Annonce
Erhverv

Uenighed flækker Sydbanks bestyrelse: Formand trækker sig

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Uenighed om strategi og ledelsesskik har delt Sydbanks bestyrelse. Fire ud af otte medlemmer trækker sig.

En tredjedel af bestyrelsen i Sydbank har trukket sig fra deres poster, oplyser banken tirsdag aften i en meddelelse til fondsbørsen. Blandt de medlemmer, der er udvandret, er både formand Torben Nielsen og næstformand John Lesbo.

Ifølge meddelelsen har de to sammen med to menige medlemmer af bestyrelsen været så uenige i den fremtidige strategi og governance (skik for god selskabsledelse, red.), at de har brudt med banken.

De resterende otte medlemmer i Sydbanks bestyrelse har besluttet at tage meldingen "til efterretning" og fortsætte med sine planer.

Samtidig annoncerer banken, at der brygges på nye tiltag, der vil blive præsenteret 30. oktober, når selskabet kommer med regnskab for tredje kvartal.

- Der vil i forbindelse med offentliggørelsen af bankens Q3 regnskab blive fremlagt tiltag, som vil understøtte en bedre balance mellem indtjening og omkostninger, skriver Sydbank.

Sydbanks bestyrelses tilbageværende medlemmer har konstitueret sig med Lars Mikkelgaard-Jensen som formand og som Jacob Christian Nielsen som næstformand.

Ifølge investeringsøkonom hos Nordnet Per Hansen tyder noget på, at sparekniven er blevet fundet frem i skuffen - og at ikke alle har kunne lide, hvad de så.

- Det betyder i al fald, at man ikke kan nøjes med at reducere med en-to filialer eller små 20 ansatte, lyder hans analyse til Ritzau Finans.

- Formentlig skal banken finde besparelser på 5-10 pct. i omkostningerne over en periode. Det lyder måske voldsomt, men det vil være langsigtet og måske over en tre-fireårig periode, og man har ikke så mange alternativer.

Han mener, at den nuværende strategi plan for 2019 til 2022 er "meget lidt konkret" og uden klare mål for den finansielle udvikling.

Bankens egenkapital er de seneste år skrumpet markant. Bankens forretning er blandt andet presset af faldende renter og øgede omkostninger til compliance.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce