Annonce
Klumme

Ugens prædiken: Man skal omgås skaberværket med respekt

Oprydning efter Roskilde Festivalen, mandag den 8. juli 2019.De cirka 130.000 deltagere i festivalen efterlader telte, soveposer og meget andet som bl.a. kan anvendes til genbrug.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

"Tag jer i agt for de falske profeter" … sådan begynder søndagens evangelium.

Ny Testamentes tid var fuld af profeter og åndelige vejledere. Hvilke skulle man tro, og hvilke skulle man vende ryggen til? Her er det så Jesu synspunkt, at det er “på deres frugter I kan genkende dem … Et godt træ kan ikke bære dårlige frugter, og et dårligt træ kan ikke bære gode frugter.” Det handler ikke om fine ord, men om at “gøre vor himmelske faders vilje” i det levede liv.

Sådan var der brug for at skelne på Ny Testamentes tid. Også vores tid, er fuld af vejledere, der taler i øst og i vest. Det er meget forvirrende. Hvem skal vi bakke op eller bekæmpe eller trække på skulderen ad?

På det seneste er jeg stødt på et synspunkt, som udtrykker sådan et opgivende skuldertræk: “Vi kan jo ikke redde hele verden.”

Sidst var det en kommentar til planerne om at gøre drastisk indsats for at nedbringe landets udledning af drivhusgasser. I kender sikkert synspunktet:

“Det kommer til at koste. Mon ikke udgifterne til en klimaomstilling bliver taget fra de små i samfundet: Pensionister, børnepasning og så videre. Og mon ikke storfinansen finder smuthuller til lande, hvor der ikke tages klimahensyn? Så hvad skal det nytte? Et lille land som vores kan nu engang ikke redde hele verden!”

Her er det så, jeg studser. Ikke over forbeholdene overfor klimatiltagene. For hold da op, hvor er også dét bare kompliceret! Teknisk, økonomisk, politisk. Men nødvendigt er det jo, hvis vi skal tro et altovervejende flertal af forskere.

Nej, det er selve argumentet om, at vi ikke kan redde hele verden, jeg studser over. Tidligere kunne man hele tiden støde på det modsatte argument, som lyder: “Vi kan jo ikke standse udviklingen!” Tilsyneladende to modsatte synspunkter, men begge udtrykker, at man giver op over for en udfordring, som bare virker for uoverskuelig, og man derfor synes, man lige så godt kan lade stå til.

Men dén opgivende holdning stiller søndagens evangelium sig op imod. Der skal være en sammenhæng af en slags mellem synspunkt og handling. Et andet sted kommer Jesus med “den gyldne regel”: “Du skal gøre mod andre, hvad du vil, at andre skal gøre mod dig.” Andres forkerte handling kan aldrig være en undskyldning for selv at handle forkert.

En af historierne i sommerens medier har haft den gyldne regel som nerve: Efter årets Roskildefestival, som ellers har ry for at være klimabevidst, kom det frem, at deltagerne efterlod omkring 2000 tons affald. Hvordan hænger miljøansvarlighed og plastikforurening sammen?

I interviews svarede nogle af festivalgæsterne, at hvad kunne det nytte at fjerne deres lille ødelagte telt, når der var efterladt tusindvis af andre telte. Det kan jo ikke redde hele festivalpladsen!

Her ser vi ligesom den moderne tilværelses dilemma i en nøddeskal. Det hele ser så let så uoverskueligt ud. Men dér er det så, at samvittighedsbefalingen til den enkelte stadig gælder: Hvis man mener, at noget er rigtigt, har man også en forpligtelse til at leve det ud på en eller anden måde, også selvom det ikke redder “hele verden”.

Festivalpladsen forvandler sig ikke til en uberørt naturpark ved, at jeg tager mit telt og mine øldåser med mig. Men skal det forhindre mig i at gøre det?

Der vil stadigvæk være dyr, der bliver syge af at spise henkastet affald i naturen, men skal det forhindre mig i at samle mit skrald op og sortere det?

Jordklodens klima kommer ikke pludselig i balance ved, at “lille jeg” eller “Lille-Danmark” lægger tilværelsen om. Men når det nu er dét, vi ville ønske, at resten af jordens lande gjorde, så skal det ikke forhindre os i at forsøge at bruge jordklodens skrøbeligt tynde atmosfære med varsomhed.

I gamle dage bad man bordbøn. På Bibelens tid havde man slagtofre. Det var den måde, man dengang blev mindet om ikke at tage livet for givet, men om at omgås skaberværket med respekt. Gid vi finder måder, der passer til vores tid.

Annonce

Jordklodens klima kommer ikke pludselig i balance ved, at “lille jeg” eller “Lille-Danmark” lægger tilværelsen om. Men når det nu er dét, vi ville ønske, at resten af jordens lande gjorde, så skal det ikke forhindre os i at forsøge at bruge jordklodens skrøbeligt tynde atmosfære med varsomhed.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Narkokørsel koster kørekortet

Læserbrev

Jeg kommer snart på besøg: Vi er nødt til at hjælpe hinanden

Læserbrev: Jeg er beæret over, at de lokale håndværksvirksomheder har sagt ja til, at jeg skal stå i spidsen for Dansk Byggeri Midt- og Vestjylland. Der venter mange opgaver forude. Vi skal fortsætte med at prioritere erhvervsvenligheden i vores lokale kommuner, og vi skal fortsætte det lange seje træk med allerede i folkeskolen at vise eleverne de mange muligheder, en erhvervsuddannelse giver. Ringkøbing, Struer, Skive og Holstebro gør en stor indsats i det partnerskab, kommunerne har med Dansk Byggeri. Jeg håber, at også Lemvig, Viborg, Herning og Ikast-Brande vil støtte op om den dagsorden og indgå en partnerskabsaftale med os. Hvis vores lokale virksomheder også i fremtiden skal kunne finde deres medarbejdere i nærområdet, er vi nødt til at hjælpe hinanden. Både nu og i fremtiden vil den grønne dagsorden også komme til at påvirke alt fra vores hjem til vores arbejdspladser, og her spiller vores lokale bygge- og anlægsvirksomheder en stor rolle. Der skal bygges mere bæredygtigt, der skal energirenoveres, så vi bruger så lidt energi som muligt, og både maskiner og byggematerialer skal have mindst mulig CO2-udledning. Jeg håber, at kommunerne vil tage de første skridt og være med til at sætte skub i den grønne udvikling i Midt- og Vestjylland. Og politikerne på Christiansborg skal sørge for de rigtige rammer, der gør det muligt og attraktivt for både kommuner og private at følge den grønne sti. Jeg glæder mig til at komme rundt i Midt- og Vestjylland og møde både borgmestre, kommunaldirektører, embedsmænd lærere, elever og virksomheder. Jeg ser frem til, at vi både lytter til hinanden og hjælper hinanden med at sikre, at vores lokalområde også i fremtiden vil være attraktivt for både virksomheder og borgere.

Annonce