Annonce
Ringkøbing-Skjern

Udvalg nikker ja til sammenlægning af Alkjærskolen og Ringkøbing Skole

Den udfordring, som Alkjærskolen står med, skal hele skolevæsenet i Ringkøbing bidrage til at få løst, mener Trine Ørskov. Arkivfoto: Jørgen Kirk
Ringkøbing står til at få et fælles skoledistrikt og et fælles pasningsdistrikt, så elever med anden etnisk baggrund kan blive fordelt på de to skoler.

RINGKØBING: Går alt efter politikernes plan, bliver Ringkøbing fra august 2020 til et skoledistrikt og ikke som i dag et skoledistrikt for Alkjærkskolen og et for Ringkøbing Skole.

Børne- og familieudvalget besluttede på sit møde tirsdag for at give grønt lys til en sammenlægning af de to skoler, således at der fremover vil være et fælles skoledistrikt og et fælles pasningsdistrikt. Skolerne og dagtilbuddene forbliver hvor de er. Der skal være en afdelingsleder på hvert sted, og en fælles leder, men udvalgsformand Trine Ørskov forklarer, at det ikke nødvendigvis betyder, at der skal være tre ledere ansat til opgaven, men at den fælles leder det ene sted også kan være afdelingsleder sammen med.

Årsagen til beslutningen er, at distriktet omkring Alkjærskolen har en høj andel af elever med anden etnisk baggrund. Ved at have et fælles skoledistrikt og pasningsdistrikt, kan eleverne fordeles på byens to skoler.

- Det vi ønsker, er at udligne forskellen. Der skal udarbejdes principper og kriterier for hvordan eleverne udvælges, og det har vi bedt administrationen om, fortæller Trine Ørskov, der peger på, at den udfordring, som Alkjærskolen lige nu står med, må hele skolevæsenet i Ringkøbing bidrage til at løse.

Fra forskningen ved man, at en andel på over 30 procent med anden etnisk baggrund kan sætte den sproglige indlæring og udvikling under pres, og det bliver i intervallet 25 til 30 procent, at en fordeling af nye børn bliver sat i gang. Trine Ørskov forklarer, at der også vil blive taget hensyn til afstanden mellem skole og hjem og til, om eleverne i forvejen har søskende, der går på skolen. Ingen elever, der er midt i et forløb på skolen eller i et dagtilbud, vil blive flyttet, og generelt kommer det til at foregå efter princippet om mindst mulig indgriben. En underskriftsindsamling blev forleden sat i værk, da der var snak om en model med indskoling det ene sted. Trine Ørskov forklarer, at der ikke er lavet en faseopdeling, men det er op til det udvalg, der nu er nedsat for at se på skolestrukturen.

Kommunen kunne have sparet 800.000 kroner på en sammenlægning. Det kommer dog ikke til at ske.

- Vi har valgt, at de 800.000 kroner bliver på skolen, for opgaven er nøjagtig den samme, siger Trine Ørskov.

Nu skal sagen videre til økonomiudvalget og byrådet, og går det efter planen, vil byrådet vedtage sammenlægningen i februar.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Bøjer de i vinden? Vesterhav Syd og vores lokale erhverv

Læserbrev: Er Energistyrelsen og Vattenfall ligeglade med vore lokale erhverv? Og hvad agter byrådet nu at gøre? De spørgsmål stiller vi os uvilkårligt, efter at aktindsigt har vist, hvad VVM-tillægget for Vesterhav Syd-møllerne skal indeholde. Som du kan læse nedenfor, udelades nemlig to helt fundamentale undersøgelser for turismen og fiskeriet. Bevares, der kommes vidt omkring med “kollisionsrisiko for trækfugle og flagermus” samt “sejladsforhold og lystfiskeri i undersøgelsesområdet”, og meget andet mere eller mindre (u)nyttigt. Men som med mange af den slags rapporter er det værd at bemærke sig, hvad der ikke skal afdækkes i VVM-tillægget. Og her springer særligt to forhold i øjnene. Både at (s. 11) “Der skal ikke redegøres for økonomiske eller konkurrencemæssige forhold i relation til turismeerhvervet”. Det skriger jo til himlen med turismen som vort største erhverv og i betragtning af, at det nationale Center for Kystturisme er placeret i netop Hvide Sande. Og at der godt nok (s. 22) skal undersøges, hvad indvirkningerne er på fiskeriet, men IKKE hvorvidt det kan gøres muligt at fiske mellem møllerne. Eventuelt blot for mindre fartøjer under for eksempel 20, 15 eller 12 meter. Dette til trods for, at der i flere høringssvar er opfordret til at få netop dette klarlagt. Derimod skal der (s. 26) redegøres for kumulative effekter for andre planlagte projekter, i både Danmark, Holland og Tyskland. Og betydningen for de klimapolitiske mål og CO2-reduktionen skal beskrives. Alt sammen noget meget overordnet og fjernt for os, der bor her. Men noget, der kan bruges i den luftige argumentation for den grønne omstilling på Christiansborg. Det virker nu, som om projektet skal klemmes igennem! Og Energistyrelsen helt bevidst vælger at undlade krav om inddragelse af netop de to argumenter, der kan være med til at flytte Vesterhav Syd langt til havs. Nemlig at turismens indvendinger skal tages alvorligt, og fiskernes tabte fiskevand - ved at flytte møllerne længere til havs - kan kompenseres ved at åbne for fiskeri mellem møllerne. To forhold, der kan tale for at flytte møllerne, belyses nu helt bevidst ikke! Og Vattenfall erkendte jo på et møde d. 1. marts 2018 i Søndervig, at det drejer sig om småpenge, for at flytte møllerne … så hvorfor ikke? Nu hvor der også er god tid til at ændre i projektet … Hvad gør byrådet, formanden for erhvervsudvalget Søren Elbæk eller borgmesteren? Overlader de det endnu engang til brancheorganisationerne og de små erhvervsdrivende? Eller mander de sig op og går i brechen for to store erhverv i kommunen? Eller bøjer de i vinden? Jens Bollerup, cand. merc., Geflevej 221, Hvide Sande Dan Broesch Jensen, cand. merc. aud., Lyngvejen 100, Klegod Tonny Lemqvist, maskinmester, Præstegårdsmarken 35, Velling Karsten Fyhn, sommerhusudlejer, Sønder Klitvej 20, Hvide Sande Birgitte Vinding, journalist, Stauning Finn Ebbe Jakobsen, advokat, Beddingen 7, Ringkøbing Jens Møller, forretningsdrivende, Bakkevej 22, Hvide Sande

Annonce