Klumme

Ugens Prædiken: En hilsen til de ansvarlige

Min bedstefar var hjorddreng om sommeren. Sådan nogle var der mange af. Siden kom dyrene under hegn, eller de kom slet ikke ud. Vore dages hyrder er kun få. Til gengæld er der masser af menneskehyrder, som hjælper og viser til rette og vogter og passer på.

"Formynderi" hedder det, når vi ikke nøjes med at tage ansvar for hinanden, men også tager ansvaret fra hinanden. De fleste forbryder sig med jævne mellemrum. Vi sætter os i andres sted – i en grad, så de dårligt kan være der selv. Vi træffer deres valg og redder dem fra alle de dumheder, de ellers ville have begået.

Andre gange ser vi os selv som får, der bliver drevet fremad. Vi føler os overset. Det er så tydeligt, at vi kun tæller med, når der tælles i virkelig store tal. Hvis vi er en del af flertallet eller tidsånden, for eksempel. Så står man der som et lille mæhæ, som ikke selv har forstået, hvad de kloge for længst har indset på ens vegne. Eller man står som samfundets sorte får, der skal sættes på plads.

Det er, som om der bliver stadigt flere ledere og beslutningstagere, konsulenter og kommunikationsfolk, sagsbehandlere og revisorer, som skal holde øje med resten af verden. De er klar til at yde os bistand, men aldrig kun på vore betingelser. Der er samfundshensyn og cirkulærer og retningslinjer, som alle må tage højde for. Vi lever jo i et retssamfund - heldigvis.

Vi beklager os over mistillid og kontrol, ensretning og bureaukrati – eller vi sukker efter arbejdsro; men når det gælder udviklingen, kan vi klage os, så meget vi vil. Her er klagefristen udløbet på forhånd.

Man fornemmer samfundskritikken, når Jesus taler om de hyrder, som kun er hyrder for pengenes skyld. Alle de ansvarlige, som hverken vil eller kan påtage sig et ansvar, hvis noget går galt. Sådan er det her i verden. Mennesker tager gerne æren på sig og sender skylden videre.

"Jeg er den gode hyrde", siger Jesus i søndagens tekst, for vi skal vide, at Gud stiller sig til ansvar.

Der er meget skønt og godt at takke for; men der er også alt det, som ligner frygtelige forsømmelser. "Hvorfor?" spørger mennesker fra bunden af mørkets dal og dødsrigets skygge. "Hvad er det for en Gud, som tillader ondskab og lidelse og alt for tidlig død?"

Det er muligt, at vi selv bærer meget af skylden; men falder det ikke tilbage på Skaberen? Hvorfor er vi mennesker ikke blevet udstyret med en dybere indsigt og en højere moral?

Påsken bringer den store afsløring: Ondt er ondt, lidelse er lidelse, og død er død. Det skal ikke bortforklares i en diskussion om "Hvorfor?" og "Under hvilken regering?" Kristus var også hyrden den dag, alt gik galt. Han stod ved sit nederlag og satte livet til for sine får.

Der er ingen forklaring, som hjælper, og vi kan ikke spole handlingen tilbage ved at lægge skyld på hinanden; men vi skal vide, at dér, hvor livet ikke er til at bære, og vi ikke længere ser udvej, vil Gud være den hyrde, som søger og finder og bærer os igennem.

Det blev sagt over dig i dåben: Gud vil bevare dig. Ikke med garantier om et perfekt liv og evig medvind på cykelstien, men trods synd og død.

Jesus sagde: "Jeg er den gode hyrde. Jeg kender mine får, og de kender mig, ligesom min far kender mig, og jeg kender ham. Og jeg vil sætte mit liv til for fårene."

Teksten til 2. søndag efter påske er Johannesevangeliet 10,11-16

Vi sætter os i andres sted – i en grad, så de dårligt kan være der selv. Vi træffer deres valg og redder dem fra alle de dumheder, de ellers ville have begået.
0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing

Inden ny serie: Anders Aggers interview med 12-årig går viralt i Mellemøsten

Klumme

Den dag, Munk knækkede farvekoden: Drengebørn skal da have lyserødt tøj på

Leder For abonnenter

Hilde-sagen: Skal kun de stærke have chancen for at vinde?

Hvide Sande

Stræk og bøj: Strandfitness giver en god start på dagen

Leder For abonnenter

Det mener Dagbladet: Lyt til 'praksis-partisanens' gode råd

Praksis-partisan. Sådan kalder Peder Sørensen sig selv. Han har gennem 11 år været leder af Produktionsskolen i Skjern og ved derfor af erfaring, at en praktisk tilgang til liv og læring virker bedre end alverdens bøger. I hvert fald for de elever, som er kommet på netop den skole, fordi de af den ene eller den anden grund er løbet sur i det almindelige skolesystem. Mange af dem har ikke verdens bedste oplevelser med sig i skoletasken, og før de kan blive klar til igen at binde an med bøger og teori, skal de lære at tro på sig selv. Det sker ifølge Peder Sørensen bedst gennem netop praktisk arbejde. Det er i der, langt hovedparten af eleverne har deres styrke, og det er derfor her, der er en basis, man kan bygge en selvtillid op på. At det virker, viser de tørre tal fra skolen i Skjern: 70 procent af eleverne er kommet videre i uddannelse eller arbejde. Med andre ord masser af solstrålehistorier om mennesker, der blev grebet, efter at de var snublet i starten, og som lærte at stå på egne ben. Men nu er det slut: Skolens seneste afgangshold blev også det sidste. Landets produktionsskoler lukker nemlig med udgangen af juli og bliver i stedet til FGU'er - Forberedende Grunduddannelse, der også skal hjælpe eleverne videre til uddannelse eller arbejde. På FGU kommer eleverne ind på ét af tre spor: Et, hvor de kan forbedre sig i boglige fag, et andet til de unge, der kan lide praktisk arbejde, men som også gerne vil forbedre sig i dansk og matematik, og endelig et tredje spor, hvor de unge er i virksomhedspraktik det meste af tiden og resten af tiden i skolepraktik med undervisning i fag, der er relevante for praktikken. Forhåbentlig vil den nye uddannelse vise sig lige så effektiv til at hjælpe ikke mindst de skrøbelige blandt eleverne videre, som Produktionsskolen var. Det er som bekendt ligegyldigt, hvilken farve katten har og hvad den hedder - bare den kan fange mus. Men det vil være klogt at lytte til erfaringerne fra 'praksis-partisaner' som Peder Sørensen. For hvis man vil skabe nye solstrålehistorier, er det afgørende at have fokus på hver enkelt elevs muligheder. Først når de tror på sig selv, kan de være de klar til de boglige fag. Det lyder både enkelt og indlysende.

Danmark For abonnenter

Notre Dame var meget tættere på at styrte sammen, end folk almindeligvis ved

Videbæk

Vin og vejr: Lokal vinavler er foreløbig rigtig godt tilfreds med den danske sommer

Sommerland

Forundringens Have udfordrer sanserne: Smid skoene, luk øjnene, spis ukrudt og gå ind i en livmoder

Annonce