Annonce
Fodbold

U17-landskampe er i perfekte rammer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Der har tidligere med succes været afviklet U-landskampe på Green Arena i Ringkøbing. I år er det U17-pigelandsholdet, der skal spille tre kampe i Skjern og Ringkøbing. Arkivfoto
For fjerde gang har DBU valgt at lægge en stribe ungdomslandskampe i Ringkøbing-Skjern Kommune, fordi DBU ved, det hele kører perfekt med Skjern GF og Ringkøbing IF som medarrangører.

Ringkøbing/Skjern: Når DBU endnu en gang har valgt at placere seks fodboldkampe i U17-pigernes kvalifikation til EM i Ringkøbing/Skjern Kommune, er det ikke nogen tilfældighed. DBU ved nemlig godt, at tingene bare fungerer perfekt i det vestjyske.

- Sidste år var der ikke en eneste lille klage fra hverken DBU, UEFA eller de deltagende nationer. Alt klappede. Det er usædvanligt, og det er en stor ros til alle involverede, fortæller Jonas Iversen, der er fritidskonsulent ved Ringkøbing/Skjern Kommune.

Det er fjerde gang inden for få år, kommunen bliver betroet et stort arrangement. Og det gør faktisk det lokale arbejde lidt lettere.

- Vi har lavet en skabelon for det her. Det er stort set det samme setup hver gang, og det gør bare arbejdet lettere, siger Per Høgh, der er afdelingsleder i Kultur, Natur og Fritid i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Han er glad for, at Skjern GF og Ringkøbing IF påtager sig et stort arbejde i forbindelse med afviklingen af stævnet.

- Det er da fedt, at klubberne rykker på det her hver gang. Det betyder meget, Skjern GF og Ringkøbing IF stiller med de frivillige, der skal bruges, siger Per Høgh.

Ganske som sidste år indkvarteres alle seks nationer på Hotel Fjordgården, mens dommerne indkvarteres i Skjern.

- Det er skønt, at vi kan levere nogle rammer, som alle er tilfredse med. Det danske hold skal træne i Kloster, Rusland skal træne i Lem, Wales skal træne i Rindum, og så skal Nordmakedonien træne på Alkjær Stadion. Alle steder er der træningsbaner, som er blevet plejet ekstra de seneste uger, så de står perfekte til spillerne. Kampene skal afvikles på Skjern Stadion og Green Arena i Ringkøbing på baner, der ikke har været brugt de sidste 14 dage op til EM-kvalifikationskampene, fortæller Jonas Iversen.

Ringkøbing-Skjern Kommune vil bruge stævnet til at forsøge at kickstarte pigefodbolden i kommunen.

- Det gør vi ved to arrangementer. I forbindelse med Danmarks første kamp i Skjern har vi inviteret ledere fra kommunens klubber til en snak om pigefodbold sammen med en ekspert fra DBU, og bagefter skal de se kampen Danmark-Nordmakedonien. Torsdag den 26. september har vi inviteret klubbernes større piger til fællestræning i Spjald. Vi regner med 40-70 spillere til halvanden times træning med U19-landsholdets træner. Det arrangement forventer vi os meget af. Vi ønsker, at kommunens klubber vil dyrke pigefodbolden lidt mere, siger Jonas Iversen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce