Klumme

Ugens Prædiken: En hilsen til de ansvarlige

Min bedstefar var hjorddreng om sommeren. Sådan nogle var der mange af. Siden kom dyrene under hegn, eller de kom slet ikke ud. Vore dages hyrder er kun få. Til gengæld er der masser af menneskehyrder, som hjælper og viser til rette og vogter og passer på.

"Formynderi" hedder det, når vi ikke nøjes med at tage ansvar for hinanden, men også tager ansvaret fra hinanden. De fleste forbryder sig med jævne mellemrum. Vi sætter os i andres sted – i en grad, så de dårligt kan være der selv. Vi træffer deres valg og redder dem fra alle de dumheder, de ellers ville have begået.

Andre gange ser vi os selv som får, der bliver drevet fremad. Vi føler os overset. Det er så tydeligt, at vi kun tæller med, når der tælles i virkelig store tal. Hvis vi er en del af flertallet eller tidsånden, for eksempel. Så står man der som et lille mæhæ, som ikke selv har forstået, hvad de kloge for længst har indset på ens vegne. Eller man står som samfundets sorte får, der skal sættes på plads.

Det er, som om der bliver stadigt flere ledere og beslutningstagere, konsulenter og kommunikationsfolk, sagsbehandlere og revisorer, som skal holde øje med resten af verden. De er klar til at yde os bistand, men aldrig kun på vore betingelser. Der er samfundshensyn og cirkulærer og retningslinjer, som alle må tage højde for. Vi lever jo i et retssamfund - heldigvis.

Vi beklager os over mistillid og kontrol, ensretning og bureaukrati – eller vi sukker efter arbejdsro; men når det gælder udviklingen, kan vi klage os, så meget vi vil. Her er klagefristen udløbet på forhånd.

Man fornemmer samfundskritikken, når Jesus taler om de hyrder, som kun er hyrder for pengenes skyld. Alle de ansvarlige, som hverken vil eller kan påtage sig et ansvar, hvis noget går galt. Sådan er det her i verden. Mennesker tager gerne æren på sig og sender skylden videre.

"Jeg er den gode hyrde", siger Jesus i søndagens tekst, for vi skal vide, at Gud stiller sig til ansvar.

Der er meget skønt og godt at takke for; men der er også alt det, som ligner frygtelige forsømmelser. "Hvorfor?" spørger mennesker fra bunden af mørkets dal og dødsrigets skygge. "Hvad er det for en Gud, som tillader ondskab og lidelse og alt for tidlig død?"

Det er muligt, at vi selv bærer meget af skylden; men falder det ikke tilbage på Skaberen? Hvorfor er vi mennesker ikke blevet udstyret med en dybere indsigt og en højere moral?

Påsken bringer den store afsløring: Ondt er ondt, lidelse er lidelse, og død er død. Det skal ikke bortforklares i en diskussion om "Hvorfor?" og "Under hvilken regering?" Kristus var også hyrden den dag, alt gik galt. Han stod ved sit nederlag og satte livet til for sine får.

Der er ingen forklaring, som hjælper, og vi kan ikke spole handlingen tilbage ved at lægge skyld på hinanden; men vi skal vide, at dér, hvor livet ikke er til at bære, og vi ikke længere ser udvej, vil Gud være den hyrde, som søger og finder og bærer os igennem.

Det blev sagt over dig i dåben: Gud vil bevare dig. Ikke med garantier om et perfekt liv og evig medvind på cykelstien, men trods synd og død.

Jesus sagde: "Jeg er den gode hyrde. Jeg kender mine får, og de kender mig, ligesom min far kender mig, og jeg kender ham. Og jeg vil sætte mit liv til for fårene."

Teksten til 2. søndag efter påske er Johannesevangeliet 10,11-16

Vi sætter os i andres sted – i en grad, så de dårligt kan være der selv. Vi træffer deres valg og redder dem fra alle de dumheder, de ellers ville have begået.
0/0
Annonce
Klumme For abonnenter

Klumme: Mens mange kæwler om valg, kigger jeg på æwler

Annonce
Annonce
Klumme

Ugens Prædiken: En kamp med mennesker og Gud

Klumme

Midt i en konfirmationstid: Talen, som en farfar aldrig fik holdt til sit ældste barnebarn

Klumme

Hvad har Kasper Søndergaard, min cykel og sammenhængskraft til fælles?

Leder For abonnenter

Turismevækst trues af mangel på hænder

Vi har et kæmpestort problem her i Naturens Rige: Vi mangler hænder! På en vis måde er vi blevet et offer for vores egen succes. Det går jo godt i Ringkøbing-Skjern Kommune. Der er gang i erhvervslivet, og har været det længe. Arbejdsløsheden er helt i bund, og det er nemt at få et job. Niels Hausgaard-vendingen, "der er altid arbejde til dem, der vil arbejde", er tæt på at være socialrealisme, ikke satire. I alt fald hvis man taler med bagere, købmænd, campingpladsejere og andre i sommerlandet. De får kun få eller måske endda slet ingen ansøgninger, når de slår stillinger op. Det er et problem. Et kæmpestort problem. Og der er ingen udsigt til, at det bliver bedre, snarere tvært imod. I Dagbladet i dag sætter vi fokus på problemerne for den del af erhvervslivet, der er afhængigt af turismen. Allerede nu er det svært at finde medarbejdere. I de kommende år bliver det stensikkert bare værre: - Vi regner med en vækst i turismen på omkring 50 procent frem mod 2025. Det betyder, at der skal ansættes 1500 flere i turisterhvervene. Nogle vil være på fuld tid, mens andre vil være deltids- og ungarbejdere, siger direktør Søren Lydig, Ringkøbing Fjord Turisme. 1500 flere medarbejdere på fem-seks år! På et tidspunkt, hvor der er registreret omkring 800 arbejdsløse i kommunen! Alene det kommende feriecenter Lalandia i Søndervig og oplevelsescentret Naturkraft skal tilsammen bruge hundredvis af ansatte. Det bliver svært. Især da turismeerhvervet er kendetegnet ved sæsonbetonet arbejde på ofte skæve arbejdstider og - det kommer vi næppe heller uden om - til lønninger, der har svært ved at konkurrere med en række andre brancher. - Det er noget lort, siger Bjarne Nielsen, fiskehandler på havnen i Ringkøbing. Og så kort kan det vel egentlig siges. For selv om Ringkøbing-Skjern har udsigt til kolossal vækst i turismen, hvordan skal potentialet så kunne realiseres, hvis ikke den nødvendige arbejdskraft er til rådighed? Direktør i Erhvervsrådet Hans Jørn Mikkelsen mener, at man bør begynde med at få aktiveret de ledige, vi har i kommunen - også dem, der ikke nødvendigvis kan arbejde 37 timer om ugen. Men som tallene viser, er det slet ikke nok, selv om man så fik aktiveret dem alle. Der skal mere til. Inden for turistbranchen snakker man om, hvordan man kan gøre det attraktivt for unge at tage arbejde i vort område i højsæsonen. Man vil lokke dem med, at de jo kan surfe, fiske og have sjov i fritiden og holde sommerferie, samtidig med at de tjener nogle penge. Om det lader sig gøre, er ikke til at sige. Men noget må der gøres. Vi må lægge vore vestjyske hjerner i blød og eventuelt søge assistance ude fra. Ellers mister vi en gylden mulighed for at styrke en branche i voldsom vækst. Og det vil virkelig være et problem...