Klumme

Ugens Prædiken: En kamp med mennesker og Gud

Foto: Mads Dalegaard

Denne søndag står jeg for den første af årets fir konfirmationer. Det farver mit blik på søndagens læsninger. Det vers, som gør mest indtryk på mig, er fra den gammeltestamentlige læsning: Det er historien om Jakobs kamp med en engel, som slutter med, at englen giver Jakob et nyt navn: Du skal hedde Israel, for du har kæmpet med mennesker og Gud (som på hebraisk hed henholdsvis Is og El).

Sådan fik Jakob en velsignelse på vej mod sine kampe. Det gør de unge også, når de bliver konfirmeret. Men hvad vil det sige, at få en velsignelse?Hvornår har man brug for dét? Dét har man, når man står foran at skulle gøre noget, der ikke er selvfølgeligt godt, men alligevel er nødvendigt. Sådan var den kamp, patriarken Jakob stod foran, og sådan er de kampe, som teenageren skal til at kaste sig ud i, når han og hun træder ud af barndommen og ind i de voksnes rækker.

Dét er en kamp med mennesker og Gud. Det er en kamp med mennesker på den måde, at det er en livsvarig opgave at opnå anerkendelse i menneskenes fællesskaber. Det er en kamp med Gud i den forstand, at der hele livet igennem dukker øjeblikke op, hvor det kan være svært at se en mening, en skønhed eller retfærdighed. Det sker nogle gange, at det råber inden i os: "Hvorfor går livet, som det gør? Hvor skal livet nu gå hen? Og hvilke veje skal jeg vælge?" Disse råb er en kamp med Gud.

Teenageren vil møde den slags kampe med "Mennesker og Gud", når han og hun træder over tærsklen til voksenlivet. Det er ikke en selvfølgelighed, at opgaven bliver let eller lykkes, og netop dérfor skal teenageren have et skulderklap og en velsignelse med på vej: Go for it! I smukke unge mennesker, I er hermed indviet til at kæmpe samvittighedens kampe med Gud og mennesker!

Der er også en anden sætning fra søndagens læsninger, som gør indtryk på mig. I evangeliet siger Jesus: "Beder I Faderen om noget i mit navn, skal han give jer det." Det virker umiddelbart urealistisk. Hvor mange har ikke bedt om noget og ikke fået det? Man kan have bedt om helbredelse, om anerkendelse, om et lykkeligt udfald af et forehavende eller om den store gevinst i livets lotterier, og så er det ikke gået alligevel. Selvom vi måske endda har knyttet Jesu navn til bønnen.

Men jeg tror, at ordene "i Jesu navn" snarere skal forstås som "i Jesu forstand". Altså at Jesusnavnet ikke skal forstås som en magisk formular, der fremkalder det umulige, men at Jesusnavnet skal ses som et budskab, der forandrer vores sind, så vores indre bliver ligedannet med sin oprindelige bestemmelse.

For i de "kampe med mennesker og Gud", som møder os i de voksnes rækker, er der en risiko for, at sindet går i stykker på den ene eller anden måde. Men hvis vi beder i Jesu forstand, er det en bøn om, at det indre menneske må blive bevaret helt og uskadt, på trods af alle de knubs, tilværelsen giver én. Dét, tror jeg på, er muligt. At sjælen kan heles. At det er muligt at råbe til himlen, når man ligger i dybet, og at råbet bliver hørt, og at vi bliver løftet op i lyset igen.

Derfor er der også nogle andre ord fra Bibelen end lige søndagens tekster, som konfirmanderne får med sig i dag. Det er konfirmationsordene. Dem kan vi andre måske opbygges ved?

Der er ord til opmuntring: "Herren er mit lys og min frelse, hvem skal jeg da frygte? Herren er værn for mit liv, hvem skal jeg da være bange for? Af mørke skal lys skinne frem".

Der er ord til selvtillid: "I er jordens salt. Bliv i min kærlighed".

Og der er er ord til vejledning, når vi på livets veje står overfor valg, der ikke nødvendigvis er så lette at træffe. Da skal vi som princip for vore valg huske på ord som: "Lad dig ikke overvinde af det onde, men overvind det onde med det gode, og alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem".

Som I vil, at mennesker skal gøre mod jer, sådan skal I gøre mod dem.

Jesus sagde: Sådan er loven og profeterne. Bliv i min kærlighed.

Teenageren vil møde den slags kampe med "Mennesker og Gud", når han og hun træder over tærsklen til voksenlivet. Det er ikke en selvfølgelighed, at opgaven bliver let eller lykkes, og netop dérfor skal teenageren have et skulderklap og en velsignelse med på vej
0/0
Forsiden netop nu
Navne For abonnenter

Karsten Sandal har styr på beton, vind, sol og Ølstrup

Videbæk

Fælles motion med FCM: Grønbjerg er blevet 170 kilo lettere

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Det er ganske gratis at sige ja til at gøre en forskel

Kultur

Se alle billederne: 100 vestjyder mødtes for at trække i våddragterne

Læserbrev

Rød og grøn og blå - og Vesterled-slottets gyldne skjolde

Læserbrev: De, der følger med i dagens Danmark, vil i den sidste tid have oplevet en del farveflimmer. Nogle røde vil være grønne, og nogle med en mere udefineret, alternativ kulør vil både være røde og grønne; og der er enkelte blå, der vil være grønne. Af disse grunde faldt tanken på Ingemanns ”Der står et slot i Vesterled”. Ingemann så solnedgangen i Vesterhavet ”tækket med gyldne skjolde”. Derhenne i Vesterhavet ”går hver aften solen ned bag rosenskyernes volde”. Og ”fra tusind tårne funkler guld, porten skinner som ravet…”. Hvilken farvepragt! Nu er der ikke noget, der tyder på, at hverken røde, grønne eller blå eller forvirrede alternative nogensinde har set hverken rosenskyer eller gyldne solnedgange i Vesterled; men det skulle de tage sig tid til, inden det er for sent. Så ville de sørge for at bevare solnedgangen i Vesterled og fri den for de vindmøller fire km ude i havet, som svenskere har tænkt sig at opstille. Helt galt synes det at være gået for dem med den mere udefinerede alternative kulør (drømmerne), og for dem, der siger, at de er blå, men hellere vil være grønne (de naive forvirrede). For de læsere, der endnu ikke har forstået et muk, så handler det om et projekt, der hedder kystnære havvindmøller i Vesterhav Syd, hvor der snart bliver placeret et ”festfyrværkeri” af blinkende møllevinger på toppen af 20 styk 190 meter høje møller kun fire km ude i havet i Vesterled (det koster tæt ved ingenting at flytte dem 20-30 km ud på havet) (P.s. Københavns rådhustårn er 108 meter). Håbet er, at nogen snart får det stoppet. Derfor denne appel til især nogle blå, der gerne vil være grønne, og til nogle alternative, der ikke vil eller ikke forstår at bekende kulør.

Ringkøbing-Skjern

Hagl og skybrud: Forsikringsselskab forventer hundrede skader

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Advarsel til politikere om besparelse: Borgere vil blive synlige med uhensigtsmæssig adfærd i bybilledet

Ringkøbing-Skjern

Haglstorm gav enorme skader på landbrugsbygninger og udestuer i Hover-området

112

Rettidig omhu på teknisk skole: To tyveknægte filmet af nye overvågningskameraer