Annonce
Ringkøbing-Skjern

Udvalgsformand klar til debat om natur- og landdistriktsudvikling: Vi kan ikke bare gøre det så lovligt, som muligt

Sagen om et afslag på at vælte et gammelt hus i Stadil leder nu til en debat om udvikling i landdistrikterne. Arkivfoto

Ringkøbing-Skjern: Hvordan kan man både sikre naturbeskyttelse og udvikling på landet?

Det vil formand for teknik- og miljøudvalget, John G. Christensen (S) forsøge at finde svaret på. Derfor har han for nylig indkaldt formanden for landdistriktsudvalget og Danmarks Naturfredningsforening til møde om sagen. Initiativet kommer i kølvandet på den debat, der rejste sig efter teknik- og miljøudvalget gav afslag på at vælte en faldefærdig ejendom på Stadilvej 9 og bygge et nyt hus på grunden 300 meter derfra.

Kritikere af afslaget mener, at landdistrikternes mulighed for at få ryddet op i gamle huse og i stedet tiltrække nye familier, bliver svækket.

På byrådsmødet tirsdag gjorde løsgænger Lennart Qvist sig til talsmand for at der netop er brug for en debat om, hvad kommunen vil med sine landdistrikter og deres udvikling og ønskede sig derfor, at der blev nedsat en arbejdsgruppe. Men dér er formanden altså kommet ham i forkøbet.

Qvist mente også, at det er vigtigt at kunne sende et signal om, hvordan lignende ansøgninger bliver håndteres i fremtiden. Men den slags klare signaler kan man ikke give. Ifølge John G. Christensen, der skal nemlig individuel sagsbehandling til i forbindelse med hver eneste ansøgning.

- Vi kan ikke gå frem efter at gøre tingene "så lovligt, som muligt, fastslog udvalgsformanden på byrådsmødet.

I år er der truffet afgørelse i flere sager om flytning af byggeretten. Ét sted blev der sagt ja, og afgørelsen blev ikke påklaget. Et andet sted blev der klaget og kommunens afgørelse blev underkendt, kunne udvalgsformanden fortælle.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce