x
Annonce
Videbæk

Udgifter til giftgrundene er ren Ebberød Bank

Regionen har foreløbigt brugt 2,7 millioner kroner på Guldregnallé - næsten lige så meget som husenes offentlige ejendomsværdi.

Videbæk: Udtrykket "at smide gode penge efter dårlige penge" passer i høj grad på sagen om giftgrundene på Guldregnallé i Videbæk.

En opgørelse over Region Midtjyllands foreløbige udgifter viser nemlig, at der er brugt 2.713.564 kroner offentlige skattekroner på at undersøge området og stoppe afdampningen ind i husene på nummer 9, 11, 15 og 17.

Udgiften på de 2,7 millioner kroner skal holdes op mod, at husene tilsammen har en offentlig ejendomsvurdering, der er på 3.070.000 kroner - altså blot 300.000 kroner mere, end hvad regionen har ofret på dem.

Den offentlige ejendomsvurdering er i øvrigt blot en formalitet, da husejerne på grund af forureningen i fremtiden slipper for at betale ejendomsskat.

I praksis er husene nærmest usælgelige, ligesom ejerne af nummer 9 har fået nej af banken til at foretage en belåning.

Ejerne har derfor via advokat Paul Johansen krævet erstatning svarende til husets købspris af Ringkøbing-Skjern Kommune.

Begrundelsen er, at daværende Videbæk Kommune vidste eller burde vide, at Guldregnallé-stikvejen var anlagt på en fyldplads.

Guldregnallé 9 blev købt i 2010 for 967.000 kroner og har i 2016 en ejendomsværdi på 670.000 kroner. Det har kostet 410.000 kroner at undersøge grund og hus samt etablere underjordisk sug, så afdampningen af opløsningsmidler i jorden forhindres.

Prisen for undersøgelser og afværgeforanstaltning på nabohuset nummer 11 er samlet cirka 325.000 kroner. Prisen er lidt lavere på denne ejendom, da det ikke har været nødvendigt at udføre præcis de samme undersøgelser til vurdering af indtrængningsveje som på nummer 9. Ejendomsværdien på nummer 11 er ligeledes 670.000 kroner. Begge huse er på 104 kvadratmeter.

De ligeledes forurenede nummer 15 og 17 har en ejendomsværdi på 960.000 og 770.000 kroner. Her har det kostet 785.000 kroner at undersøge og etablere sug under begge huse.

Foruden udgiften til de fire huse, der har fået etableret afværgeforanstaltninger, har Region Midtjylland brugt 408.564 kroner på indledende forureningsundersøgelser på nummer 7, 9, 11, 13, 15, 17 og 19 i årene 2013-14.

Undersøgelsen viste, at forureningen rækker ind på grunden hos nummer 7, men ikke påvirker huset. Nummer 13 er ikke forurenet med opløsningsmidler, men der findes rester af tjære og olie langt nede i grunden, som dog ikke påvirker brugen af hverken hus eller have. Nummer 19 er ikke ramt af nogen forurening.

Region Midtjylland er dog ikke færdig med at bruge penge på Guldregnallé. Der foretages stadig målinger i nummer 11, og i januar skal der atter foretages målinger i nummer 15.

Annonce

Guldregnallé-sagen

Region Midtjylland har ansvaret for at kortlægge, undersøge og foretage afværgeforanstaltninger på forurenede grunde. I Ringkøbing-Skjern Kommune er der konstateret 230 forurenede grunde. Desuden er der muligvis 458 forurenede grunde.I Region Midtjylland findes cirka 3.000 registrerede forurenede grunde - og dertil cirka 4.800 grunde, som mistænkes for at være forurenede.

Daværende Videbæk Kommune udstykkede Guldregnallé-stikvejen i 1974 på et område, der fra 1954 og frem til slutningen af 1960'erne fungerede som fyldplads/losseplads ved navn Bæktoft Fyldplads.

Siden 1986 har det daværende Ringkjøbing Amt foretaget drikkevandsundersøgelser af naboarealet mellem Guldregnallé og Gl. Kongevej, men først i 2012 kom Region Midtjylland på sporet af forureningen på Guldregnallé.

Der er såkaldte forurenings-"hotspots" i jorden ved Guldregnalle 9, 11, 15 og 17. Her er store koncentrationer af opløsningsmidlerne trichlorethylen og perchlorethylen, der brugtes i renserier og i metalindustrien.

Stofferne er kræftfremkaldende, men ikke forbudte. Det kræver dog særlig tilladelse at bruge trichlorethylen, oplyser Miljøstyrelsen.

Køb folk ud

Regionsmedlem Torben Nørregaard (V), Videbæk, har i Guldregnallé-sagen talt for, at regionens udgifter til giftgrunde bør holdes op mod, hvad det ville koste at at købe husejerne ud.

- Det er bekosteligt både at undersøge forurenede grunde og siden lave afhjælpeforanstaltninger. Jeg kunne godt se for mig, at regionen, kommunen, kreditforeningen og advokaten satte sig sammen og helt reelt fandt frem til, om de penge, regionen bruger på lappeløsninger, i stedet kunne bruges til at købe de ramte husejere ud, vel vidende at det kan være svært at forudse, hvad slutregningen bliver. Det kan så godt være, at regionen ikke helt kan komme op med et beløb, der matcher, hvad husejerne i sin tid gav for huset, men jeg tror, de ramte husejere også vil være tilfredse med lidt mindre, udtalte Torben Nørregaard til Dagbladet den 8. november.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Borgmester: Det du gør nu, gør en forskel

Læserbrev: Hvis du har tunet ind på Danmarks Radio for nylig, så har du med garanti hørt ovenstående sætning, som jeg har gået og tænkt lidt over. Vores handlinger er jo aldrig uden konsekvenser. Men særligt lige nu, hvor det første chok over de drastiske tiltag har lagt sig, og vi har en solbeskinnet weekend foran os, så kan det, vi gør lige nu, gøre en stor forskel til det værre eller det bedre. Derfor vil jeg appellere til, at vi holder fast i de gode vaner, vi efterhånden kender så godt: Hold afstand, bliv hjemme hvis du er syg, vask hænder og sprit af ofte, host og nys i albuebøjningen og hold ekstra fokus på rengøringen. Endnu ved vi ikke, hvor stejl kurven over coronasmittede bliver, men det er netop det, vi hver især har noget at sige i: Ved at lade være med at forsamles i forårssolen, ved lade være med at bagatellisere situationen og give os selv dispensation fra retningslinjerne. Vi skal have bremset coronasmitten lige nu. Og det gør vi ved at holde fast og holde ved. For det, vi gør nu, gør en forskel. Vi har alle et ansvar at tage på os, for at vi kommer hurtigst og bedst muligt ud på den anden side. Som kommune gør vi primært to ting: Vi følger de nationale anvisninger til punkt og prikke og har lukket ned for stort set alt, der ikke kan betegnes som kritiske funktioner. Vi opruster på antallet af aflastningspladser, og vi klæder personalet fagligt på til at kunne håndtere opgaven, når vi skal tage imod borgere, der bliver udskrevet fra hospitalerne i en dårligere helbredstilstand end normalt. Og så gør vi alt, hvad vi kan, for at støtte op om det lokale erhvervsliv: Senest har vi opfordret lokale advokater, revisorer og rådgivere til at yde gratis hjælp til lokale erhvervsdrivende i vanskeligheder. Vi har peget på muligheden for at sende medarbejdere på efter- og videreuddannelse som et alternativ til hjemsendelse eller fyring. Og vi har fremrykket investeringer i anlæg for 20 mio. kroner. På samme måde kan vi alle som private borgere gøre en forskel ved at lægge vores penge lokalt. Det, vi gør nu, gør en forskel. Forfatteren Anne-Cathrine Riebnitzsky, som fornyligt gæstede Ringkøbing-Skjern bibliotekerne, har givet sit bud på en opskrift til at komme godt igennem coronakrisen. Hun skriver blandt andet: ”Mennesker er lidt som appelsiner – det er først når man presser dem, at man finder ud af, hvad de egentlig indeholder. I krige og kriser er der altid mennesker, der får lov til at udvikle et stort og fantastisk mod. Eller blot øve sig på venlighed.” Lad os vise os selv og hinanden, at der er saft og kraft i os, at vi formår at holde ved og gøre en positiv forskel. Og hav så en god weekend.

Ringkøbing-Skjern

Politiker sendt hjem: - Jeg er privilegeret, for jeg behøver ikke være bange for at miste mit arbejde, inden det her er ovre

Annonce