Annonce
Klumme

Ugens Prædiken: Hviledagen giver ydmyghed og hjælp til at nyde skønheden

Vi har indrettet vores samfund sådan, at stort set alt kan lade sig gøre alle dage i ugen. For mange af os bliver tiden mere og mere flydende. Man kan arbejde om aftenen og holde fri om morgenen. Netto har åbent til klokken 22. Og håndværkeren kan sagtens komme forbi på søndag.

Det med at have en hviledag om ugen er noget gammelt noget, som vi for længst er blevet færdige med. Derfor kan det også virke helt underligt for os, når vi på denne søndag læser, at Jesus og farisæerne diskuterer, om man må gøre godt på hviledagen. Selvfølgelig må man da det!

Jesus siger et andet sted, at sabbatten er til for menneskets skyld – det er ikke mennesket, der er til for sabbattens skyld. Og dermed hakker han en stor pæl igennem alle knudrede påbud om, hvad man må og ikke må, når det tilfældigvis er søndag.

Så taler Jesus også på denne søndag om at ydmyge sig og indtage de ringeste pladser i stedet for de bedste. At lade andre komme til før en selv. Det er Jesus’ opfordring, som gælder alle forhold i vores liv. Og måske skal vi faktisk også være ydmyge over for sabbatten, over for hviledagen. Måske skal vi ikke bare ryste på hovedet af den gamle tanke om en ugentlig hviledag. For måske giver sådan en dag os lige præcis mulighed for at blive ydmyge mennesker.

Det tror jeg, at den svenske præst og forfatter Tomas Sjödin vil give mig ret i. Han har skrevet bogen ”Det sker når du hviler”, og han bruger hele bogen til at forsvare, at vi faktisk burde støve de gamle traditioner af og holde os en hviledag om ugen. Hans påstand er, at den ene dag om ugen gør noget ved de andre dage. Han skriver sådan her: ”At glæde sig over sabbatten er at nyde skønheden i verden og se spor af Gud i hinanden.”

Der kan på den måde være to formål ved rent faktisk at holde en hviledag.

Det første er at gøre os opmærksomme på alle de små, vidunderlige ting, som vores tilværelse er sat sammen af. Duften af morgenkaffe i et koldt køkken, den lave sol, der kaster sin lysstribe ind på gulvet, følelsen af barnets bløde hud efter badet.

Hvis vi alle dage kører i et højt tempo, opdager vi ikke den slags, men ser kun dagens mange krav. I hvilen kan vi derimod fokusere på det, der bare er, uden at vi har gjort noget for, at det skal være der. Det hjælper os til at nyde skønheden i verden, og til at være ydmyge over for vores tilværelse og den Skaber, der står bag den.

Samtidig hjælper hvilen os til at se spor af Gud i medmennesket. Og det er hviledagens andet formål. På hviledagen, om søndagen, har vi mulighed for at komme i kirken og høre Guds ord, der fortæller os, at vi ikke blot er kastet tilfældigt ind i en dejlig verden. Nej, vi er sat her med det formål, at vi skal tjene Gud ved at ydmyge os over for vores medmennesker og elske dem, ligesom Gud gør.

Og for overhovedet at kunne prøve på det, tror jeg, at vi har brug for hviletid. Prøv at tænke på Jesus. Han er forbilledet inden for ydmyghed og næstekærlighed. Og samtidig, ja, så var han vel egentlig lidt af en drivert, set med arbejdsomme vestjyske øjne. Som 30-årig opgav han sit gode tømrer-arbejde og begyndte i stedet at vandre om på vejene. Han underviste om nogle smukke, men ret unyttige ting.

Ja, Jesus var en vandrende, unyttig mand, men måske var det netop derfor, at han kunne være så meget for så mange. Måske var det netop derfor, han gjorde så stor en forskel, at mennesker den dag i dag beder til ham i håb om, at han også vil hjælpe med at bære deres byrder.

Jesus gør det på denne søndag klart, at hviledagen ikke skal være en spændetrøje af regler, der forhindrer trække vejret. For hviledagen er til for menneskets skyld og ikke omvendt.

Samtidig kalder Jesus til ydmyghed, til at sætte de andre før os selv. Spørgsmålet er, om det lader sig gøre uden sabbatten, uden hvilen, uden roen til at være unyttig.

17. søndag efter trinitatis. Prædiketekst: Luk 14,1-11

Annonce
I hvilen kan vi derimod fokusere på det, der bare er, uden at vi har gjort noget for, at det skal være der. Det hjælper os til at nyde skønheden i verden, og til at være ydmyge over for vores tilværelse og den Skaber, der står bag den.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Kvinde stjal fra ABC

Læserbrev

Læserbrev fra Lise Bonde: Rart at LO kommenterer på 3F-sager

Læserbrev: Jeg må rose den lokale LO og Metalformand Helge Albertsen for at stå frem og kommentere de seneste måneders skriverier omkring 3F’s uacceptable opførsel og tage afstand herfra. Jeg er helt enig i, at ”konfliktvåbnet” ikke skal bruges unødigt – hverken på arbejdstager- eller arbejdsgiversiden! Når 3F bruger ”konfliktvåbnet” unødigt og forkert, bliver det en trussel mod det danske arbejdsmarked og arbejdspladserne! Vi skal væk fra diktatur, trusler og tvang og i stedet have frihed til selv at vælge både som arbejdstager og arbejdsgiver! Sådan som det er kutyme i alle andre sammenhænge i dag. Vi befinder os i 2019, og meget er forandret på arbejdsmarkedet gennem tiden siden 1899 – både på arbejdstager- og arbejdsgiversiden! Arbejdsmarkedets parter og fagforeninger skal følge med udviklingen, som Helge Albertsen også beskriver med udtalen ”de gamle metoder med at presse kollegaer ind i fagforeningen er for længst fortid”. Vi må så bare også sande, at det ikke er sket i 3F, hvor disse metoder stadig finder sted i Lufthavnssagen & Lauge Bonde-sagen! Det er derfor heller ikke rimeligt at samme ”pres” eller tvang har lov at finde sted på arbejdsgiversiden i 2019, når der allerede er ordnede forhold, alle danske love og regler er overholdt, og der er absolut ingen utilfredshed blandt medarbejdere og virksomhed med eksisterende forhold. Det skal 3F lære at håndtere og respektere. Prøv at se tingene fra en anden vinkel: Arbejdstager og arbejdsgiver er dybt afhængige af hinanden – virksomhederne kan ikke eksistere uden dygtige medarbejdere, og medarbejderne kan ikke eksistere uden virksomhederne. Hvis ikke vi er ordentlige overfor hinanden, har vi ingen arbejdsplads, og vi er nødt til at ”spille sammen som et hold”! Sammen er vi stærke, alene er vi intet! Jeg tror ikke, 3F og andre helt forstår vores frustrerede situation, men lad mig give et par eksempler i håb om, det bliver lettere forståeligt: Forestil jer at 3F fik dikteret følgende: ”Fra næste uge skal I følge KA’s overenskomst og indbetale til deres fonde – I har intet valg – det skal I bare!” eller hvis Socialdemokratiet fik dikteret: "Fra næste uge skal I føre Venstrepolitik – I har intet valg – det skal I bare!” Hvordan mon stemningen og arbejdsglæden så ville være i de to lejre? Mon ikke I ville være rasende? Præcis den følelse af magtarrogance og brud på tillid og retfærdighed føler vi og vore medarbejdere i denne sag! Det er derfor også glædeligt og tankevækkende, at arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen udtaler ”En overenskomst er meget mere end timeløn, overtidsbetaling og pensionsordning, man skal have tiltro til dem, man indgår overenskomst med, og folk vil selv have bestemmelsesretten”. Det er det, vi efterlyser: Tillid mellem overenskomstparter/arbejdsgiver og arbejdstager samt frihed til selv at vælge overenskomst og fagforening, så længe der er tale om lovlige danske overenskomster og fagforeninger. Det bør være en øjenåbner for 3F om, at det er tid til forandring og fornyelse med hensyn til deres misbrug af tillid og magt fra det danske system! Husk: Monopol er aldrig godt - konkurrence er kun sundt, for det skaber det bedste for alle. 3F har også flere gange i vores sag nævnt ”fair konkurrence” som et argument for at tegne overenskomst. Jeg er helt enig i, der skal være fair konkurrence. Det er der også, når vi følger en anden dansk anerkendt og lovlig overenskomst! Det vil klæde 3F, hvis de selv begynder at konkurrere på en fair facon. Altså gøre sig attraktive og ”sælge” sig selv, og derved konkurrere på lige fod med andre fagforeninger og deres overenskomster. 3F skal så også bare lære at acceptere et ”nej tak”!

112

Mand stjæler Lego-sæt til 3000 kroner

Annonce