Annonce
Læserbrev

Uddannelse: Der skal være karakter-gulerødder i at tænke nyt

Læserbrev: For nylig kom partiet SF med et forslag til en revision af den gældende karakterskala. Væk med -3 og flere midterkarakterer. Det skal være med til at gøre op med en nulfejlskultur i uddannelsessystemet, lyder det. Regeringen tog pænt imod forslaget, og vi er uden tvivl på vej mod en ændring af karaktersystemet.

Dansk Erhverv er helt enige i, at der er behov for et opgør med nulfejlskulturen. For i uddannelsessystemet er det sådan, at man får en topkarakter for den fejlfri præstation. Det betyder, at man bliver belønnet for at undgå fejl og vælge det sikre. Sådan er det ikke i erhvervslivet. Her er det vigtigt, at man tør tage chancer og tænke nyt. Det er hele grundlaget for den innovation og nytænkning, som vi konstant har brug for. I vores optik skal uddannelser forberede de unge til arbejdsmarkedet, og på den baggrund vil det være smart, hvis der også er karaktergulerødder i at tænke nyt og prøve noget anderledes.

Men det er selvfølgelig vigtigt, at vi tænker os om. For i sin tid blev 12-trinsskalaen lavet for at sikre, at danske studerendes karakter er sammenlignelige med andre landes studerende. Det gør det for eksempel nemmere for vores unge at tage på udvekslingsophold i udlandet. Det skal vi holde fast i. Endelig må vi huske, at det er vigtigt, at ændringen er langtidsholdbar. Det er vigtigt, at det her bliver resultatet af et grundigt arbejde, så det ikke skal omgøres igen om fem år. Der er stadig folk, der referer til 13-skalaen, fordi det er den, de selv kendte. Ja, man hører endda fra tid til anden folk, der stadig siger, at en opgave er ”løst til UG med kryds og slange”. Når en arbejdsgiver får et nyt eksamensbevis i hånden, skal de kunne gennemskue kandidaternes karakterniveau.

Annonce
Mads Eriksen. Pressefoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Klar til afgang: Et hyldest-pift med togfløjten

Et højt og triumferende hyldestpift med togfløjten. Det er, hvad Skjern Bank og firmaet Hansen & Larsen har fortjent for deres beslutning om i fællesskab at skænke den gamle remise i Skjern til de lokale folk, der går med spændende planer for et ungdomshus i bygningen. Egentlig bør Hansen & Larsen have to pift, for det var dem, der tilbage i 2016 sikrede remisen mod truende nedrivning ved at købe den af Banedanmark. »Banen er en stor del af historien om Skjerns udvikling, så vi har købt den med øje for, at den skal bevares. Remisen skal gerne indeholde noget, der kan gavne befolkningen,« lød det dengang fra Brian Meldgaard, der er medindehaver af Hansen & Larsen. Meget tyder nu på, at det er lige sådan, det kommer til at gå. Efter en flerårig periode, hvor der var stille om den gamle remise, begyndte der sidste år at ske noget. Gentænk Skjern kom på banen, bogstavelig talt, og køreplanen hang godt sammen: En velbesøgt koncertaften blev efterfulgt af en succesrig fondsansøgning, og dermed var projektet sat godt og grundigt på skinner. Med den netop offentliggjorte donation af bygningen er der masser af lys for enden af tunnellen. De 850.000 kroner fra Realdania - i parentes bemærket 100.000 kroner mere, end de frivillige havde søgt om - skal bruges til at sætte facaden i stand. Næste mål er indvendig restaurering af den mere end 100-årige bygning, og her vil det uden tvivl hjælpe gevaldigt på fondenes lyst til at øse penge ud, når det er en forening med egen bygning, som søger midler. Med andre ord har lokale kræfter med en solid fælles indsats sikret håbet om, at Spillestedet Remisen kan slå dørene op indenfor en ikke alt for fjern fremtid. Der er lang vej og meget arbejde endnu, før Remisen kan fløjte klar til afgang - men mon ikke den hidtidige og meget fornemme opbakning vil give endnu flere skjernboer blod på tanden til at give en hånd eller en skilling med for at få projektet til at lykkes? Det må man håbe! Herfra letter vi i hvert fald på lokofører-kasketten i respekt for en flot indsats.

Kultur

Historisk bolighandel: Over 100 år gammel remise doneres til unge frivillige – nu er vejen banet for et folkehus

Videbæk For abonnenter

Skoler og børnehaver i øst: Vi får ikke nok midler til inklusion

Annonce