x
Annonce
Klumme

Ugens prædiken: At se og se, hvad vi ser

Foto: Jørgen .kirk

Synet er selektivt. Vi ser, men ser kun noget, aldrig det hele på én gang.

Vi går måske nok den samme vej, vi sidder i den samme kirke; men vi ser forskelligt - fra hver vores synsvinkel.

Nogle ser vildtet færdes i landskabet. Andre skal have det peget ud på en TV-skærm for at få øje på det. Nogle ser straks, at du har fået nye briller. Andre lægger ikke mærke til, om naboens hus er væltet.

Helt uforberedt får vi øje på noget, som hele tiden har været der, og indser, at det er smukt eller i hvert fald ikke til at undvære.

Det er ikke, fordi menneskeheden uden videre kan opdeles i de skarpsynede og de blinde. Vi ser bare så forskelligt, og al erfaring siger os, at det er umuligt at se det hele på én gang.

Se, vi går op til Jerusalem! sagde Jesus til sine tolv disciple. Han havde trukket dem til side, og man skulle tro, at de, af alle, kunne se det for sig og forstå, hvad det indebar.

Vi andre er kommet på tidens og traditionens afstand. Fastelavns søndag kan vi godt se, at kirkeåret er begyndt sin nedtælling til påske, kors og opstandelse.

Men for disciplene, som befandt sig midt i historien, var det umuligt at danne sig et overblik. De så alt mulig andet .. også.

Og hvad enten de kun så vejen ind til Jeriko, eller de så frem til noget mere, er det altid svært at se nederlaget og døden, når det kommer tæt på, og det er helt umuligt at se en vej igennem.

Der sad en blind tigger ved vejen ind til Jeriko, og han så skarpere end disciplene. Han så for sit indre øje, at hjælpen var nær.

Det er ingen let sag at bede om hjælp. Det var det heller ikke for tiggeren. En mønt eller et stykke brød kunne han bede om; men den dag vedgik han sin længsel og sin afmagt.

Jesus sagde, at det var troen, som tillod ham at se, selvom han var blind. Han så, at Jesus var Davids Søn, og det fik ham til at lægge al sin ulykke og alt sit håb i hænderne på ham.

Navnet ”Davids Søn” giver Jesus plads i den gamle jødiske kongeslægt. Israels konger var salvede og indviede til at stå som mellemmænd mellem Gud og folket. ”Messias” sagde man på hebræisk. ”Kristus” på græsk.

Den blinde indså, at Jesus var hans mulighed for at få Gud i tale, og det var hans tro, at for Gud er alting muligt.

Disciplene var blindet af det umulige i situationen. ”Se!” Sagde Jesus og talte, om den skæbne, der ventede ham i Jerusalem. Det gjorde dem bange, og de opfattede ikke, hvad mere han sagde. De kunne ikke se forbi nederlaget.

Se!! Hvad er det, vi skal se?

På tidens og traditionens afstand ser vi korset som det sted, hvor Guds kærlighed stillede sig til skue. Jesus gik ind til sin lidelse og død med åbne øjne. Ingen pris var for høj, for han måtte stå ved budskabet om Guds vilje, at intet kan skille os fra hans kærlighed.

Den tomme grav blev det sted, hvor håbet vækkes til live. Vi vil tro, at for Gud er alting muligt.

Fra Paulus har vi et billede på den salighed, vi har i vente. Vi skal stå ansigt til ansigt med Gud. ”Endnu ser vi i et spejl, i en gåde, men engang skal vi se ansigt til ansigt!” Vi skal se og vide os set.

Det er som den øjenkontakt, intet menneske kan leve foruden. Det er som at se og indse, at noget ikke er til at undvære. Som den velsignelse, der lyses i kirken, og det korstegn, der gøres for øjnene af os.

Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig.

Teksterne til Fastelavnssøndag er Kærlighedens Højsang (1. Korinterbrev kap 13) og Lukasevangeliet 18,31-43

Det er som den øjenkontakt, intet menneske kan leve foruden. Det er som at se og indse, at noget ikke er til at undvære.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

38 nye lejligheder lige midt i Videbæk? Ja tak!

Læserbrev: Tirsdag 31. marts skal vi i byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune stemme om en endelig godkendelse af de tre punkthuse på Bredgade i Videbæk. Det vil jeg varmt anbefale byrådet at stemme ja til. 38 nye lejligheder med plads til både ung som gammel. De billigste lejligheder kan lejes for omkring kr. 6.300. Det må siges at være langt fra de dommedagsprofetier, om en voldsom høj husleje på langt over kr. 8.000, som, nej-sigerne havde proklameret, kunne blive tilfældet. Det er heldigvis ikke tilfældet. Faktisk bliver gennemsnitshuslejen på omkring kr. 7.300. Det er på niveau med den husleje, der betales for nybyggeri i Herborg bare for at sætte det i perspektiv. Beliggenheden centralt i byen er på alle måder ideel. Her er man både tæt på anlægget, butikslivet i byen og Centerparken. Det er derfor heller ikke underligt, at der er så stor efterspørgsel, at man ønsker at gennemføre projektet på én gang i stedet for i løbet af fire-seks år. Men jeg vil egentlig ikke fortælle så meget om etagebyggeriet, men mere om de gode ting der følger med, når det forhåbentlig står færdigt. Man kan mene, hvad man vil om projektet, men der er ingen tvivl om, at det vil lokke nye familier til byen på den ene eller den anden måde. Vi snakker potentielt om 38 nye børnefamilier, der kan flytte til Ringkøbing-Skjern Kommune og til Videbæk. Potentielt 38 nye børnefamilier! Der vil blive skabt en helt naturlig rokade, når etagebyggeriet står færdigt. Den ældre generation rykker videre og skaber plads til en ny generation på villavejene. Måske kommer der også mindre børnefamilier, som flytter ind i en af de nye lejligheder for at finde ud af ,om livet i Videbæk er noget for dem. Hele 38 familier der handler i vores butikker, og hjælper til med at holde gang i vores på mange måder helt unikke bymidte. Nogle vil formentlig engagere sig i vores foreningsliv, og deres børn vil uden tvivl benytte sig af de forskellige fritidsaktiviteter. I disse lidt dystre tider og hvor dårlige nyheder fylder i medierne, så har vi brug for gode nyheder, og det synes jeg i den grad, dette projekt er. Hele 38 familier der kan være med til at skabe endnu mere liv i vores fantastiske by og vores fantastiske kommune!

Annonce