Annonce
Klumme

Ugens Prædiken: Hvordan er Gud?

Denne søndags prædiketekst er en lignelse. Lignelsen om farisæeren og tolderen. Den lignelse handler om to forskellige tilgange til Gud:

Farisæeren tænker logisk, fornuften er tilgangen for hans billede af Gud. En logik, hvor ”noget for noget” er omdrejningspunktet: Hvad du selv sætter ind på kontoen, det kan du engang hæve – ja, måske endda med rente, hvis du investerer på den rigtige måde! Gud er, for farisæeren, som skoleinspektøren, der gerne giver høje karakterer til den, der viser interesse og yder en indsats, eller fodboldtræneren, der sætter den på førsteholdet, der kan og vil.

Ud fra den tænkemåde har farisæren ydet sit. Livet har han gjort til et projekt, hvor han gerne vil være god i Guds øjne. Derfor følger han til punkt og prikke, hvad loven og traditionen siger er det gode, og som belønning forventer han anerkendelse, accept og ros af Gud. Han vil score den høje karakter og være på førsteholdet – noget for noget, løn efter fortjeneste.

Tolderen derimod tænker anderledes. Ja, det gør han i grunden ikke, for han ved udmærket godt, at løn gives efter fortjeneste. Han kan også godt forstå, at sådan må det være. Han er heller ikke uenig i, at det er et fair system. Sådan må spillereglerne være, hvis retfærdighed skal ske fyldest. Der er bare en ting, som han håber på, er anderledes, og det er, at over for Gud gælder det system ikke! Guds logik er en anden, håber og satser han på.

Tolderen ser for sig en Gud, der ikke er underlagt logikkens og retfærdighedens principper. En Gud, der gør regnskabet op på en anden måde, hvor nåde og tilgivelse går ind foran logikkens og retfærdighedens love og principper. En Gud, der lader nåde og tilgivelse være det, man dømmes og behandles ud fra.

Når tolderen har et sådant håb, skyldes det, at han ved med sig selv, at det er den eneste grund, der berettiger ham til at nærme sig Gud. Han ved med sig selv, at han ikke kan leve op til alle de krav, som et godt, sandt og retfærdigt liv kræver. En Gud, der ser os ud fra det, kan tolderen ikke være i nærheden af. Det vil kun være at få sat endnu et stempel på sin tilværelse, nemlig at han har fejlet; ja, at han er og forbliver dumpet og udenfor i livets store skole. En taber, der bekræftes i sit fald af Gud selv. Det er ikke til at bære.

Nu bevæger han sig så alligevel hen i templet. Hvorfor? Fordi han har et håb og en forventning om, at Guds logik og retfærdighed beror på andre principper end de almene og fordømmende. En Gud, der lader nåde gå foran ret. En Gud, der i kærlighed tager imod de fortabte.

Og Jesus kommenterer selv lignelsen om de to med at sige, at det var tolderen, der gik hjem som retfærdig, ikke farisæeren. Ikke fordi farisæeren var et dårligt menneske, men fordi han i sin beregnende tilgang til Gud kom til at stå i vejen for Guds nåde og barmhjertighed. Han ville selv! Han ville gøre alt det rette, for at ”den store skoleinspektør” – Gud, kunne give ham topkarakter for den gode indsats.

Det er den tilgang til Gud, der er farisæerens fallit. Han har ikke brug for en nådig Gud, men en belønnende Gud. Og med den tilgang har han misforstået, hvem Gud er, og hvem han selv er. For i virkeligheden er vi alle som tolderen – også farisæeren, vi kan ikke leve op til de krav, der stilles os, vi er ikke perfekte. Derfor har vi alle brug for en nådig og barmhjertig Gud. Vi må alle, med tolderen, slå os for brystet og bede: Gud, vær mig synder nådig! Den bøn er adgangen til Gud, ikke vore egne bedrifter.

Guds logik er en anden end den indbyggede ”noget for noget” logik, vi alle løber rundt med og dømmer hinanden og os selv ud fra. Guds kærlighed til det tabte og tomhændede menneske viser sig ved, at han gør den fortabte retfærdighed, selv om han ikke er det. Det er, hvad der sker for tolderen, Guds nåde lægger sig som et gyldent tæppe over ham og dækker over hans egen uretfærdighed.

Han ved med sig selv, at han ikke kan leve op til alle de krav, som et godt, sandt og retfærdigt liv kræver. En Gud, der ser os ud fra det, kan tolderen ikke være i nærheden af. Det vil kun være at få sat endnu et stempel på sin tilværelse, nemlig at han har fejlet; ja, at han er og forbliver dumpet og udenfor i livets store skole. En taber, der bekræftes i sit fald af Gud selv. Det er ikke til at bære.
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lad ikke besparelser ramme teatret: Teatret Om giver farve til kommunen

Læserbrev: Mon ikke de fleste læsere er klar over, at det ikke bliver nogen nem opgave for Byrådet at få balance i kommunens budget, og situationen bliver næppe mere tilfredsstillende af, at en uretfærdig fordeling af pengene imellem landets kommuner har nødvendiggjort besparelserne. I bestyrelsen for Teatret Om håber vi selvsagt, at besparelserne ikke rammer Teatret, så Teatret kan bevares, og så der er mulighed for også i 2022 at lave en festival for hele kommunen. Lige nu er vi så stolte af festivalen, som skabte så meget røre og opmærksomhed. Tak til de mange, som bidrog til festivalens succes. I min optik er der fem gode grunde til, at besparelserne ikke bør ramme Teatret Om: 1. Teatret Om er hele kommunens egnsteater. Teatret fortæller om de mennesker, der har boet i Naturens Rige, og mange af forestillingerne vækker opmærksomhed i hele Regionen. Teatret har fortalt om Mylius Erichsen, historier fra havet er fortalt gennem “Lighthouses”, og livet ved Bundsbæk Mølle har også været en ramme for teatret. 2. Teatret skaber opmærksomhed om Ringkøbing-Skjern Kommune både nationalt og internationalt. I forbindelse med Aarhus som Europas Kulturhovedstad i 2017 fik teatret en central rolle og var med til at gøre året til hele Regionens kulturbegivenhed. Teatret optræder i det hele taget mange forskellige steder både i Danmark og uden for landets grænser - og hver gang er det med til at manifestere Ringkøbing-Skjern Kommune som en stærk kulturkommune. 3. Teatret gør meget ud af at være synlig i hele kommunen. Vi har netop afviklet Ur-nat festivalen, og heldigvis har festivalen skabt opmærksomhed og begejstring rundt i hele kommunen. Det har været dejligt at opleve. Vi er stolte af at blive brugt, og vi er stolte af at være en del af Naturens Rige. Lige nu arbejder vi på at hjælpe med at formidle visionerne om Naturkraft - vi ser mange muligheder for samarbejde mellem Naturkraft og Teatret Om. 4. Ringkøbing-Skjern Kommune har et stærkt fritidsliv, som giver kommunen berettiget opmærksomhed i hele landet. Det kan man kun være stolt af. Men jeg synes også, at et mangfoldigt kulturliv er godt for kommunen. Et alsidigt kulturliv understøtter det gode liv i kommunen. Jeg synes, Teatret Om er en af hjørnestenene i kommunens levende kulturliv, og Teatret er med til at give kulturlivet farve. 5. Jeg synes Teatret Om giver overskud på kulturbalancen i kommunen. Men Teatret Om gavner også den økonomiske handelsbalance. Ganske vist betaler Ringkøbing-Skjern Kommune 1 million kroner i tilskud til Teatret Om. Det er mange penge. Men for hver krone, som kommunen giver, kommer der to kroner fra staten, og hertil kommer masser af indtægter fra fonde, salg af forestillinger og fra projekter. Det er mange penge, som på den måde flyder ind i kommunen og som skaber arbejdspladser til ni personer. Både tilskuddet og den kommunale bevilling til festivalen skaber aktivitet og udvikling i kommunen. Hver dag arbejdes der seriøst med en fortsat udvikling af teatret, så det gennem sine udtryksformer kan sætte sit præg på tidens aktuelle dagsordener. I al beskedenhed synes jeg, at Teatret Om på den måde har gjort et flot stykke arbejde for os alle sammen.

Annonce