x
Annonce
Ringkøbing-Skjern

Udvalgsformand om specialområdet: - Vi føjer en sætning til, men vi holder fast i distriktsmodellen

- Vi kan ikke vente med at inddele i distrikter. Der er et behov nu, som skal dækkes, siger udvalgformand Trine Ørskov (S). Arkivfoto: Jørgen Kirk.
Der kommer en ændring til oplægget om specialområdet. En sætning bliver føjet til. Og så vil udvalget gerne imødekomme høringssvarene ved at sende et uddybende svar tilbage, hvor de vil forklare nogle af de ting, der går igen i høringssvarene.

Ringkøbing-Skjern: Der var en hel del, der skulle tales igennem. Der var kommet 44 høringssvar til oplægget "Nye veje på det specialiserede område", som børne- og familieudvalget skulle behandle på et møde tirsdag 21. januar.

- Helt konkret har vi valgt at lave en ændring i inklusionsstrategien. I et af høringssvarene var der en sætning, som, vi synes, gav god mening. Det var en formulering, som de gerne ville have ændret, men vi synes ikke, vi ville ændre i det eksisterende materiale, men vi har valgt at føje sætningen til, siger udvalgsformand Trine Ørskov (S).

Sætningen, der er blevet føjet til, kommer fra Amagerskolens høringssvar og lyder: Alle børn skal inkluderes i et tilbud, der passer til dem, hvor de har mulighed for at lære og udvikle sig fagligt såvel som socialt og personligt.

Annonce

Sender et svar ud

En del af høringssvarene stiller spørgsmålstegn ved den foreslåede distriktsmodel, der betyder, at man deler skolerne og institutionerne i tre distrikter: Syd, Vest og Øst.

- Vi har brugt lang tid på at diskutere høringssvarene og snakke dem igennem. Vi havde fokus på de ting, der gik igen - særligt distriktsledelsen. Vi vil ikke lave om på modellen, men svarene giver udtryk for bekymringer, som, jeg tror, er bundet i usikkerhed for, hvad modellen kommer til at betyde for ledere, medarbejdere og børn, siger Trine Ørskov og fortsætter:

- Vi er selvfølgelig opmærksom på høringssvarene, og derfor har vi besluttet at skrive et svar ud til alle, hvor vi vil gøre os umage for at give en forklaring på de ting, der går igen i høringssvarene. Det her er en model, som vi tror på, og vi tror på, den vil skabe den forandring, vi gerne vil. "Nye veje" handler om, at der skal ske stor forandring på både almen- og specialområdet, hvor vi har et mål om, at flere børn skal trives på almene skoler og i almene dagtilbud. Hvis det ønske skal opfyldes, så kræver det mere ledelse - og mere ledelse tæt på. Derfor holder vi fast, siger hun.

En samlet pakke

En anden ting, der går igen i høringssvarene er, at flere bestyrelser ikke forstår, hvorfor arbejdet med specialområdet ikke lægges ind under det nye skolestrukturudvalg.

- Jeg kan godt følge dem, men det her projekt har været to år undervejs, og det er meget gennemarbejdet. Et af de områder, der bliver taget godt imod, er, at distrikterne får fast tilknyttet fagpersonale som psykologer og tale/høre-konsulenter. Det er der mange, der venter på. Der er et stort behov for at lave det om, siger Trine Ørskov.

- Udvalget har tidligere drøftet, om vi skulle lægge det her arbejde ind under skolestrukturudvalget, men vi blev enige om, at det gør vi ikke, fordi vi er så langt med arbejdet, og der er et behov nu. Vi kan ikke vente med at inddele i distrikter. Det her er en samlet pakke, og distrikterne er en forudsætning for, at de andre ting kan lade sig gøre, siger udvalgsformanden.

I udvalget stemte Bjarne Svendsen (V) og Svend Boye Thomsen (løsg.) imod inddelingen i distrikter, men de var positive overfor resten af oplægget, og Jørgen Rabjerg (SF) vil gerne have sagen drøftet i forbindelse med skolestrukturudvalget.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Corona. Vi skal bruge de danske oplevelser som aldrig før

Læserbrev: I Danmark har vi gennem de seneste ti år bygget et fantastisk turismeprodukt op med et meget bredt udbud af restauranter i alle prisklasser, som gør, at man kan spise kvalitetspizza og gourmetburgere den ene dag og på Michelinrestaurant den næste. Man kan vælge at bo på et nyistandsat vandrerhjem eller på et femstjernet luksushotel. Kort sagt er der masser af oplevelser til enhver smag. Men alle virksomhederne i erhvervet er hårdt ramt af COVID-19-virussen, og vil vi fortsat have et spændende og differentieret oplevelsesudbud i Danmark, så har vi alle et ansvar. Et ansvar for at støtte de danske restauranter, cafeer, forlystelsesparker og øvrige oplevelsesvirksomheder for at bidrage til deres overlevelse. De første konkurser fra hotel- og restauranterhvervet er begyndt at tikke ind. Desværre kommer der flere. Mange flere. Regeringen har allerede gjort meget, og det har danskerne også. Nogle restauranter og hoteller har satset på takeaway gennem krisen, og mange fortæller om kolossal opbakning fra nærmiljøet. Netop denne følelse må vi ikke glemme, når Danmark igen åbner. For behovet for støtte til de lokale virksomheder vil bestå. Denne krise forsvinder ikke igen med det samme. Erfaringer fra tidligere kriser viser, at det vil tage turisme- og oplevelseserhvervet flere år at komme tilbage til det tidligere niveau. Måske kommer turisterne igen - men hvornår? De senere år er turisterne kommet rejsende hertil fra hele verden for at tage del i den danske hygge og se på dansk kultur og design. De lægger 55 milliarder kroner om året. Penge, som bidrager til et stærkt turisterhver, vi som danskere også får mulighed for at nyde. Men når forbruget fra udenlandske turister forsvinder, er der ekstraordinært brug for, at vi selv støtter op. Vi kan ikke forvente, at udenlandske turister og forretningsrejsende med det samme igen strømmer til landet. Og selvom vi danskere kan ikke dække hele deres forbrug, så kan vi bidrage flere steder. Dette forår har mange været nødsaget til at aflyse runde fødselsdage, konfirmationer, bryllupper og andre store mærkedage, der skulle være fejret på hoteller, kroer og restauranter. Forhåbentlig kan disse fejringer gennemføres på et senere tidspunkt. Og måske kan en del af feriebudgettet, der var afsat til en tur til Østen eller Middelhavet i stedet bruges på ophold langs de danske kyster og til at nyde et fantastiske måltider på landets restauranter. Støtter vi ikke erhvervets virksomheder i dag, har vi dem måske ikke i morgen. Det vil være en skam, for turismeproduktet i Danmark er vokset med innovative ideer og spændende nye projekter, som skaber arbejdspladser, omsætning og vækst i hele Danmark. I år er året, hvor ‘Staycation’ får en helt anden betydning. Det er nemlig dét, der kan være med til at sikre turismeerhvervets overlevelse.

Annonce