Annonce
Ringkøbing-Skjern

Udvalgsformand om specialområdet: - Vi føjer en sætning til, men vi holder fast i distriktsmodellen

- Vi kan ikke vente med at inddele i distrikter. Der er et behov nu, som skal dækkes, siger udvalgformand Trine Ørskov (S). Arkivfoto: Jørgen Kirk.
Der kommer en ændring til oplægget om specialområdet. En sætning bliver føjet til. Og så vil udvalget gerne imødekomme høringssvarene ved at sende et uddybende svar tilbage, hvor de vil forklare nogle af de ting, der går igen i høringssvarene.

Ringkøbing-Skjern: Der var en hel del, der skulle tales igennem. Der var kommet 44 høringssvar til oplægget "Nye veje på det specialiserede område", som børne- og familieudvalget skulle behandle på et møde tirsdag 21. januar.

- Helt konkret har vi valgt at lave en ændring i inklusionsstrategien. I et af høringssvarene var der en sætning, som, vi synes, gav god mening. Det var en formulering, som de gerne ville have ændret, men vi synes ikke, vi ville ændre i det eksisterende materiale, men vi har valgt at føje sætningen til, siger udvalgsformand Trine Ørskov (S).

Sætningen, der er blevet føjet til, kommer fra Amagerskolens høringssvar og lyder: Alle børn skal inkluderes i et tilbud, der passer til dem, hvor de har mulighed for at lære og udvikle sig fagligt såvel som socialt og personligt.

Annonce

Sender et svar ud

En del af høringssvarene stiller spørgsmålstegn ved den foreslåede distriktsmodel, der betyder, at man deler skolerne og institutionerne i tre distrikter: Syd, Vest og Øst.

- Vi har brugt lang tid på at diskutere høringssvarene og snakke dem igennem. Vi havde fokus på de ting, der gik igen - særligt distriktsledelsen. Vi vil ikke lave om på modellen, men svarene giver udtryk for bekymringer, som, jeg tror, er bundet i usikkerhed for, hvad modellen kommer til at betyde for ledere, medarbejdere og børn, siger Trine Ørskov og fortsætter:

- Vi er selvfølgelig opmærksom på høringssvarene, og derfor har vi besluttet at skrive et svar ud til alle, hvor vi vil gøre os umage for at give en forklaring på de ting, der går igen i høringssvarene. Det her er en model, som vi tror på, og vi tror på, den vil skabe den forandring, vi gerne vil. "Nye veje" handler om, at der skal ske stor forandring på både almen- og specialområdet, hvor vi har et mål om, at flere børn skal trives på almene skoler og i almene dagtilbud. Hvis det ønske skal opfyldes, så kræver det mere ledelse - og mere ledelse tæt på. Derfor holder vi fast, siger hun.

En samlet pakke

En anden ting, der går igen i høringssvarene er, at flere bestyrelser ikke forstår, hvorfor arbejdet med specialområdet ikke lægges ind under det nye skolestrukturudvalg.

- Jeg kan godt følge dem, men det her projekt har været to år undervejs, og det er meget gennemarbejdet. Et af de områder, der bliver taget godt imod, er, at distrikterne får fast tilknyttet fagpersonale som psykologer og tale/høre-konsulenter. Det er der mange, der venter på. Der er et stort behov for at lave det om, siger Trine Ørskov.

- Udvalget har tidligere drøftet, om vi skulle lægge det her arbejde ind under skolestrukturudvalget, men vi blev enige om, at det gør vi ikke, fordi vi er så langt med arbejdet, og der er et behov nu. Vi kan ikke vente med at inddele i distrikter. Det her er en samlet pakke, og distrikterne er en forudsætning for, at de andre ting kan lade sig gøre, siger udvalgsformanden.

I udvalget stemte Bjarne Svendsen (V) og Svend Boye Thomsen (løsg.) imod inddelingen i distrikter, men de var positive overfor resten af oplægget, og Jørgen Rabjerg (SF) vil gerne have sagen drøftet i forbindelse med skolestrukturudvalget.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

Ørskovs mor ansat i stilling, som datteren fik trumfet igennem i byrådet

Læserbrev

Burde Danmarks Naturfredningsforening skifte navn til Danmarks NaturForureningsForening?

Læserbrev: Jeg synes, det er beskæmmende endnu en gang at se Danmarks Naturfredningsforening demonstrere sin magt, bare fordi de kan, og samtidig bruge naturbeskyttelseshensyn som undskyldning eller påskud. Sagen vedrørende 11 sommerhusområder på Holmsland Klit, hvor der af juridiske årsager skal dispenseres fra §3-restriktioner, når der skal bygges om, bygges til eller nybygges, er endnu et eksempel på DN's evige trang til at demonstrere magt uden skelen til, om det nødvendigvis gavner naturen. Jeg tror, alle med bare minimal indsigt i denne sag er enige om, at det er rent juristeri, når kommunerne ikke i tide fik lokalplanerne på plads i disse såkaldte "aftaleområder", inden den nuværende naturbeskyttelseslov trådte i kraft i starten af halvfemserne. Nu er de berørte grundejere så blevet gidsler i en sag, hvor DN åbenbart har trang til at demonstrere sin magt. Dette uagtet, at parterne i sagen er enige om, at ingen har begået denne juridiske fodfejl med forsæt. Men tilbage til naturen, som bør være DN's fokus i denne sag. Foregår der rent faktisk overgreb på uerstattelig og jomfruelig klit hede i disse områder? For overblikkets skyld skal vi huske på, at små 10 procent af Danmarks areal for nuværende er §3-område og herunder stort set al ubebygget areal på Holmsland Klit. Vi vader i bogstaveligste forstand i natur til knæene, uanset hvilken vej vi skal. Det er efterhånden almindeligt at DN er første hurdle, uanset hvad der skal laves. Om det er oprensning af en gammel grøft eller renovering af en sti eller bare udskiftning af et tørrestativ, så skal DN høres og være tilfreds. I denne sag snakker vi om 7-800 sommerhusgrunde, altså sandsynligvis knap 100 hektar. Det kan så vurderes i forhold til de cirka 25.000 hektar §3-arealer, der er alene i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det er da også forkasteligt, at vi som borgere skulle formaste os til at bruge en lille smule natur. Nu er DN heldigvis blevet enig med sig selv om, at hvis bare der er hyben nok på grunden, så vil man ikke bruge sin magt ... Så kære grundejere; få nu smidt nogle hyben i jorden, så er der ikke flere problemer med DN. Hyben er i øvrigt en invasiv plante, som stat, kommuner og private, herunder grundejerforeninger, bruger en masse energi og penge på at bekæmpe i klitterne.

Kultur

Børnetegning som altertavle og ingen Jesus på korset: Lettere amputeret kirke genåbner

Annonce