Annonce
Vestjylland

Udvalg stemte for at give Midttrafik nye beføjelser

Der er efter Rasmus Foged (Alt.) er demokratisk problem i at give Midttrafik beføjelser til at ændre i køreplanerne uden først at spørge i Region Midtjylland. Arkivfoto: Kim Haugaard
Rasmus Foged fra Alternativet var eneste medlem af Udvalget for Regional Udvikling, som havde betænkeligheder ved at give Midttrafik ret til i visse tilfælde selv at ændre i køreplanerne. Han vil nu søge opbakning hos andre rådsmedlemmer, inden den endelige beslutning skal tages.

Regionen: Alternativets Rasmus Foged stod meget alene med sine bekymringer, da regionens Udvalg for Regional Udvikling skulle forholde sig til en fremtidig styringsmodel for Midttrafik. Alle på nær Foged stemte nemlig for direktionens indstilling, som vil betyde, at Midttrafik får kompetence til i visse tilfælde at ændre i køreplaner uden at spørge Region Midtjylland først.

- Jeg tog forbehold og vil, inden sagen behandles i de næste instanser, forsøge at få flere regionsrådsmedlemmer overbevist om det problematiske i den nye styringsmodel, siger Rasmus Foged.

Som tidligere omtalt her i avisen, giver forslaget det midtjyske trafikselskab "initiativpligt" mod tidligere "initiativret", eller med andre ord pålægges Midttrafik at handle, hvis der er tegn på, at budgetterne ikke kan holdes. Og den del af forslaget er Rasmus Foged helt med på. Han forstår blot ikke, hvorfor Midttrafik også skal have ret til at fjerne afgange og på anden måde ændre i køreplanerne, uden at spørge de folkevalgte, som i sidste ende har ansvaret for at den kollektive trafik fungerer.

- Jeg kan ganske enkelt ikke forstå, hvorfor det er nødvendigt at give Midttrafik de beføjelser. Vi kan da sagtens give selskabet pligt til at reagere på diverse alarmklokker uden også at give dem ret til at ændre i køreplanerne, siger Rasmus Foged.

Annonce

Foreløbig to støtter

Alternativet-politikeren understreger, at han har stor tillid til, at Midttrafiks ansatte alle er fornuftige folk.

- Det er mere princippet i, at man tager de pågældende kompetencer fra os folkevalgte og giver dem til mennesker, som grundlæggende blot har ansvaret for, at økonomien hænger sammen. Vi andre har jo også påtaget os ansvaret for, at den kollektive trafik fungerer tilfredsstillende for borgerne, siger Rasmus Foged.

Han fortæller, at han foreløbig har fået opbakning fra Kristendemokraternes Marianne Karlsmose og Psykiatri-Listens Mikkel Rasmussen, men håber inden mødet 22. oktober i Forretningsudvalget at have fået overbevist flere om det problematiske i forslaget.

Formanden for Udvalget for Regional Udvikling, Jørgen Nørby (V) indrømmede først på ugen, at man med den nye styremodel vil deponere lidt af sin indflydelse hos Midttrafik.

- Men her handler det om at have tillid til samarbejdsparterne på trafikområdet, og om man kan have det, tør jeg godt lade komme an på en prøve, sagde han.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Kvinder: Gå hjem og hold fri resten af året

Læserbrev: Danske mænd får i gennemsnit 15 procent mere end deres kvindelige kolleger. Det er sådan cirka halvanden månedsløn. Så hvis kvinder og mænd skal have lige løn for lige arbejde, skal kvinderne have sidste arbejdsdag den 13. november og først møde op igen til januar. I 1976 fik Danmark lov om ligeløn. Det er 43 år siden, men målet er ikke nået endnu. Skal vi for alvor gøre noget ved det, så skal der ny lovgivning til. Ellers har ligelønnen meget lange udsigter. Det vil være absurd, hvis vores børns eller børnebørns generationer på arbejdsmarkedet skal arve uligelønnen. I England har de fået en lov, der pålægger arbejdspladser med flere end 250 ansatte at offentliggøre seks bestemte nøgletal for de ansatte kvinders og mænds løn – herunder forskellen på dem. Derudover skal virksomhederne forklare, hvorfor der er forskel, og hvad man vil gøre for at nedbringe den. Det kunne jeg godt tænke mig at se her også. Det ville være relativt nemt at starte med at stille krav om offentlige, kønsopdelte lønstatistikker. Barselsorloven er et andet område, som vil kunne sætte fart på udligningen. Far skal mere hjem på barsel – og mor tidligere tilbage på job. I både Sverige og Norge tager mere end dobbelt så mange fædre barselsorlov. I denne sammenhæng er det derfor positivt, at et EU-direktiv om øremærket barsel til mænd skal være implementeret herhjemme senest i 2022. Det, at tale åbent om løn på arbejdspladserne, vil også være med til at fremme vilkårene for at få ligeløn. Det er hverken forbudt eller farligt at tale om, hvad man hver især får i løn, så tag snakken med dine kolleger. Lige løn for lige arbejde er et fair krav at stille. Vil du have flere argumenter til ligelønssnakken, så følg med på Kvindernes Sidste Arbejdsdag på facebook.

Annonce