Annonce
Udland

Uden nobelpristagere ingen mobiler eller elbiler

Peter Nicholls/Reuters
De tre modtagere af Nobelpris i kemi lagde grundstenen til det moderne samfund, fortæller forsker ved KU.

Tre ældre herrer fik onsdag Nobelprisen i kemi for deres arbejde med litium-ion-batterier. Teknologien er endnu ikke overgået og har lagt fundamentet for det samfund, vi har i dag.

Det fortæller adjunkt ved Kemisk Institut på Københavns Universitet Kirsten Marie Ørnsbjerg Jensen.

- Litium-ion-batteriet blev udviklet i 1980 og kommercialiseret i starten 1990'erne. Så det er efterhånden blevet gammel teknologi. Men vi bruger det stadig alle steder. Så det er stadig en ekstremt vigtig teknologi, der til stadighed bliver udviklet, siger hun.

Teknologien revolutionerede batteriet, da den skabte en let, genopladelig og langtidsholdbar udgave sammenlignet med tidligere udgaver som eksempelvis bilbatterier, der indeholdt syre og var meget tunge.

Modtagerne af Nobelprisen i kemi i år, 97-årige John B. Goodenough, 77-årige M. Stanley Whittingham og 71-årige Akira Yoshino, har alle tre været afgørende for opdagelsen og udviklingen af batteriet.

- Selv små 40 år efter opfindelsen er det stadig mange af de samme materialer, vi bruger. Men vi har optimeret materialerne gennem tiden.

- Så teknologien danner allerede grobund for al det, vi arbejder med nu som elbiler og mobiltelefoner.

- Der er mange, der prøver at finder nye måder at lave batterier på for at nå den næste teknologi. Men der er ikke noget klart svar på, hvad den er. Så vi arbejder stadig videre på litium-ion-batterier, siger Kirsten Marie Ørnsbjerg Jensen.

Da John B. Goodenough er 97 år gammel, glæder det Kirsten Marie Ørnsbjerg, at han nu har fået tildelt prisen, der ikke gives posthumt.

- Inden for feltet materialekemi har vi ventet på dette her i mange år. For det er en kemi, der virkeligt har ændret den måde, vi lever på. Man kan slet ikke forestille sig en verden uden mobiltelefoner og bærbare computere.

- Så der var stor, stor glæde i materialekemi-kredse i dag, da de endelig fik den, siger Kirsten Marie Ørnsbjerg Jensen.

Opbevaring af energi er et af de helt store forskningsområder lige nu, hvor vedvarende energi som sol- og vindenergi vinder frem. Hvis det skal udnyttes optimalt og stabilt skal energien opbevares.

- Feltet er eksploderet og der er tusindvis af forskere, der nu beskæftiger sig med litium-ion-batterier. Men det er stadig meget af den gamle teknologi, det bygger på, siger adjunkten.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Danmarks flotteste hundelufter-park relanceres

Med Ringkøbing K har Ringkøbing fået et pragtfuldt naturområde, som spadserende, motionsløbere, hundeluftere og cyklister straks har taget til sig. Det er bare ærgerligt, at ingen gider bo der. For det er jo den sørgelige kendsgerning. Kun en enkelt pionér har indtil nu købt en bolig i det smukke område. Seneste forsøg på at få gang i boligsalget er også mislykkedes. Kort før sommerferien blev det besluttet at ændre status for en del af de kommende boliger. I stedet for boliger i to plan blev der nu givet plads til 32 ejerlejligheder i henholdsvis stueplan og på 1. sal. Men status er, at efter fem måneder er der ikke solgt en eneste af de nye boliger. Ejendomsmæglerne satser dog på, at der kommer gang i salget, når det første hus med fire lejligheder står klar, og folk kan se, hvordan lejlighederne bliver - ikke mindst udsigten over naturbydelen og fjorden. Forhåbentlig får de ret. Ringkøbing K er et enestående tiltag, der skal vise, hvordan byen kan udnytte udviklingsmulighederne i den korte afstand mellem fjorden, naturen og byen til at udvikle "en mangfoldig og bæredygtig bydel med forskellige boligtyper og boligformer af høj kvalitet og med en tæt-lav bebyggelsesform, der supplerer de traditionelle parcelhusudstykninger", som der står på Naturbydelens hjemmeside. Men er problemet ikke, at der simpelthen ikke er nok mulige købere til de foreslåede boliger? De overlæger fra det kommende supersygehus i Gjødstrup, som Naturbydelens ophavsmænd og ophavskvinder forestillede sig pendle mellem Ringkøbing og Herning, har ikke vist interesse for at flytte vest på, og det samme gælder andre velbeslåede pendlere; det kan måske have noget med trafikforholdene på Rute 15 at gøre … Kendsgerningen er, at Ringkøbings befolkningstal stagnerer. Der bygges fortsat huse, men det er dels i etablerede boligområder, dels i de indre dele af byen, hvor folk køber gamle ejendomme, river dem ned og opfører nye. Det ser ud til, at folk simpelthen ønsker at bo tættere på Torvet. Til gengæld elsker ringkøbingenserne at motionere og lufte hund i Ringkøbing K. Og det er - trods alt - da heller ikke så ilde.

Ringkøbing

- En halv løsning: Sammenlægning af to Ringkøbing-skoler møder kritik

Annonce