Annonce
Klumme

Ugens prædiken: Helligtrekonger og Verdens Lys

Foto: Jørgen Kirk

At være kristen er at tro på, at Gud blev menneske i Jesus Kristus. Det er at tro på, at den magt, som er over og forud for universet, valgte at lade sig føde som menneskebarn af jomfru Maria julenat i en stald i Betlehem og 33 år senere lod sig ofre på korset for at frelse os mennesker og skænke os evigt liv. Man kan kun kalde sig kristen, hvis man tror på dette. Derfor er der for den kristne naturligvis intet usandsynligt eller overnaturligt ved Jesu mirakler.

Naturligvis kan Jesus gå på vandet, naturligvis kan han forvandle vand til vin, naturligvis kan han opvække døde og så videre. Kan han ikke det, så er kristendommen en løgn, som bør bekæmpes med alle midler. Men fordi det er sandt, derfor skal troen på Ham være fundamentet under ethvert menneskeliv.

Jesus er den almægtige Gud, som blev menneske, og derfor viser alle hans mirakler blot, hvem han er. Ja, det er logisk nødvendigt, at han blev jomfrufødt, det er logisk nødvendigt, at han opstod fra de døde, det er logisk nødvendigt, at hans legeme på Kristi Himmelfarts dag måtte forlade denne verden og så videre.

Men når det nu for den kristne er så nemt at forstå, at disse ting virkeligt fandt sted, hvorfor forekommer beretningen om de tre vise mænd så alligevel at være så uvirkelig?

Det skyldes, at beretningen om de vise mænd i så udpræget grad ligner en eventyrfortælling.

Gud benytter ganske enkelt denne lejlighed til at lade eventyr og virkelighed smelte sammen. Eventyr er jo blandt andet udtryk for vi menneskers ønsker og længsler. Derfor er det smukt, at Gud bruger eventyrets ydre form, når han opfylder vore længsler.

De tre vise mænd søgte, som alle videnskabsmænd, efter sandheden.

De ledte efter Det Gode, Det Sande og Det Skønne og da de fandt barnet i krybben, var deres søgen forbi. Som barnet sagde om sig selv, da det var vokset op: ”Jeg er verdens lys; den, som følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys.”

De vise mænd vidste i deres visdom, at der var noget, de manglede. De vidste, at de i sig selv slet ikke har den visdom, der virkelig betyder noget. Thi den visdom ligger altid uden for mennesket selv. To af Jesu navne i Det nye Testamente er faktisk de græske ord ”Logos” og ”Sofia” som blandt andet betyder "fornuft" og " visdom".

I Jesus er Guds fornuft og Guds visdom, Guds sandhed om verden. Det Gode, Det Sande og Det Skønne ligger i krybben. Sandheden om verden er derfor ikke magt, men kærlighed. Verdens inderste sandhed er ikke viljen til magt, men kærlighed. Den selvopofrende kærlighed. Den kærlighed, hvorved Gud skabte verden, og hvorved han frelste den ved at blive menneske julenat. Han er ledestjernen. Den, som følger Ham, skal aldrig vandre i mørke.

Annonce
Gud benytter ganske enkelt denne lejlighed til at lade eventyr og virkelighed smelte sammen. Eventyr er jo blandt andet udtryk for vi menneskers ønsker og længsler. Derfor er det smukt, at Gud bruger eventyrets ydre form, når han opfylder vore længsler.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det lyder godt, men: De passer ikke på Danmark

Det er så let at stille sig op og sige, at ”jeg passer på Danmark”. Det lyder godt. Man virker handlekraftig. Men når man som Mette Frederiksen er statsminister, har man andre forpligtelser end at gå med de nemme og populære løsninger, som hun gjorde, da hun præsenterede regeringens bud på, hvordan vi forhindrer terrordømte i at planlægge og udføre mere terror, når de er sluppet ud af fængslet. En regeringschef har pligt til at vælge løsninger, der holder sig inden for rammerne af, hvilken type land vi gerne vil være. Og her svigtede Mette Frederiksen. Hun foreslår nemlig, at personer, der har afsonet en dom for terror, kan forbydes at færdes i bestemte områder og have kontakt til bestemte personer i op til ti år. For at undersøge, om de overholder forbuddet, skal politiet have ret til uden dommerkendelse at trænge ind i deres hjem og undersøge deres computere. Det er her, statsministeren glemmer sin forpligtelse over for retsstatens principper. Grundloven siger helt uden dikkedarer i paragraf 72, at både husundersøgelser og undersøgelser af borgernes kommunikation kun kan ske efter en retskendelse. Der står dog også, at man kan lave love, der giver undtagelse fra paragraffen, og det er så dét, regeringen vil gøre. Men det er grundlæggende helt forkert. Regeringens forslag om at øge straffene for terror og terrorrelaterede forbrydelser betragteligt er helt i orden. Det er også rimeligt at udstede forbud om ophold og kommunikation for denne ekstraordinært usympatiske gruppe af forbrydere. Og spark dem endelig ud af landet, når der er lovhjemmel til det. Det må bare aldrig blive andre end en domstol, der gør domstolenes arbejde. Magtens tredeling er et princip, der ikke må fraviges. Hverken politikere eller myndigheder skal afsige domme eller udstede retskendelser. Det skal kun dommere. Det har regeringens normale støtter forstået, men de borgerlige partier sikrer flertallet til endnu et skridt væk fra retsstaten. De skulle skamme sig. De passer ikke på Danmark.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];