Ugens Prædiken: Maria er Mor, og vi elsker hende for det

Der findes dage i ethvert menneskes liv, som man altid vil kunne huske, fordi de forandrede vores liv totalt. De fleste kvinder, som har fået lov at blive gravide, tydeligt kan huske dén dag, det gik op for dem, at de ventede et barn. Fælles for mange af os har været, at vi opdagede det selv, først, og at vi har været alene med en blanding af glæde og taknemmelighed for det liv, vi bar på, og en skræmmende følelse af, at nu var der ingen vej tilbage! Nu er jeg mor, nu er jeg ”kvinde”, hvad enten jeg ønskede det eller ej, hvad enten jeg magtede at få barnet eller ej, hvad enten jeg fik lov at beholde det eller ej.

I det øjeblik, barnet er undfanget, er der ingen vej tilbage. Verden vil for altid være forandret!

Når jeg fortæller, hvor ung Maria var, da hun blev mor til Jesus, og hvor svært Josef havde ved at acceptere, at han ikke selv var far til barnet, og at han forsøgte at slippe væk fra ansvaret - så sætter mine konfirmander ord på den fornemmelse, mange af os har, når vi tænker over Marias skæbne: Det var et overgreb mod en stor pige, en ung kvinde. En jomfru, forlovet med en mand, og pludselig venter hun barn med en anden. Og ikke "en hvilken som helst anden". Hvem vil tro hende? Hjælpe hende? Selv i dag har vi svært ved at tro, at Maria skulle vente sit første barn med Helligånden, med Gud selv. Det var et overgreb, synes konfirmanderne. Og det har de ret i.

Et guddommeligt indgreb, synes vi andre måske, for vi kender også historien om den gamle, ufrugtbare kvinde Elisabeth, som aldrig fik lov at føde det barn, hun og hendes mand ønskede så inderligt. Ufrugtbarhed og barnløshed er nok noget af det sværeste, en kvinde kan komme ud for, stadigvæk i vore dage. Det allersværeste er at få lov at forblive barnløs, frivilligt, fordi vi stadigvæk betragter dette, at sætte børn i verden, som den dybeste mening med vort liv. Elisabeth får lov at blive mor til Johannes, da hun for længst er fyldt fyrre år, - og Maria får lov at blive mor til Jesus, længe inden hun når at få børn med Josef, hvilket betyder, at Gud kan være helt sikker på, at Han er far til den lille dreng, som Han kommer til at elske så højt, at Han lader ham forlade graven Påskemorgen for at fortælle alle os andre, at vi er elskede og tilgivet for alt det, som vi kommer til at gøre forkert mod Gud, ham selv og hinanden.

Maria er højt elsket. Jeg tror, at det er, fordi hun er Mor. Jeg tror, at det går op for os, hvor højt Gud elsker os mennesker, når vi lægger mærke til, at Han tør lade sig føde, som menneske, af en purung kvinde, som risikerede sit eget liv, da hun takkede ja til opgaven og ansvaret, fordi hun ville være blevet stenet til døde, hvis Josef ikke var kommet på bedre tanker og havde reddet hende og barnet, selvom han ikke var far til drengen.

Maria er højt elsket, fordi hun er Mor. Tænk, hvilket ansvar hun har haft for, at Jesus blev et dejligt menneske, med gode værdier og normer, en solid uddannelse og omsorg for samfundets svageste. Tænk! At vi kvinder er blevet fundet værdige til at bære verdens børn, af Gud selv! Hans eget barn, ovenikøbet, for at det ikke skal være løgn! Maria er godt begavet, hun kan tænke sig om, og selvfølgelig bliver hun forskrækket, da englen fortæller hende den nyhed, som hun ikke kan forholde sig til i første omgang.

”Frygt ikke, Maria”! siger englen til hende. Nej, det må den nok have lov at sige! Hvis man ikke skulle blive forskrækket over at møde en engel, for slet ikke at tale om, at skulle blive mor til et barn, som man næsten ikke ved, hvor kommer fra, hvornår skulle man så blive forfærdet? Maria diskuterer med englen Gabriel! Guds mægtigste og mest indflydelsesrige engel. Tænk, at hun spørger ham ud! Hun er modig, hende Maria! Hun har et godt hoved, hun tænker sig om! Og det er først, da hun hører om sin tante Elisabeth, som er i sjette måned og venter Johannes, at hun falder til ro, igen. ”Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord”.

Med stort personligt mod vælger Maria at takke ja til opgaven. Ved at takke ja, lader hun Gud komme tilbage i vores verden, en verden, som Han længe ikke har befundet sig i til daglig, fordi Adam og Eva kom til at spise af det forbistrede æble, som sendte dem ud af Paradisets have, og ud af den daglige nærhed med Gud. Den forstand og den kundskab, Adam og Eva fik, da de spiste af kundskabens træ, bruger Maria nu, hvor hendes liv forandres til ukendelighed.

Når man vælger at takke ja til barnet, vælger man også ansvaret, kærligheden, ængstelsen og stoltheden, afmagten og glæden. Mor Maria følger sin dreng tæt, og hun får god støtte i Josef. Ethvert barn ville have fået en god mor i Maria, det er der ingen tvivl om. Og alligevel er vi nu på vej ind i den uge, hvor Maria, som så mange tusinder af mødre verden over, må se til, at hendes højtelskede dreng bliver hånet, mobbet, ydmyget, anklaget, tortureret og dødsdømt af myndigheder, som ikke vil, at kærligheden og medmenneskeligheden får lov at tale, tænke og handle frit imellem os. Maria må se, hvordan hendes elskede dreng bliver korsfæstet og dræbt, begravet i al hast i en by og på et sted, som ikke er hendes eget. Maria er mor, og vi elsker hende for det!

Den sorg og forfærdelse som Maria oplever, findes stadigvæk i verden, hver eneste dag! Ligeså stolt, Maria er, da Jesus rider ind i Jerusalem på et æsel og opfylder alles drømme om, at landet kan befries, ligeså stolt har mange andre mødre været det på deres børns vegne, når det gik dem godt, hver eneste dag. Maria er mor, og vi elsker hende for det!

Dén dag, da Gud valgte, at Maria skulle bære og føde hans søn, elske ham og opdrage ham, anerkendte Han os kvinder i et omfang, som ingen tanke næsten kan rumme. Mariæ Bebudelsesdag er en glædens dag! En glædens dag her lige før Påske og ni måneder før Jul! Gud skabte verden og nu frelser Han den. Vi er stadigvæk lige højt elskede, alle sammen, hver og en af os.

Og vi er endda så heldige, at vi lever – efter Påske – for vi ved, og vi har lov at tro, at Jesus forlod mørket, graven og døden, Påskedag, en tidlig søndag morgen, inden solen stod op, og vi ved, og vi tror, at han vendte tilbage til sin mor, Maria og alle disciplene for at fortælle dem glædens budskab over dem alle: Fred.

Mariæ Bebudelse. Lukas: 1,26-38

Dén dag, da Gud valgte, at Maria skulle bære og føde hans søn, elske ham og opdrage ham, anerkendte Han os kvinder i et omfang, som ingen tanke næsten kan rumme.
0/0
Klumme

Ugens Prædiken: Påskemorgen er som en håbets hilsen fra Guds fremtid

Klumme

Martine om at blive gammel: Måske er det andet end medicin og ømme muskler?

Klumme

Ugens Prædiken: Mere kærlighed, end vi fatter og forstår

Klumme

Kommer du til årets grundlovsfest?

Leder For abonnenter

Ikke kun events sætter os på landkortet

Selvfølgelig er det vigtigt, at vort lokalområde er kendt uden for kommunegrænsen - og gerne for at have noget unikt og genialt, der kan lokke så mange gæster til som overhovedet muligt. For flere gæster giver som regel flere penge i kommunekassen, og flere penge i kassen gør næsten altid godt. Derfor er det helt fint, at kommunen barsler med en såkaldt ny eventstrategi, der skal være med til at brande kommunen både nationalt og internationalt. Det er da heller ikke overraskende, at et flertal af politikere i byrådet netop har sagt god for at skyde penge i den nye eventstrategi. Det politiske ja betyder samtidig et ja til, at der skal sættes kommunale penge af til tre såkaldte fyrtårns-events. Indtil videre er der sat to millioner kroner af over to år til at udvikle den grønne elbilevent Westwind24, hvor de to, der fik ideen, komiker Jan Gintberg og tv-journalist Anders Agger, nok skal være med til at give det stort anlagte elbilarrangement en snert af kendiseffekt. Derudover er vandsportsfestivalen Waterz i Hvide Sande sikret et kommunalt tilskud på 875.000 kroner om året til og med 2021. Ifølge strategien kunne det tredje event i rækken ligge inden for sport, kultur eller erhverv. Det lyder alt sammen ganske spændende, selv om ingen ved, hvad Westwind24 og Waterz skaber af meromsætning og plusser på bundlinjerne hos områdets erhvervsliv. Der er heller ingen, der ved, hvor mange penge der skal sendes efter det tredje event. Nogen vil sikkert mene, at det er sådan lidt sortseer-agtigt at stille spørgsmålstegn ved, om nye tanker om branding nu også giver sorte tal på bundlinjen. De samme vil sikkert sige, at det er en langsigtet investering, det er svært at sætte kroner og øre på. Hvad der var godt i går, er måske ikke så godt i morgen. Når det er sagt, er det alligevel godt at konstatere, at det ikke var hele byrådet, der helt ukritisk nikkede ja til at lede efter et event nummer tre. Den nyslåede løsgænger Svend Boye Thomsen stemte imod, og Kristendemokraterne valgte at tage det, der hedder forbehold. "Medmindre der falder en appelsin ned i vores turban med en event, der er rigtig svær at sige nej til, så mener vi ikke, at den økonomiske situation er til at bruge mange penge på tre store projekter". Sådan lød det i byrådssalen fra Jens Erik Damgaard, der talte på vegne af den kristendemokratiske byrådsgruppe. Den melding lyder fornuftig, for skattekronerne kan måske gøre bedre gavn andre steder lige her og nu, hvor den står på udfordringer med besparelser på det kommunale budget. Derfor: Vent med event nummer tre, til Westwind24 og Waterz har bevist, at det er vejen frem. Indtil da er der meget andet, der på bedste vis er med til at sætte os på de der landkort.

Klumme

Amagerpigens tak til Bork Havn Efterskole: I var vinden under mine vinger