Annonce
Klumme

Ugens Prædiken: Barmhjertigheden er den aktive kærlighed, som rører os

Barmhjertighed. Hjertet sidder i barmen. Vores hjerte er placeret i vores brystkasse, uanset hvem vi er, og uanset hvilket køn, nationalitet og sprog vi har. Når et menneske er barmhjertigt, så betyder det, at dette menneske tager et andet menneske tæt ind til sig, lægger dette menneske ved sin brystkasse, tæt på sit hjerte. Man kan erklære et andet menneske sin kærlighed, trofasthed og fællesskab, for det er forholdsvist enkelt at ”sige”, noget ganske andet er det at ”gøre” noget for dette elskede menneske, når det virkeligt gælder. Barmhjertigheden er den aktive, ud ad farende kærlighed, som tør gøre noget for et andet menneske, som tør ”røre” et andet menneske, når dette menneske har brug for hjælp og er i nød.

Hvad er lettest at gøre? Bevilge flere midler til vort samfunds ”væsener”: hospitalsvæsenet, skolevæsenet, postvæsenet, skattevæsenet, retsvæsenet? Eller at sidde en sen nattetime ved en døende, som kaster op, har smerter, er bange og ked af det, at lytte til et barn i skolen, som er blevet mobbet, at forhindre et nyt bombeangreb ved en offentlig bygning; at hente trafikofre på vejen og bringe dem til hospitalet; at huske alle aftaler og være nærværende og venlig på ruten rundt i byen blandt gamle, demente og skrøbelige borgere?

Barmhjertigheden er den ”aktive” kærlighed, medmenneskelighed, som rører os, som står i skidt og møg og mudder sammen med os.

Det er påfaldende og dybt, dybt glædeligt, at Jesus ”bare” tager imod den døve, som havde svært ved at tale, da hans pårørende kom hen til Jesus med ham. ”Jesus tog ham afsides, væk fra skaren (forsamlingen af mennesker), stak sine fingre i hans ører, spyttede og rørte ved hans tunge; og han så op mod himlen, sukkede og sagde til ham: ’Effatha’! – det betyder: ’Luk dig op’! ”

Jesus’ handling er fysisk og konkret, som når en af vor tids øre- og hals- og næselæger tager os under kærlig behandling. Jeg har stor respekt for de mennesker, som tør røre ved andre mennesker på en så konkret måde. Jesus er så konkret i sine handlinger. Spyttet på fingrene, berøringen af tungen. Han er gået grundigt til værks, akkurat, som da hans egen Far i sin tid formede det første menneske ud af agermuldens fede ler, og pustede livsånden i dets næsebor.

Livreddende førstehjælp indebærer fysisk kontakt med det menneske, som har brug for hjælp, hvad enten vi bryder os om tanken eller ej, hvad enten vi har en umiddelbar tilskyndelse til at hjælpe andre mennesker i nød eller ej.

Det er også påfaldende og dybt, dybt glædeligt, at Jesus ”bare” tager imod den døve uden at stille ham nogen som helst spørgsmål om hans tro eller religiøse overbevisning, etnicitet, folkelige tilhørsforhold.

Der var nogle mennesker, som gerne ville hjælpe deres døve og til dels stumme ven, og de opsøgte Jesus, for at han kunne lægge hånden på ham. De har sikkert både ment og troet, at Jesus både besad viljen, evnen og myndigheden til at hjælpe deres ven, - og derfor gjorde de dette for ham. De kom heller ikke til at gå forgæves. De fik den hjælp, som de håbede på. Ja, måske mere end det. For deres ven blev fuldstændigt helbredt. ”Og de var overvældede af forundring og sagde: ’Han har gjort alting vel. Han får både de døve til at høre og de stumme til at tale’”.

”Gud ske tak og lov” for alle de mennesker i vores samfund og verden over, som ejer barmhjertighedens nådegave. Tak til alle de mennesker, som ”bare” tager imod et andet menneske, når det har brug for deres hjælp. Mekanikeren, som åbner værkstedet eller kører ud, når en maskine eller en bil er brudt sammen og arbejdet på marken er gået i stå, eller ambulancen holder ind til siden. Skolelæreren, som insisterer på, at barnet kan lære at læse, når det får den rette ekstra og måske kostbare hjælp og støtte. Psykologen, som sætter mennesker fri af tvangstanker, angst og frygt for både fortid og fremtid. Købmanden, som holder længe åbent, så travle mennesker kan nå at handle, inden de skal hjem og sove efter en lang nattevagt. Tak til alle de folkevalgte politikere, som trods politisk fnidder og interne magtkampe forsøger at holde fokus på det, som er sagen: hvordan bevarer vi et barmhjertigt samfund, hvor alle som har brug for det, får hjælp i deres nød.

”Jesus forbød dem at sige det til nogen; men jo mere han forbød dem det, jo ivrigere fortalte de om det”. Det kan man godt forstå. Man kan ikke tie stille, når man har fået lov at møde et barmhjertigt menneske. Det kan simpelthen slet, slet ikke lade sig gøre.

Amen

12. søndag efter trinitatis. Markus: 7, 31 – 37

Det er også påfaldende og dybt, dybt glædeligt, at Jesus ”bare” tager imod den døve uden at stille ham nogen som helst spørgsmål om hans tro eller religiøse overbevisning, etnicitet, folkelige tilhørsforhold.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Overforbrug: Mere genbrug af plastsække og -poser

Læserbrev: I et svar til mig fra Ringkøbing-Skjern Kommune fremgår, at man fremover vil ændre instruks, vedrørende plastsække og –poser, idet der nu på kommunens genbrugspladser bliver skiltet med opfordringen: 'Tøm plastsække og -poser, så de kan genbruges'. Som jeg tidligere har været inde på, er det et stort overforbrug / plastsvineri med blandt andet plastsække, der finder sted. Og så er genbrug af plastsække en vej til formindskelse heraf. Borgmester Hans Østergaard har tidligere, i brev til mig, takket mig for min indsats på området og skriver videre: ”Jeg er overordnet helt enig med dig i, at vi skal være meget opmærksomme på plastproblematikken, og finde løsninger på denne”. En af disse løsninger er at genbruge plastsække. Og det er da skønt, at Ringkøbing-Skjern Kommune er de første, der går ind for genbrug af plastsække og –poser. Der er trods alt, på landsplan, også en stor besparelse herved. Der kører p.t. en kampagne på tv der hedder: ”Plant et træ for 20 kroner”. Ifølge Danmarks Statistik er der cirka 2,7 millioner husstande i Danmark. Hvis alle kommuner går ind for ideen om at genbruge plastsække, ville landets borgere på årsbasis, efter mine beregninger, kunne spare cirka 150 millioner kroner. Og det kunne der så plantes cirka 7,5 millioner træer for. Og jeg tror, at alle er enige i, at der er mere brug for at plante træer end for et unødvendigt stort forbrug af plastsække og –poser.

Ringkøbing For abonnenter

Økonom bakker rektorer op: Skolearbejdet er hovedbeskæftigelsen

Annonce