Annonce
Danmark

Ufaglærte halter bagefter: Mindst tilbøjelige til at tilegne sig nye kompetencer

Arkivfoto: Claus Fisker/Scanpix
En ny undersøgelse fra fagforeningen Djøf viser, at det i højere grad er akademikerne end ufaglærte, der modtager kompetenceudvikling på deres arbejdsplads på trods af, at de ufaglærte er den gruppe, der oplever størst usikkerhed i forhold til at have de nødvendige kompetencer på arbejdsmarkedet. Det er en samfundsopgave, som skal ses efter i sømmene, hvis man spørger formanden for Djøf.

Kompetenceudvikling: Når det kommer til at tilegne sig nye eller udvikle sine kompetencer på sin arbejdsplads, halter de ufaglærte langt efter akademikerne.

På arbejdsmarkedet er de ufaglærte den gruppe, der oplever størst usikkerhed i forhold til at have de nødvendige kompetencer på deres arbejdsplads, men det er også den gruppe, der i laveste grad får kompetenceudvikling. Det viser en ny undersøgelse, som er foretaget af Megafon for akademikernes fagforening, Djøf, blandt 2065 lønmodtagere i både den offentlige og private sektor.

Ud af de 29 procent af lønmodtagerne, der ikke har deltaget i kompetenceudvikling det seneste år, er 41 procent ufaglærte, mens det kun er 21 procent af akademikerne, der ikke har deltaget i udvikling af kompetencer inden for et år.

Og det er en statistik, der ærgrer fagforeningens formand, Henning Thiesen.

- Jeg ved ikke, om det er overraskende, at det er de ufaglærte, der ikke føler, at de har de rette kompetencer, når de nu er ufaglærte, men det er helt sikkert et wakeupcall, at undersøgelsen viser, at de ufaglærte er dårligst kørende, når det kommer til efteruddannelse. Der er ingen tvivl om, at det er i samfundets interesse, at vi uanset baggrund får den nødvendige efteruddannelse.

Annonce

Fire nedslag i undersøgelsen

1 Halvdelen af de adspurgte vurderer, at kompetenceudvikling er vigtig for deres jobsikkerhed. Derudover er hver tiende i høj eller meget høj grad bekymret for sin fremtid på arbejdsmarkedet.

2 Kun 48 procent af de ufaglærte mener, at de har de rette kompetencer, der kræves på arbejdsmarkedet om fem år.

3 29 procent af arbejdstagerne har ikke deltaget i kompetenceudvikling inden for det seneste år. Blandt de ufaglærte er der tale om 41 procent, mens det blandt akademikerne kun er 21 procent, der ikke har deltaget i nogen form for kompetenceudvikling.

4 Knap hver tredje oplever i mindre grad eller slet ikke, at deres kompetenceudvikling bliver tilstrækkeligt prioriteret af deres arbejdsgiver.

Kilde: Djøf

En samfundsopgave

Selv om Henning Thiesen mener, at den enkelte har ansvar for at modtage efteruddannelse og kompetenceudvikling, er det ikke udelukkende den ufaglærtes ansvar.

- Det er samfundsopgave at sikre befolkningen livslang læring. Og derfor ligger ansvaret både ved den enkelte, men i høj grad også hos arbejdsgiveren, da det er i alles interesse, at virksomhedens medarbejdere har de rette kompetencer.

Frygten for, at ikke at kunne følge med på fremtidens arbejdsmarked kommer i høj grad også til udtryk i undersøgelsen. Kun lige knap halvdelen af de ufaglærte i undersøgelsen mener, at de har de rette kompetencer der kræves på arbejdsmarkedet om fem år.

- Med den udvikling vi ser på arbejdsmarkedet for tiden, er det en reel bekymring. Lige meget hvor vi kigger hen, skal man have nogle færdigheder, som kræver en form for efteruddannelse eller kompetenceudvikling, lyder det fra formanden.

Skab bedre overblik

Ifølge undersøgelsen er de ufaglærte den gruppe på arbejdsmarkedet, som er mindst tilbøjelig til at gennemføre kompetenceudvikling. Og derfor mener Henning Thiesen også, at man fremover skal skabe et bedre overblik over, hvilke typer efteruddannelser, man kan tilbyde ufaglærte, så der er større chance for, at de gennemfører en efteruddannelse.

Ifølge Djøf tilbydes der i dag over 4000 forskellige typer af efteruddannelser.

- Der er ingen tvivl om, at det ville give alle et bedre overblik over efteruddannelserne og kompetenceudviklingerne, hvis der var bedre kommunikation blandt udbyderne af efteruddannelser og dem, der modtager kompetenceudviklingen.

- Vi skal sørge for, at udbyderne af efteruddannelse hele tiden tilpasser sig et arbejdsmarked med skiftende behov, så også de ufaglærte vælger at gennemføre en efteruddannelse.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er foretaget i Megafons panel af Megafon for fagforeningen Djøf i perioden 25. oktober til 29. oktober 2019.

Der indgår 2065 besvarelser i analysen, og undersøgelsen er foretaget blandt danskere i job - i både den private og den offentlige sektor.

Svarpersonerne i undersøgelsen er i aldersgruppen 25-65 år.

Kilder: Djøf og Megafon

Formanden for Djøf, Hennig Thiesen, mener ikke udelukkende, at det er den enkeltes ansvar at man får efteruddannelse og kompetenceudvikling på sin arbejdsplads. Foto: Michael Daugaard.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Hvide Sande-fiskere reddet fra brændende kutter

Skjern

Julehjælpen rykker ud i de næste uger

Læserbrev

Læserbrev: Lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen

Læserbrev: Indlægget “Lad der ikke gå sognepolitik i sagen” om Innovests husning af de kommunale arbejdspladser havde nogle gode pointer, der førte til den rigtige konklusion i et dilemma. Der savnes nogle tal på økonomien, og jeg kan betvivle, kommunalbestyrelsen har det vigtigste; det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede omsætning i detailhandelen. Butikkerne vil miste omsætning. Ikke blot til nabobyerne, men også til storcentrene i de større byer og til netbutikkerne udenfor kommunen. Det vil koste arbejdspladser, give tomme butikslejemål og tomhed i bymidten. Så på den måde et paradoks, når et erhvervscenter er omdrejningspunktet for at trække kunderne væk fra de små lokale erhvervsdrivende. Vi har jo lige fulgt kampen for købmanden i Stauning, og her er det så i større målestok. Du kan blot se til Esbjerg, hvad det har betydet i Kongensgade, at kontorer er flyttet på havnen. Og omvendt, hvad de gør i Billund for at trække folk til midtbyen. Så byrådet bør have det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede detailomsætning i kommunen med i ligningen. Det er ikke nok med en kort tilbagebetalingstid på investeringen i Excel-arket. Så jeg er enig med Jacob Agerbo i, at der ikke skal gå sognepolitik i sagen. For det handler ikke kun om finansiering og besparelser, men også om tabt detailhandel. Ikke “bare” i Skjern midtby. Men i kommunen. For der ingen garanti for, at omsætningen affødt af butiksdøden bliver i Skjern/Tarm, eller for den sags skyld i kommunen. Så derfor vedkommer det også borgerne udenfor Skjern ... Så herfra skal opfordringen lyde; lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen.

Annonce