Annonce
Videbæk

Udgifter til giftgrundene er ren Ebberød Bank

Regionen har foreløbigt brugt 2,7 millioner kroner på Guldregnallé - næsten lige så meget som husenes offentlige ejendomsværdi.

Videbæk: Udtrykket "at smide gode penge efter dårlige penge" passer i høj grad på sagen om giftgrundene på Guldregnallé i Videbæk.

En opgørelse over Region Midtjyllands foreløbige udgifter viser nemlig, at der er brugt 2.713.564 kroner offentlige skattekroner på at undersøge området og stoppe afdampningen ind i husene på nummer 9, 11, 15 og 17.

Udgiften på de 2,7 millioner kroner skal holdes op mod, at husene tilsammen har en offentlig ejendomsvurdering, der er på 3.070.000 kroner - altså blot 300.000 kroner mere, end hvad regionen har ofret på dem.

Den offentlige ejendomsvurdering er i øvrigt blot en formalitet, da husejerne på grund af forureningen i fremtiden slipper for at betale ejendomsskat.

I praksis er husene nærmest usælgelige, ligesom ejerne af nummer 9 har fået nej af banken til at foretage en belåning.

Ejerne har derfor via advokat Paul Johansen krævet erstatning svarende til husets købspris af Ringkøbing-Skjern Kommune.

Begrundelsen er, at daværende Videbæk Kommune vidste eller burde vide, at Guldregnallé-stikvejen var anlagt på en fyldplads.

Guldregnallé 9 blev købt i 2010 for 967.000 kroner og har i 2016 en ejendomsværdi på 670.000 kroner. Det har kostet 410.000 kroner at undersøge grund og hus samt etablere underjordisk sug, så afdampningen af opløsningsmidler i jorden forhindres.

Prisen for undersøgelser og afværgeforanstaltning på nabohuset nummer 11 er samlet cirka 325.000 kroner. Prisen er lidt lavere på denne ejendom, da det ikke har været nødvendigt at udføre præcis de samme undersøgelser til vurdering af indtrængningsveje som på nummer 9. Ejendomsværdien på nummer 11 er ligeledes 670.000 kroner. Begge huse er på 104 kvadratmeter.

De ligeledes forurenede nummer 15 og 17 har en ejendomsværdi på 960.000 og 770.000 kroner. Her har det kostet 785.000 kroner at undersøge og etablere sug under begge huse.

Foruden udgiften til de fire huse, der har fået etableret afværgeforanstaltninger, har Region Midtjylland brugt 408.564 kroner på indledende forureningsundersøgelser på nummer 7, 9, 11, 13, 15, 17 og 19 i årene 2013-14.

Undersøgelsen viste, at forureningen rækker ind på grunden hos nummer 7, men ikke påvirker huset. Nummer 13 er ikke forurenet med opløsningsmidler, men der findes rester af tjære og olie langt nede i grunden, som dog ikke påvirker brugen af hverken hus eller have. Nummer 19 er ikke ramt af nogen forurening.

Region Midtjylland er dog ikke færdig med at bruge penge på Guldregnallé. Der foretages stadig målinger i nummer 11, og i januar skal der atter foretages målinger i nummer 15.

Annonce

Guldregnallé-sagen

Region Midtjylland har ansvaret for at kortlægge, undersøge og foretage afværgeforanstaltninger på forurenede grunde. I Ringkøbing-Skjern Kommune er der konstateret 230 forurenede grunde. Desuden er der muligvis 458 forurenede grunde.I Region Midtjylland findes cirka 3.000 registrerede forurenede grunde - og dertil cirka 4.800 grunde, som mistænkes for at være forurenede.

Daværende Videbæk Kommune udstykkede Guldregnallé-stikvejen i 1974 på et område, der fra 1954 og frem til slutningen af 1960'erne fungerede som fyldplads/losseplads ved navn Bæktoft Fyldplads.

Siden 1986 har det daværende Ringkjøbing Amt foretaget drikkevandsundersøgelser af naboarealet mellem Guldregnallé og Gl. Kongevej, men først i 2012 kom Region Midtjylland på sporet af forureningen på Guldregnallé.

Der er såkaldte forurenings-"hotspots" i jorden ved Guldregnalle 9, 11, 15 og 17. Her er store koncentrationer af opløsningsmidlerne trichlorethylen og perchlorethylen, der brugtes i renserier og i metalindustrien.

Stofferne er kræftfremkaldende, men ikke forbudte. Det kræver dog særlig tilladelse at bruge trichlorethylen, oplyser Miljøstyrelsen.

Køb folk ud

Regionsmedlem Torben Nørregaard (V), Videbæk, har i Guldregnallé-sagen talt for, at regionens udgifter til giftgrunde bør holdes op mod, hvad det ville koste at at købe husejerne ud.

- Det er bekosteligt både at undersøge forurenede grunde og siden lave afhjælpeforanstaltninger. Jeg kunne godt se for mig, at regionen, kommunen, kreditforeningen og advokaten satte sig sammen og helt reelt fandt frem til, om de penge, regionen bruger på lappeløsninger, i stedet kunne bruges til at købe de ramte husejere ud, vel vidende at det kan være svært at forudse, hvad slutregningen bliver. Det kan så godt være, at regionen ikke helt kan komme op med et beløb, der matcher, hvad husejerne i sin tid gav for huset, men jeg tror, de ramte husejere også vil være tilfredse med lidt mindre, udtalte Torben Nørregaard til Dagbladet den 8. november.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Hvem gider dog bo i Vestjylland?

Til en fest for ikke så længe siden, sad jeg til bords med en flok fra København. Sådan rigtige københavnertyper, der fuldstændig indfriede mine fordomme. Smarte typer der kunne namedroppe om alle mulige kendte, de mødte gennem deres spændende jobs med medier, politik eller IT. Typer som alle kjøwenhavnere jo er… De var i øvrigt glimrende selskab. Samtalen gled nemt og grinene var mange. Indtil jeg fortalte, at jeg bor i Skjern. Så blev der helt knappenålsstille, og derefter blev stilheden fulgt op med bemærkningen: "Hvem gider dog bo i Vestjylland?". Faktisk havde selskabet lige rost Vestjyder til skyerne for karaktertræk som humor, drivkraft og sejhed. Vi havde joket rigtig meget med forskellene og fordommene mellem Øst- og Vestdanmark, men da det gik op for resten af bordet, at vi ikke var eksilvestjyder, blev de virkelig paf. Jeg overvejede et kort øjeblik, om jeg skulle åbne op for den forsvarstale, som måske kunne rykke lidt ved Københavnernes forestilling om at bo vest for 8. plovfure. Derude hvor der altid er overskyet og gråt og hvor der oftest er klumper i internettet, så man er helt tabt for resten af verdenen. Men jeg lod forsvarstalen ligge, og skiftede behændigt emne. Det var ikke det oplagte tidspunkt at beskrive den tryghed det giver, at bo i et lille samfund. Eller den ro det giver at befinde sig midt i alt det grønne og alt det blå. Eller alle de muligheder her stadig er, selvom vi ligger langt væk fra København. Jeg kan egentlig godt forstå fordommene omkring Vestjylland. Specielt hvis det billede man har af "Den rådne banan" ensidigt er det, man kender fra mediedanmark. Og de dage hvor tusmørket overtager, og det grønne og det blå blive gråt, savner jeg også dynamikken og mangfoldigheden i forhold til kultur og mennesker. Det nære kan til tider føles ekstremt snævert og København ligger nogle dage enormt langt væk. Andre dage, når solen skinner og de grønne og det blå står fuldstændig skarpt, er Vestjylland og dens mennesker slet ikke til at stå for. Her kan man bare få lov til at være. Her behøver man ikke være en del af præstationsræset, men mulighederne er der, for de der vil. Her bliver du nærmere bedømt på, hvem du er, frem for hvad du er. Facaden bliver hurtig gennemskuet, og herude er det vigtigere hvordan man indgår i fællesskabet frem for, hvordan man skiller sig ud som individ. Herude i 8. plovfure, har vi jo brug for hinanden. Hvis vi vil have tingene til at ske, må vi selv gå forrest. Og vi er udmærket klar over, at ting kun lykkes, hvis vi løfter i flok. De fleste yder et bidrag til det fællesskab, vi har omkring de småbyer vi bor i. Hvad enten man er frivillig i en forening eller vælger at handle i den lokale skobutik, så bidrager man til fællesskabet. Forleden så jeg et interview med Allan Olsen, omkring hans turné rundt i småbyer i hele Danmark. Allan Olsen kan noget med ord, så derfor tillader jeg mig at citere ham frit, hvor han udtaler sig om de små flækker langt ude på landet. "Jeg tror at fremtiden ligger hos dem. Jeg tror ikke at fremtiden ligger mellem Frederiksberg og Østerbro. Jeg tror at frisk luft, rent vand og fred og ro er tre ting, man ikke kan få andre steder, end når man kommer ud. Og det tror jeg bliver eftertragtet." Så for at svare på spørgsmålet om, hvem der gider at bo i Vestjylland, så er det egentlig ganske simpelt. Det gør jeg. Og det gør alle dem, der tror på en fremtid, der er præget af fællesskab, muligheder, tryghed krydret med smuk natur, frisk luft og rent vand. Det gør de, der har værdier som humor, drivkraft og sejhed.

Videbæk For abonnenter

Nabo afviser at være skyld i strid i Troldhede: - Jeg er lidt anderledes end andre

Annonce