Annonce
Erhverv

Udbetaling af negative renter spreder sig til afdragsfrit lån

Anne Bæk/Ritzau Scanpix
Mængden af boligejere, der kan tjene penge på at låne penge, vokser hos Realkredit Danmark.

I sidste uge fik den første kunde udbetalt negative renter fra Realkredit Danmark. Mandag spreder fænomenet sig, oplyser cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig.

Boligejere med et afdragsfrit F5-lån, hvor der lånt op til 40 procent af boligens værdi, kan med mandagens renter se ind i en månedlig ydelse efter skat på minus seks kroner for et lån på en million kroner.

Renten på et F5-lån er på minus 0,56 procent, mens bidragssatsen er på 0,55 procent. De vilkår betyder, at boligejerne får penge for at låne penge.

Hvor sidste uges udbetaling var et resultat af særlige omstændigheder, er der ifølge Christian Helligsøe Heinig tale om en større gruppe denne gang.

- Det er typisk boligejere, som er oppe i årene, og som synes, at de har afdraget nok og vil forsøde hverdagen noget mere, som kigger mod afdragsfrihed og F5-lån, siger cheføkonomen.

Omkring hver fjerde boligejer hos Realkredit Danmark har en belåningsgrad på højest 40 procent, oplyser han.

Ifølge Christian Hilligsøe Heinig markerer situationen en "absurditet", der går stik imod økonomisk lærdom.

Forklaring på situationen er ifølge Christian Hilligsøe Heinig blandt andet, at der bare er rigtig mange penge, som skal investeres.

Det skyldes både centralbankernes forsøg på at stimulere økonomien ved at øge mængderne, der kan investeres i nye projekter til gavn for samfundsøkonomien.

Men han nævner også, at privates voksende opsparing har skabt formuer rundt omkring.

- Under alle omstændigheder er det vigtigt at pointere, at muligheden for at tjene penge ved at låne penge ikke bør friste almindelige boligejere til at kaste sig ud i investeringer for lånte penge, siger han.

- Der er ingen ”gratis omgang” i det nuværende finansielle klima.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce