Annonce
Klumme

Ugens prædiken: At åbne for vandhanen

Annonce

Jeg elsker en god kop kaffe. Efter konfirmandundervisningen. Eller ude til en dåbssamtale. Eller når jeg sidder og skriver prædiken til avisen. På et tidspunkt slog det mig, at jeg faktisk ikke rigtig indtog anden væske end kaffe i løbet af en almindelig hverdag. Og jeg overvejede, om det måske ville være bedre for nattesøvn og velbefindende, hvis jeg skiftede en lille del af kaffeindtaget ud med postevand. Jeg prøvede det; og da vi har ”indlagt vand” her i præsteboligen, viste det sig at være super nemt at gå ud i køkkenet og snuppe et glas frisk vand, når tørsten meldte sig. Det var bare at åbne for vandhanen.

I dag hører vi Jesus tale om ”levende vand”. Og på denne tid betød levende vand faktisk ”indlagt vand”. Levende vand var frisk kildevand, som via kanaler eller akvædukter kunne føres ind i byen. Levende vand var for de rige, mens jævne folk måtte nøjes med kedelig stillestående brøndvand med risiko for alger og bakterier. Brøndvand var ikke frisk, og man selv skulle selv ud og hente den udenfor byen. I dag hører vi, hvordan Jesus netop ved brønden møder en samaritansk kvinde, og tilbyder hende levende vand.

Jesus møder kvinden ved middagstid. Det betyder sandsynligvis høj sol og en 30-40 graders varme. Et ubehageligt og usædvanligt tidspunkt at hente vand på. Men denne kvinde har nok sine grunde til at komme nu, hvor hun ikke risikerer at møde så mange andre. Måske frygter hun folks domme og fordomme. Men hun slipper ikke for kontakt med mennesker denne dag. For her i middagsheden møder hun Jesus. Og han tilbyder hende levende vand. ”Ja tak” siger hun, for hvem siger nej til frisk vand i middagssolen.

Men det viste sig, at det ikke var almindeligt kildevand, Jesus havde tænkt sig at give kvinden. Det var noget, som var endnu bedre! Det var en anden type tørst, end tørsten kvinden umiddelbart følte, som Jesus havde tænkt sig at slukke! Man kan være tørstig efter mange ting. Og det er måske ikke altid, at man selv helt kan aflæse sin egen krops signaler i forhold til tørst. Da undertegnede skiftede nogle af kaffekopperne ud med vand fra vandhanen, fandt jeg ud af, at somme tider, når ”kaffetørsten” meldte sig – så var det måske i virkeligheden bare vand, som kroppen manglede. Frisk vand er det basale behov.

Det er måske heller ikke på det åndelige område altid, jeg selv kan mærke, hvad mine basale behov præcist er. Jesus tilbyder sit ”levende vand”, men spørgsmålet er, om det er hans vand, jeg spørger efter? Måske jeg har fået stillet mig tilfreds med ”brøndvand” - stillestående algebegroet vand, som man bliver dårlig? Jesus vil ikke bare give os væske, så vi kan slukke tørsten, indtil vi om få timer bliver tørstige igen. Sagen er jo, at alle de behov og længsler og typer af tørst, som hører denne verden til, – det er behov, som jeg højst kan få opfyldt midlertidigt. Enhver som drikker af dette vand, skal tørste igen, siger Jesus til kvinden. Men den, der drikker af det vand, jeg vil give ham, skal aldrig i evighed tørste.

Og så tager samtalen pludselig overraskende drejning, da Jesus beder kvinden hente den mand, som hun ikke har – ”for du har haft fem mænd, og den du har nu, er ikke din mand”, som han siger. Hvorfor begynder Jesus pludselig at tvære rundt i det? Hvorfor begynder han at bore rundt i det, som vel var grunden til, at hun skammede sig ved at møde andre ved brønden? Mon ikke Jesus er i gang med at vække hendes tørst efter hans levende vand? Han viser hende, hvilken tørst hun i virkeligheden trænger allermest til at få slukket. Han minder hende om, hvad hendes virkelige problem er. Og hvad der dermed er hendes dybeste behov og længsel.

Hvad er vores dybeste behov? Hvilken tørst længes vi mest efter at få stillet? Jesus sagde engang: Salige er de, som hungrer og tørster efter retfærdigheden, for de skal mættes (Matt 5,6). Vi kan tørste efter mange ting. Men menneskets dybeste behov, har noget med retfærdighed at gøre, siger Jesus. Han vækkede en tørst i kvinden ved brønden, ved at minde hende om den retfærdighed, tilgivelse, forsoning og fornyelse, som hun længtes efter. Og han ønsker også at vække denne tørst i os. Salige er de, som hungrer og tørster efter retfærdighed. Han ønsker at give os sit levende vand. Og han er selv vandet; han vil slukke vores tørst med sin egen retfærdighed. En retfærdighed som vi bliver givet i det levende vand, som vi blev mødt med i dåbens vand. Og som vi bliver mødt med i hans levende ord. Det er bare at åbne for vandhanen.

Prædiketekst til 2. søndag efter helligtrekonger kan læses i Johannesevangeliet 4,5-26.

Han viser hende, hvilken tørst hun i virkeligheden trænger allermest til at få slukket. Han minder hende om, hvad hendes virkelige problem er. Og hvad der dermed er hendes dybeste behov og længsel.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Ny ejer skulle bruge mindre end et år på at gøre konkursbo til en god forretning: IPL Group har udsigt til overskud

Annonce