Annonce
Videbæk

Udgifter til giftgrundene er ren Ebberød Bank

Regionen har foreløbigt brugt 2,7 millioner kroner på Guldregnallé - næsten lige så meget som husenes offentlige ejendomsværdi.

Videbæk: Udtrykket "at smide gode penge efter dårlige penge" passer i høj grad på sagen om giftgrundene på Guldregnallé i Videbæk.

En opgørelse over Region Midtjyllands foreløbige udgifter viser nemlig, at der er brugt 2.713.564 kroner offentlige skattekroner på at undersøge området og stoppe afdampningen ind i husene på nummer 9, 11, 15 og 17.

Udgiften på de 2,7 millioner kroner skal holdes op mod, at husene tilsammen har en offentlig ejendomsvurdering, der er på 3.070.000 kroner - altså blot 300.000 kroner mere, end hvad regionen har ofret på dem.

Den offentlige ejendomsvurdering er i øvrigt blot en formalitet, da husejerne på grund af forureningen i fremtiden slipper for at betale ejendomsskat.

I praksis er husene nærmest usælgelige, ligesom ejerne af nummer 9 har fået nej af banken til at foretage en belåning.

Ejerne har derfor via advokat Paul Johansen krævet erstatning svarende til husets købspris af Ringkøbing-Skjern Kommune.

Begrundelsen er, at daværende Videbæk Kommune vidste eller burde vide, at Guldregnallé-stikvejen var anlagt på en fyldplads.

Guldregnallé 9 blev købt i 2010 for 967.000 kroner og har i 2016 en ejendomsværdi på 670.000 kroner. Det har kostet 410.000 kroner at undersøge grund og hus samt etablere underjordisk sug, så afdampningen af opløsningsmidler i jorden forhindres.

Prisen for undersøgelser og afværgeforanstaltning på nabohuset nummer 11 er samlet cirka 325.000 kroner. Prisen er lidt lavere på denne ejendom, da det ikke har været nødvendigt at udføre præcis de samme undersøgelser til vurdering af indtrængningsveje som på nummer 9. Ejendomsværdien på nummer 11 er ligeledes 670.000 kroner. Begge huse er på 104 kvadratmeter.

De ligeledes forurenede nummer 15 og 17 har en ejendomsværdi på 960.000 og 770.000 kroner. Her har det kostet 785.000 kroner at undersøge og etablere sug under begge huse.

Foruden udgiften til de fire huse, der har fået etableret afværgeforanstaltninger, har Region Midtjylland brugt 408.564 kroner på indledende forureningsundersøgelser på nummer 7, 9, 11, 13, 15, 17 og 19 i årene 2013-14.

Undersøgelsen viste, at forureningen rækker ind på grunden hos nummer 7, men ikke påvirker huset. Nummer 13 er ikke forurenet med opløsningsmidler, men der findes rester af tjære og olie langt nede i grunden, som dog ikke påvirker brugen af hverken hus eller have. Nummer 19 er ikke ramt af nogen forurening.

Region Midtjylland er dog ikke færdig med at bruge penge på Guldregnallé. Der foretages stadig målinger i nummer 11, og i januar skal der atter foretages målinger i nummer 15.

Annonce

Guldregnallé-sagen

Region Midtjylland har ansvaret for at kortlægge, undersøge og foretage afværgeforanstaltninger på forurenede grunde. I Ringkøbing-Skjern Kommune er der konstateret 230 forurenede grunde. Desuden er der muligvis 458 forurenede grunde.I Region Midtjylland findes cirka 3.000 registrerede forurenede grunde - og dertil cirka 4.800 grunde, som mistænkes for at være forurenede.

Daværende Videbæk Kommune udstykkede Guldregnallé-stikvejen i 1974 på et område, der fra 1954 og frem til slutningen af 1960'erne fungerede som fyldplads/losseplads ved navn Bæktoft Fyldplads.

Siden 1986 har det daværende Ringkjøbing Amt foretaget drikkevandsundersøgelser af naboarealet mellem Guldregnallé og Gl. Kongevej, men først i 2012 kom Region Midtjylland på sporet af forureningen på Guldregnallé.

Der er såkaldte forurenings-"hotspots" i jorden ved Guldregnalle 9, 11, 15 og 17. Her er store koncentrationer af opløsningsmidlerne trichlorethylen og perchlorethylen, der brugtes i renserier og i metalindustrien.

Stofferne er kræftfremkaldende, men ikke forbudte. Det kræver dog særlig tilladelse at bruge trichlorethylen, oplyser Miljøstyrelsen.

Køb folk ud

Regionsmedlem Torben Nørregaard (V), Videbæk, har i Guldregnallé-sagen talt for, at regionens udgifter til giftgrunde bør holdes op mod, hvad det ville koste at at købe husejerne ud.

- Det er bekosteligt både at undersøge forurenede grunde og siden lave afhjælpeforanstaltninger. Jeg kunne godt se for mig, at regionen, kommunen, kreditforeningen og advokaten satte sig sammen og helt reelt fandt frem til, om de penge, regionen bruger på lappeløsninger, i stedet kunne bruges til at købe de ramte husejere ud, vel vidende at det kan være svært at forudse, hvad slutregningen bliver. Det kan så godt være, at regionen ikke helt kan komme op med et beløb, der matcher, hvad husejerne i sin tid gav for huset, men jeg tror, de ramte husejere også vil være tilfredse med lidt mindre, udtalte Torben Nørregaard til Dagbladet den 8. november.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Udbud af ambulancekørsel: Den gode idé opstår i samarbejdet

Læserbrev: I løbet af januar tager Region Midtjylland vigtige skridt i retning af at fastlægge fremtidens ambulancekørsel, når der tages stilling til det kommende udbud af kørslen. Der er meget på spil i regionsrådets måde at skrue udbuddet sammen på: Grundlæggende spørgsmål om, hvilken pris og kvalitet borgerne kan få for skattekronerne i de kommende år, og mulighederne for at bruge offentlig-privat samarbejde som driver for innovation i den offentlige sektor. I disse år går en stor generation på pension med udsigt til at leve længere, og færre er tilbage til at forsørge flere. Lige som vi står overfor udfordringer med at få sundhedskronerne til at række, fordi folk lever længere, og flere får kroniske sygdomme. Der er med andre ord grundlag for at tænke nyt og bruge det store potentiale, der ligger i samarbejdet mellem sektorerne, til at få mere for pengene og levere ny og innovative løsninger. De gode ideer og intelligente løsninger på sundhedsområdet er allerede mange – og regionerne er grundlæggende gode til at række ud til offentlig-privat samarbejde i udviklingen af nye innovative teknologier og måder at løse sundhedsudfordringen på. Historisk gælder det også indenfor det akutte og det præhospitale område, hvor vi har set forsøg med el-køretøjer, kunstig intelligens, stabilisering eller færdigbehandling af KOL-patienter. Og mange nye tiltag er for længst implementeret, som for eksempel den elektroniske patientjournal, der optimerer patientforløbet, eller EKG taget allerede i ambulancen, som sikrer, at hjertepatienter kommer til det rigtige hospital. Langt flere bliver i dag hjulpet hurtigere og bedre, fordi den fælles innovation fungerer. Region Midt står overfor de kommende udbud på ambulanceområdet, og her har regionen gode muligheder for at stille krav i udbud til andet og mere end blot økonomien. Udbud bliver dermed en vej til at omsætte innovationen og de smarte løsninger hos leverandørerne til realitet til gavn for borgerne. Man behøver ikke se længere end til Norge, hvor flere kommuner gik sammen om at stille krav om CO2-neutrale byggepladser til leverandørerne i forbindelse med et stort fælles byggeri. På den måde kommer offentlige økonomiske muskler i spil og bliver en driver for innovationen. På samme måde har Region Midtjylland med udbuddet gode muligheder for at skubbe på innovation på sundhedsområdet til patienternes og borgernes fordel.

Annonce