Klumme

Ugens Prædiken: En kamp med mennesker og Gud

Foto: Mads Dalegaard

Denne søndag står jeg for den første af årets fir konfirmationer. Det farver mit blik på søndagens læsninger. Det vers, som gør mest indtryk på mig, er fra den gammeltestamentlige læsning: Det er historien om Jakobs kamp med en engel, som slutter med, at englen giver Jakob et nyt navn: Du skal hedde Israel, for du har kæmpet med mennesker og Gud (som på hebraisk hed henholdsvis Is og El).

Sådan fik Jakob en velsignelse på vej mod sine kampe. Det gør de unge også, når de bliver konfirmeret. Men hvad vil det sige, at få en velsignelse?Hvornår har man brug for dét? Dét har man, når man står foran at skulle gøre noget, der ikke er selvfølgeligt godt, men alligevel er nødvendigt. Sådan var den kamp, patriarken Jakob stod foran, og sådan er de kampe, som teenageren skal til at kaste sig ud i, når han og hun træder ud af barndommen og ind i de voksnes rækker.

Dét er en kamp med mennesker og Gud. Det er en kamp med mennesker på den måde, at det er en livsvarig opgave at opnå anerkendelse i menneskenes fællesskaber. Det er en kamp med Gud i den forstand, at der hele livet igennem dukker øjeblikke op, hvor det kan være svært at se en mening, en skønhed eller retfærdighed. Det sker nogle gange, at det råber inden i os: "Hvorfor går livet, som det gør? Hvor skal livet nu gå hen? Og hvilke veje skal jeg vælge?" Disse råb er en kamp med Gud.

Teenageren vil møde den slags kampe med "Mennesker og Gud", når han og hun træder over tærsklen til voksenlivet. Det er ikke en selvfølgelighed, at opgaven bliver let eller lykkes, og netop dérfor skal teenageren have et skulderklap og en velsignelse med på vej: Go for it! I smukke unge mennesker, I er hermed indviet til at kæmpe samvittighedens kampe med Gud og mennesker!

Der er også en anden sætning fra søndagens læsninger, som gør indtryk på mig. I evangeliet siger Jesus: "Beder I Faderen om noget i mit navn, skal han give jer det." Det virker umiddelbart urealistisk. Hvor mange har ikke bedt om noget og ikke fået det? Man kan have bedt om helbredelse, om anerkendelse, om et lykkeligt udfald af et forehavende eller om den store gevinst i livets lotterier, og så er det ikke gået alligevel. Selvom vi måske endda har knyttet Jesu navn til bønnen.

Men jeg tror, at ordene "i Jesu navn" snarere skal forstås som "i Jesu forstand". Altså at Jesusnavnet ikke skal forstås som en magisk formular, der fremkalder det umulige, men at Jesusnavnet skal ses som et budskab, der forandrer vores sind, så vores indre bliver ligedannet med sin oprindelige bestemmelse.

For i de "kampe med mennesker og Gud", som møder os i de voksnes rækker, er der en risiko for, at sindet går i stykker på den ene eller anden måde. Men hvis vi beder i Jesu forstand, er det en bøn om, at det indre menneske må blive bevaret helt og uskadt, på trods af alle de knubs, tilværelsen giver én. Dét, tror jeg på, er muligt. At sjælen kan heles. At det er muligt at råbe til himlen, når man ligger i dybet, og at råbet bliver hørt, og at vi bliver løftet op i lyset igen.

Derfor er der også nogle andre ord fra Bibelen end lige søndagens tekster, som konfirmanderne får med sig i dag. Det er konfirmationsordene. Dem kan vi andre måske opbygges ved?

Der er ord til opmuntring: "Herren er mit lys og min frelse, hvem skal jeg da frygte? Herren er værn for mit liv, hvem skal jeg da være bange for? Af mørke skal lys skinne frem".

Der er ord til selvtillid: "I er jordens salt. Bliv i min kærlighed".

Og der er er ord til vejledning, når vi på livets veje står overfor valg, der ikke nødvendigvis er så lette at træffe. Da skal vi som princip for vore valg huske på ord som: "Lad dig ikke overvinde af det onde, men overvind det onde med det gode, og alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem".

Som I vil, at mennesker skal gøre mod jer, sådan skal I gøre mod dem.

Jesus sagde: Sådan er loven og profeterne. Bliv i min kærlighed.

Teenageren vil møde den slags kampe med "Mennesker og Gud", når han og hun træder over tærsklen til voksenlivet. Det er ikke en selvfølgelighed, at opgaven bliver let eller lykkes, og netop dérfor skal teenageren have et skulderklap og en velsignelse med på vej
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Leder For abonnenter

Pas på den 300. bilist

Det er en af den slags førstepladser, vi helst vil være foruden. Men vi kommer ikke uden om det: Vestjyske bilister er landets mest drikfældige. I alt fald hvis man måler på antallet af spritbilister, som bliver fanget i politiets kontroller. Tallene er temmelig skræmmende: Politiet har i løbet af et år stoppet 13.259 tilfældige biler, og i dem sad 44 spritbilister; det vil sige, at der i gennemsnit sad en spritbilist en ud af trehundrede biler. Prøv lige at tænke lidt over det … Hvor mange biler passerer du, når du eksempelvis kører på vejen mellem Ringkøbing og Herning eller Skjern og Holstebro? Rigtig mange! Og for hver gang, du passerer nummer 299, møder du en spritbilist. Ikke nogen rar tanke! Især ikke når man tager i betragtning, at skræmmende mange ulykker involverer sprit. De seneste tal viser, at der, i perioden 2013-2017, blev dræbt 140 mennesker i trafikken i Danmark og 829 personer kom alvorligt til skade i ulykker med spirituspåvirket fører af et motoriseret køretøj. Hvorfor kører vestjyderne markant mere spritkørsel end andre danskere? Måske handler det i virkeligheden om noget så banalt, at vestjyske spritbilister tror, de kan slippe af sted med det, fordi vi bor i et tyndt befolket hjørne af landet med langt mellem politipatruljerne. Men rent faktisk ved vi det ikke. Derfor er det også godt, at politiet nu vil bruge den store mængde data, man har indsamlet, til at kortlægge spritbilisternes adfærd - ikke mindst, hvem de er, hvor gamle de er, og hvor og hvornår, de begiver sig ud på vejene. På den måde vil politiet kunne sætte ind med både forebyggende kampagner og spritkontroller. Men vi andre - det store flertal, der ikke kører spritkørsel, og ikke kunne drømme om at gøre det - kan også gøre noget. Vi kan først og fremmest gøre det socialt uacceptabelt at sætte sig bag rattet i påvirket tilstand, hvad enten det er til hverdag eller fest. Ser vi en person slingre ud mod bilen, kan vi stoppe vedkommende, bede ham eller hende aflevere nøglen, og sørge for, at de kommer godt hjem på anden vis. Vi har et ansvar for, at der ikke er nogen derude, der møder den 300. bilist.

Annonce