Annonce
Ringkøbing-Skjern

Udvalg nikker ja til sammenlægning af Alkjærskolen og Ringkøbing Skole

Den udfordring, som Alkjærskolen står med, skal hele skolevæsenet i Ringkøbing bidrage til at få løst, mener Trine Ørskov. Arkivfoto: Jørgen Kirk
Ringkøbing står til at få et fælles skoledistrikt og et fælles pasningsdistrikt, så elever med anden etnisk baggrund kan blive fordelt på de to skoler.

RINGKØBING: Går alt efter politikernes plan, bliver Ringkøbing fra august 2020 til et skoledistrikt og ikke som i dag et skoledistrikt for Alkjærkskolen og et for Ringkøbing Skole.

Børne- og familieudvalget besluttede på sit møde tirsdag for at give grønt lys til en sammenlægning af de to skoler, således at der fremover vil være et fælles skoledistrikt og et fælles pasningsdistrikt. Skolerne og dagtilbuddene forbliver hvor de er. Der skal være en afdelingsleder på hvert sted, og en fælles leder, men udvalgsformand Trine Ørskov forklarer, at det ikke nødvendigvis betyder, at der skal være tre ledere ansat til opgaven, men at den fælles leder det ene sted også kan være afdelingsleder sammen med.

Årsagen til beslutningen er, at distriktet omkring Alkjærskolen har en høj andel af elever med anden etnisk baggrund. Ved at have et fælles skoledistrikt og pasningsdistrikt, kan eleverne fordeles på byens to skoler.

- Det vi ønsker, er at udligne forskellen. Der skal udarbejdes principper og kriterier for hvordan eleverne udvælges, og det har vi bedt administrationen om, fortæller Trine Ørskov, der peger på, at den udfordring, som Alkjærskolen lige nu står med, må hele skolevæsenet i Ringkøbing bidrage til at løse.

Fra forskningen ved man, at en andel på over 30 procent med anden etnisk baggrund kan sætte den sproglige indlæring og udvikling under pres, og det bliver i intervallet 25 til 30 procent, at en fordeling af nye børn bliver sat i gang. Trine Ørskov forklarer, at der også vil blive taget hensyn til afstanden mellem skole og hjem og til, om eleverne i forvejen har søskende, der går på skolen. Ingen elever, der er midt i et forløb på skolen eller i et dagtilbud, vil blive flyttet, og generelt kommer det til at foregå efter princippet om mindst mulig indgriben. En underskriftsindsamling blev forleden sat i værk, da der var snak om en model med indskoling det ene sted. Trine Ørskov forklarer, at der ikke er lavet en faseopdeling, men det er op til det udvalg, der nu er nedsat for at se på skolestrukturen.

Kommunen kunne have sparet 800.000 kroner på en sammenlægning. Det kommer dog ikke til at ske.

- Vi har valgt, at de 800.000 kroner bliver på skolen, for opgaven er nøjagtig den samme, siger Trine Ørskov.

Nu skal sagen videre til økonomiudvalget og byrådet, og går det efter planen, vil byrådet vedtage sammenlægningen i februar.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Pårørende til trafikdræbt er fundet

Læserbrev

Læserbrev: Lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen

Læserbrev: Indlægget “Lad der ikke gå sognepolitik i sagen” om Innovests husning af de kommunale arbejdspladser havde nogle gode pointer, der førte til den rigtige konklusion i et dilemma. Der savnes nogle tal på økonomien, og jeg kan betvivle, kommunalbestyrelsen har det vigtigste; det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede omsætning i detailhandelen. Butikkerne vil miste omsætning. Ikke blot til nabobyerne, men også til storcentrene i de større byer og til netbutikkerne udenfor kommunen. Det vil koste arbejdspladser, give tomme butikslejemål og tomhed i bymidten. Så på den måde et paradoks, når et erhvervscenter er omdrejningspunktet for at trække kunderne væk fra de små lokale erhvervsdrivende. Vi har jo lige fulgt kampen for købmanden i Stauning, og her er det så i større målestok. Du kan blot se til Esbjerg, hvad det har betydet i Kongensgade, at kontorer er flyttet på havnen. Og omvendt, hvad de gør i Billund for at trække folk til midtbyen. Så byrådet bør have det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede detailomsætning i kommunen med i ligningen. Det er ikke nok med en kort tilbagebetalingstid på investeringen i Excel-arket. Så jeg er enig med Jacob Agerbo i, at der ikke skal gå sognepolitik i sagen. For det handler ikke kun om finansiering og besparelser, men også om tabt detailhandel. Ikke “bare” i Skjern midtby. Men i kommunen. For der ingen garanti for, at omsætningen affødt af butiksdøden bliver i Skjern/Tarm, eller for den sags skyld i kommunen. Så derfor vedkommer det også borgerne udenfor Skjern ... Så herfra skal opfordringen lyde; lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen.

Skjern

Innovest II droppet: Byråd vil hellere renovere Skjerns gamle rådhus

Annonce