Annonce
Klumme

Ugens Prædiken: En hilsen til de ansvarlige

Min bedstefar var hjorddreng om sommeren. Sådan nogle var der mange af. Siden kom dyrene under hegn, eller de kom slet ikke ud. Vore dages hyrder er kun få. Til gengæld er der masser af menneskehyrder, som hjælper og viser til rette og vogter og passer på.

"Formynderi" hedder det, når vi ikke nøjes med at tage ansvar for hinanden, men også tager ansvaret fra hinanden. De fleste forbryder sig med jævne mellemrum. Vi sætter os i andres sted – i en grad, så de dårligt kan være der selv. Vi træffer deres valg og redder dem fra alle de dumheder, de ellers ville have begået.

Andre gange ser vi os selv som får, der bliver drevet fremad. Vi føler os overset. Det er så tydeligt, at vi kun tæller med, når der tælles i virkelig store tal. Hvis vi er en del af flertallet eller tidsånden, for eksempel. Så står man der som et lille mæhæ, som ikke selv har forstået, hvad de kloge for længst har indset på ens vegne. Eller man står som samfundets sorte får, der skal sættes på plads.

Det er, som om der bliver stadigt flere ledere og beslutningstagere, konsulenter og kommunikationsfolk, sagsbehandlere og revisorer, som skal holde øje med resten af verden. De er klar til at yde os bistand, men aldrig kun på vore betingelser. Der er samfundshensyn og cirkulærer og retningslinjer, som alle må tage højde for. Vi lever jo i et retssamfund - heldigvis.

Vi beklager os over mistillid og kontrol, ensretning og bureaukrati – eller vi sukker efter arbejdsro; men når det gælder udviklingen, kan vi klage os, så meget vi vil. Her er klagefristen udløbet på forhånd.

Man fornemmer samfundskritikken, når Jesus taler om de hyrder, som kun er hyrder for pengenes skyld. Alle de ansvarlige, som hverken vil eller kan påtage sig et ansvar, hvis noget går galt. Sådan er det her i verden. Mennesker tager gerne æren på sig og sender skylden videre.

"Jeg er den gode hyrde", siger Jesus i søndagens tekst, for vi skal vide, at Gud stiller sig til ansvar.

Der er meget skønt og godt at takke for; men der er også alt det, som ligner frygtelige forsømmelser. "Hvorfor?" spørger mennesker fra bunden af mørkets dal og dødsrigets skygge. "Hvad er det for en Gud, som tillader ondskab og lidelse og alt for tidlig død?"

Det er muligt, at vi selv bærer meget af skylden; men falder det ikke tilbage på Skaberen? Hvorfor er vi mennesker ikke blevet udstyret med en dybere indsigt og en højere moral?

Påsken bringer den store afsløring: Ondt er ondt, lidelse er lidelse, og død er død. Det skal ikke bortforklares i en diskussion om "Hvorfor?" og "Under hvilken regering?" Kristus var også hyrden den dag, alt gik galt. Han stod ved sit nederlag og satte livet til for sine får.

Der er ingen forklaring, som hjælper, og vi kan ikke spole handlingen tilbage ved at lægge skyld på hinanden; men vi skal vide, at dér, hvor livet ikke er til at bære, og vi ikke længere ser udvej, vil Gud være den hyrde, som søger og finder og bærer os igennem.

Det blev sagt over dig i dåben: Gud vil bevare dig. Ikke med garantier om et perfekt liv og evig medvind på cykelstien, men trods synd og død.

Jesus sagde: "Jeg er den gode hyrde. Jeg kender mine får, og de kender mig, ligesom min far kender mig, og jeg kender ham. Og jeg vil sætte mit liv til for fårene."

Teksten til 2. søndag efter påske er Johannesevangeliet 10,11-16

Vi sætter os i andres sted – i en grad, så de dårligt kan være der selv. Vi træffer deres valg og redder dem fra alle de dumheder, de ellers ville have begået.
Annonce
Forsiden netop nu
Skjern Håndbold

Skjern sejrede sikkert mod oprykkerne - men de kunne have vundet større

Mest læste

Leder For abonnenter

For lidt og for meget: Pas på vores unge mennesker

Bare kom i gang! Tag dig sammen! Jeg har da aldrig taget skade af... Men på den anden side: Skal jeg ikke lige gøre det for dig? Pas nu godt på dig selv - og husk, at du altid kan spørge mig om hjælp. Det er da også alt for hårdt for dig, at ... For lidt og for meget fordærver som bekendt alt. Det gælder også for de unges fritidsarbejde. Fire rektorer på uddannelsesinstitutioner i Ringkøbing-Skjern har her i avisen hejst et advarende flag: De og deres lærere oplever, at mange unge arbejder alt for meget. Eleverne bliver trætte og deprimerede, når kalenderen byder på skoledage fra 8 til 15, efterfulgt af arbejde fra 16 til 22. Læg dertil, at der gerne skulle være tid til også at lave sine lektier - så hænger døgnet ikke ret godt sammen længere. På Facebook var nogle af kommentatorerne til rektorernes opråb ude med en opfordring til de unge om bare at tage sig sammen. Beskyldninger om curling og klassikeren 'i min tid ...' blev trukket af stalden - for set i bakspejlet har man selvsagt altid oplevet det, der var meget værre. Men er det curling at opfordre forældre og arbejdsgivere til ikke at presse de unge til for mange og for lange vagter? Jeg synes det ikke. Lige så godt, det er, at de unge i Ringkøbing-Skjern Kommune er blandt landets mest arbejdsomme, når det gælder fritidsjob ved siden af skolen - lige så skidt vil det være for både vores samfund og for de unge selv, hvis de knokler på i en grad, så de glemmer at gøre nok ved den uddannelse, som trods alt er deres hovedbeskæftigelse. Det er vigtigt og rigtigt, at vores børn og unge lærer, at ansvarlighed og arbejdsomhed betaler sig. Fritidsjob baner vejen for uddannelse og 'rigtige' voksenjob. Men for lidt og for meget fordærver alt - så kære forældre: Hold lige lidt snor i, at der er en fornuftig balance mellem skole og fritid. Kære virksomheder: Find fleksible løsninger for jeres unge ansatte, så de både kan passe jobbet og skolen. Og kære, kloge Facebook-kommentatorer: Hvis man pudser sine generationsbriller og kigger rigtig godt efter, er nutidens ungdom måske ikke så meget værre og mere forkælede, end vi selv var ...

Annonce