Klumme

Ugens prædiken: Man skal omgås skaberværket med respekt

Oprydning efter Roskilde Festivalen, mandag den 8. juli 2019.De cirka 130.000 deltagere i festivalen efterlader telte, soveposer og meget andet som bl.a. kan anvendes til genbrug.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

"Tag jer i agt for de falske profeter" … sådan begynder søndagens evangelium.

Ny Testamentes tid var fuld af profeter og åndelige vejledere. Hvilke skulle man tro, og hvilke skulle man vende ryggen til? Her er det så Jesu synspunkt, at det er “på deres frugter I kan genkende dem … Et godt træ kan ikke bære dårlige frugter, og et dårligt træ kan ikke bære gode frugter.” Det handler ikke om fine ord, men om at “gøre vor himmelske faders vilje” i det levede liv.

Sådan var der brug for at skelne på Ny Testamentes tid. Også vores tid, er fuld af vejledere, der taler i øst og i vest. Det er meget forvirrende. Hvem skal vi bakke op eller bekæmpe eller trække på skulderen ad?

På det seneste er jeg stødt på et synspunkt, som udtrykker sådan et opgivende skuldertræk: “Vi kan jo ikke redde hele verden.”

Sidst var det en kommentar til planerne om at gøre drastisk indsats for at nedbringe landets udledning af drivhusgasser. I kender sikkert synspunktet:

“Det kommer til at koste. Mon ikke udgifterne til en klimaomstilling bliver taget fra de små i samfundet: Pensionister, børnepasning og så videre. Og mon ikke storfinansen finder smuthuller til lande, hvor der ikke tages klimahensyn? Så hvad skal det nytte? Et lille land som vores kan nu engang ikke redde hele verden!”

Her er det så, jeg studser. Ikke over forbeholdene overfor klimatiltagene. For hold da op, hvor er også dét bare kompliceret! Teknisk, økonomisk, politisk. Men nødvendigt er det jo, hvis vi skal tro et altovervejende flertal af forskere.

Nej, det er selve argumentet om, at vi ikke kan redde hele verden, jeg studser over. Tidligere kunne man hele tiden støde på det modsatte argument, som lyder: “Vi kan jo ikke standse udviklingen!” Tilsyneladende to modsatte synspunkter, men begge udtrykker, at man giver op over for en udfordring, som bare virker for uoverskuelig, og man derfor synes, man lige så godt kan lade stå til.

Men dén opgivende holdning stiller søndagens evangelium sig op imod. Der skal være en sammenhæng af en slags mellem synspunkt og handling. Et andet sted kommer Jesus med “den gyldne regel”: “Du skal gøre mod andre, hvad du vil, at andre skal gøre mod dig.” Andres forkerte handling kan aldrig være en undskyldning for selv at handle forkert.

En af historierne i sommerens medier har haft den gyldne regel som nerve: Efter årets Roskildefestival, som ellers har ry for at være klimabevidst, kom det frem, at deltagerne efterlod omkring 2000 tons affald. Hvordan hænger miljøansvarlighed og plastikforurening sammen?

I interviews svarede nogle af festivalgæsterne, at hvad kunne det nytte at fjerne deres lille ødelagte telt, når der var efterladt tusindvis af andre telte. Det kan jo ikke redde hele festivalpladsen!

Her ser vi ligesom den moderne tilværelses dilemma i en nøddeskal. Det hele ser så let så uoverskueligt ud. Men dér er det så, at samvittighedsbefalingen til den enkelte stadig gælder: Hvis man mener, at noget er rigtigt, har man også en forpligtelse til at leve det ud på en eller anden måde, også selvom det ikke redder “hele verden”.

Festivalpladsen forvandler sig ikke til en uberørt naturpark ved, at jeg tager mit telt og mine øldåser med mig. Men skal det forhindre mig i at gøre det?

Der vil stadigvæk være dyr, der bliver syge af at spise henkastet affald i naturen, men skal det forhindre mig i at samle mit skrald op og sortere det?

Jordklodens klima kommer ikke pludselig i balance ved, at “lille jeg” eller “Lille-Danmark” lægger tilværelsen om. Men når det nu er dét, vi ville ønske, at resten af jordens lande gjorde, så skal det ikke forhindre os i at forsøge at bruge jordklodens skrøbeligt tynde atmosfære med varsomhed.

I gamle dage bad man bordbøn. På Bibelens tid havde man slagtofre. Det var den måde, man dengang blev mindet om ikke at tage livet for givet, men om at omgås skaberværket med respekt. Gid vi finder måder, der passer til vores tid.

Jordklodens klima kommer ikke pludselig i balance ved, at “lille jeg” eller “Lille-Danmark” lægger tilværelsen om. Men når det nu er dét, vi ville ønske, at resten af jordens lande gjorde, så skal det ikke forhindre os i at forsøge at bruge jordklodens skrøbeligt tynde atmosfære med varsomhed.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing IF

Endelig scorede RIF: Alligevel blev det til nul point på kontoen

Navne

Naturvejleder elsker det vilde Vestjylland og drømmer om at gå i Darwins fodspor

Debat

Da det slog klik hos Baadsgaard: Spændingen om den forkerte strømning

Læserbrev

Defensiv taktik, hvis man vil være den bedste fritidskommune

Læserbrev: ”Hvordan bliver Ringkøbing – Skjern Kommune den bedste fritidskommune i Danmark?”. Dette var titlen på en invitation til alle foreninger fra Kultur- og Fritidsudvalget til et møde i Videbæk den 27. marts. Efterfølgende ønskede fodbold- og håndboldklubberne i RKSK et møde, der blev afholdt ultimo juni, med formanden for Kultur- og Fritidsudvalget for at bidrage med deres synspunkter til emnet ”den bedste fritidskommune”, men også for at komme i dialog omkring de berammede besparelser på fritidsområdet. Fodboldklubberne undrer sig stadig over, at de som den eneste idrætsgren direkte skal bidrage med 194.000 kroner (jvf. besparelseskataloget) ”i tilskud til fodboldklubberne til aflønning af deres kridtbander”. Alle ved sikkert, hvilket stort arbejde disse ulønnede frivillige bandemedlemmer gør, for at børn og unge kan få motion og spille fodbold. De slår for eksempel kanter, rydder op, kridter baner, omlægger baner, vander, laver reparationer med mere. Men nej – de får ikke løn, men et beskedent årligt opstarts- og afslutningsarrangement som tak. Ordene "aflønning af deres kridtbander" er derfor dårlig valgt og bliver ikke bedre af, at konsekvensen for spareforslaget kan udlignes ved ”at hæve medlemskontingentet pr. medlem med 43,62 kroner.” Det viser sig kun alt for tydeligt, at nogle går med den opfattelse, at det er gratis for fodboldklubberne at passe fodboldbanerne. Herfra skal lyde en opfordring til, at kommunen laver en undersøgelse af, hvad det reelt koster fodboldklubberne i drift til for eksempel el- og vandforbrug, elattest, elpærer, traktor, kridtbander, mindre nyanskaffelser, vandingsmaskine, vedligeholdelse af rullegræs og afskrivninger på lysmaster, vandingsanlæg, traktor, græsslåmaskiner m.v. I øvrigt får klubberne kun delvis tilskud til mål, net og kridtmaskiner. Fodboldspillet er i dag en idrætsgren, der dyrkes udendørs hele året. Det bliver nu forstærket af, at indefodbold ikke er en aktivitet, der længere udløser aktivitetstilskud. Det vil også ramme hallerne på timeudlejningen. Disse ting gør næppe kommunen til den bedste fritidskommune, og det er en defensiv taktik. Vi kan jo spare os ihjel og tage gejsten fra de mange frivillige ledere og trænere i samtlige kommunens idrætsforeninger. Vi skal i stedet være offensive og følge befolkningsudviklingen med, at flere og flere dyrker idræt. Vi skal afskaffe 25 års reglen for de foreninger, der benytter vore idrætshaller. Det kan faktisk gøres gratis og dermed uden ekstra omkostninger for Kommunen. Vi skal forhøje lokaletilskuddet fra de nuværende 68 procent (= nettoudgift for foreninger p.t. 191 kroner pr. time) til f.eks. 78 procent (= nettoudgift for foreninger 131 kroner pr. time), hvilket vil animere idrætsforeningerne til at leje yderligere haltimer. Håndboldklubberne og deres frivillige får så mere tid til at tænke på andet end økonomi. Det vil – ud fra mine oplysninger – betyde en merudgift for kommunen på cirka 2.500.000 kroner, men er en god investering og er tillidsskabende for idrætshallernes daglige brugere, som dermed giver bedre økonomi forfor eksempel håndbold uden at skade hallernes økonomi, snarere tværtimod.

Hvide Sande

Se de mange fotos: Hvide Sande-børn og kunstnere satte kulør på en gråvejrsdag

Videbæk For abonnenter

Borgere går i aktion: Vil have bedre internet

Kultur

Forfatters besøg i Ringkøbing er blevet til en novelle, hvor fordommene får et twist

Alarm 112

55-årig mand blev fundet død i Ringkøbing Fjord

Annonce