Annonce
112

Tyveri fra entré - muligvis falsk indsamler på spil

Arkivfoto: Palle Herløv

Grønbjerg: Søndag mistede en mand på Algade i Grønbjerg sin jakke indeholdende kørekort, mastercard og sygesikringsbevis. Jakken, en blå og grå Mascot-jakke med Lego-logo, hang i en ulåst entré, og tyveriet skete mellem klokken 10 og 20.30, mens manden var hjemme.

Manden havde på et tidspunkt i løbet af dagen besøg af en kvinde, der sagde, at hun samlede ind for Røde Kors. Senere fik manden besøg af en anden kvinde i samme ærinde, og hun kunne ifølge politiet ikke forstå, at der allerede havde være én forbi for at samle ind, da det var hendes rute.

Politiet ved ikke, om der er en forbindelse mellem den første kvinde og den mistede jakke. Hun beskrives af manden som 65-85 år, cirka 170 centimeter høj, almindelig af bygning, med kort, gråt hår. Hvis hun ikke har noget med tyveriet at gøre, hører politiet gerne fra hende, så man kan få lukket det spor.

Politiet hører i øvrigt også gerne fra personen, der har stjålet jakken, da det vil lette opklaringen betragteligt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender "Yahya Hassan 2" på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. "En overrumplende karakterfuld og kanongod bog", mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har "chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv." Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans "banale børnerim". At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye "karakterfulde og kanongode bog": "JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED". Versalerne er forfatterens valg.

Annonce