Debat

Udkants-Danmark siger nej til flere møller i baghaven

Læserbrev: I den forløbne uge forsøgte Dansk Energi sig med et "Spin-off" kaldet "Grøn omstilling, bare ikke i min baghave". Man markedsførte seminaret kaldet VE outlook. Men medierne bed ikke på, nærmest tværtimod. Det gik endda så vidt at en medarbejder hos Dansk Energi, Kristine Grunnet, for åben skærm, anklager kommunerne for at stå i vejen for, at vi opnår vore klimamål. Det lyder lidt hult, at en profit organisation forsøger at tage de danske Folketingspolitikere som gidsler forud for valget, for at vedligeholde sin aktivitet, og dermed profit, på naturens bekostning. En meget uskøn forestilling. Lidt i stil med at ulven ville forlange stop af fårehegn, for ellers vil den dø af sult.

Nu langt om længe ser det ud til, at medierne begynder at vågne op og tage ud til ofrene for den grønne omstilling. Her blev der livesendt fra møller i drift, med direkte lydoptagelser. Og den borger, det gik ud over, i Brande, kom til orde, og kan berette om den daglige støj og livet med de store møller, som nærmeste naboer.

Dansk Energi arbejder tæt sammen med udvalgte folketingspolitikere om at forkorte processerne med tilladelser i de forskellige projekter. Ja de ønsker selvsagt en centralisering af processen, kørt stramt fra København. De er stærkt kritiske til de kommuner, som siger rent ud nej til flere kæmpemøller.

Selv en afdelingsleder på højt plan i Danmarks Naturfredningsforening (DN), Morten Pedersen, siger direkte, at DN ikke vil hjælpe borgere, som føler, at naturen bliver skæmmet af møller, tiltænkt opstilling i deres nærområde.

Fakta er bare, at de store havvindmøller er 60 procent mere effektive end de samme møller på land. Så det vil også sige, at for hver gang man opstiller to store havvindmøller, så skal der opstilles tre store møller på land for at give det samme udbytte i Grøn Energi. Det er både samfundsøkonomisk dyrere, og også på CO2 kontoen, når der skal produceres tre møller i stedet for to.

Eller det kan konkluderes, Landmøller udleder en tredjedel mere CO2 i produktionen, i stedet for at opstille de samme møller langt ude på havet. Her skæmmer de heller ikke vores smukke kyster, landskab eller indre farvande.

0/0
Ringkøbing

- Hvis man står stille og roligt nede i bageriet, kan du høre, at de skriger inde over køl og frost

Klumme

Kommer du til årets grundlovsfest?

Klumme

Ugens Prædiken: Mere kærlighed, end vi fatter og forstår

Klumme

Ugens Prædiken: Maria er Mor, og vi elsker hende for det

Leder For abonnenter

Akut løsning på akut-problem

Der er ikke meget at stille op imod kronisk personalemangel inden for sundhedssektoren; så må man finde andre løsninger. Derfor er det måske ikke den bedst tænkelige løsning, men ikke desto mindre en nødvendighed, at kommunen lukker akutpladserne på Egvad Plejehjem og flytter funktionen til Ringkøbing. Indtil midten af april var der op mod 13 akutpladser på Egvad Plejehjem og op mod 12 på Fjordparken i Ringkøbing. Akutpladserne anvendes typisk til ældre mennesker, der har været indlagt på sygehuset, og som nu har brug for en mellemstation, inden de kan komme hjem i privatboligen igen. En akutfunktion kræver bemanding med sygeplejersker døgnet rundt - og det er ikke mindst der, hunden ligger begravet: Egvad Plejehjem har haft svært ved at finde personale, og det har ført til et dyrt overforbrug af vikarer. Et andet problem er, at akutpladserne slet ikke benyttes fuldt ud, og det gør det svært for sygeplejerskerne at opretholde deres faglige niveau. Set fra både et økonomisk og sygeplejerskefagligt synspunkt, er der altså sund fornuft i kun at have ét plejehjem med akutfunktion i kommunen. Men uproblematisk er løsningen ikke. Som læge Jacob Søndergaard, Skjern, påpeger, kan det blive en lang tur for pårørende fra den sydlige del af kommunen, når de skal besøge en slægtning eller en bekendt på Fjordparken. Han peger også på, at flytningen vil belaste de praktiserende læger i kommunen, enten fordi de skal køre til Ringkøbing, når de skal besøge deres patienter, eller fordi de skal trække på læger i Ringkøbing. Var det hele "kun" et spørgsmål om økonomi, kunne vi vælge at sige, at vi ville betale os ud af det. Det ville trække ressourcer væk fra andre områder, hvor de måske var bedre anvendt, men sådan er politiske valg jo. Værre er det, når man simpelthen ikke kan tiltrække det nødvendige personale; og vikarer er ingen løsning på andet end helt kort sigt. Så må man finde andre løsninger. Derfor ser det ud til, at den model, social- og sundhedsudvalget har valgt, er den bedst tænkelige i situationen. Den sparer penge, som der er god brug for andre steder på det kommunale budget, og den sikrer, at personalet på Fjordparken kan opretholde deres plejefaglige niveau. Det er selvfølgelig træls for pårørende, hvis de skal køre fra eksempelvis Ådum til Ringkøbing for at besøge en akutpatient på Fjordparken. Men heldigvis er folk som regel kun akutanbragt på et plejehjem nogle få dage, inden de kommer hjem, så problemet burde være til at overskue - selv i Danmarks geografisk største kommune. Nu får vi i alt fald prøvet ordningen med at samle akutpladserne på et sted af frem til august, og mon ikke det viser sig, at den ender med at blive permanent?

Klumme

Svar på de helt store spørgsmål

Leder

Tåbelig provokation: Tumper med boltsakse