Annonce
Ringkøbing

Udvalgsformand om dårlige cykelstier: - Vi har ikke glemt dem

Foto Poul Osmundsen
John G. Christensen (S) enig med Bent Østergaard i, at det vil forbedre kvaliteten af cykelstier at køre stenmel på. Men andre stiprojekter har været højere prioriteret.

RINGKØBING: Det er vigtigt at have stier ud i naturen her i kommunen, også stier der er gode at cykle på.

Det fastslår formanden for teknik- og miljøudvalget, John G. Christensen (S).

- Det er vi lige så optaget af, som Bent Østergaard og andre, der er bruger stierne, tilføjer han.

- Jeg kender også godt Bent Østergaards "karakterbog", og vi er opmærksomme på, at der er cykelstier, som kunne være bedre. Men han bliver nødt til at væbne sig med tålmodighed. Der har været en lang række andre opgaver, der har trængt sig på, og derfor har vi ikke haft ressourcer til at lægge stenmel på de stier, han peger på.

John G. Christensen er enig i, at det vil være en god idé at gøre det. På sigt vil det give væsentligt mere cyklistvenlige stier.

- Det er også noget, der kommer. Men vi har brugt meget tid på for eksempel at arbejde med Vestkyststien, hvor der har været store udfordringer, fordi vi adskillige steder skal finde løsninger sammen med forskellige grundejerforeninger, siger han.

- Men nu har vi besluttet at bede byrådet om at sætte fem millioner kroner af om året de næste år til cykelstier, så vi kan komme bedre i bund med alle de ønsker, der er.

Og en opgradering af de cykelruter, hvor belægningen er for dårlig, er altså også på dagsordenen, selv om John G. Christensen ikke tør sige, præcist hvornår det kommer til at ske.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce