Annonce
Udland

Tyskland presser på for EU-forhandlinger med to balkanlande

Annegret Hilse/Reuters
Forbundskansler Angela Merkel vil arbejde for optagelsesforhandlinger med Albanien og Nordmakedonien.

Tyskland vil presse på for at få EU til at indlede optagelsesforhandlinger med Albanien og Nordmakedonien ved EU's topmøde i marts.

Det siger den tyske forbundskansler, Angela Merkel, som mandag holdt pressemøde i Berlin efter et møde med den albanske premierminister, Edi Rama.

- Begge lande har opnået virkelig meget. Vi vil nu arbejde for, at vi kan nå de ønskede resultater i marts, siger Merkel.

Nordmakedonerne meddelte tilbage i 2004, at de ønskede at blive medlem af EU. Året efter fik landet officielt status af kandidatland.

Nordmakedonien var under en årelang navnestrid med Grækenland forhindret i at søge optagelse i EU. Men striden blev løst, da Makedonien skiftede navn til Nordmakedonien.

Kroatien har det roterende EU-formandskab, og landets udenrigsminister, Goran Grlic Radman, har gjort det klart, at brexit og en EU-udvidelse vil være højt prioriterede områder.

- Men processen med at blive optaget i EU er ikke noget, der sker på en dag, sagde Radman tidligere på måneden.

EU-Kommissionen er tidligere nået frem til, at Nordmakedonien og Albanien er klar til optagelsesforhandlinger. Det er en proces, der kan vare i årevis.

På Vestbalkan er det kun Serbien og Montenegro, som fører forhandlinger om optagelse, mens Albanien og Nordmakedonien venter på at komme til det.

Kosovo og Bosnien halter langt bagefter nabolandene - blandt andet på grund af et stærkt kompliceret og ineffektivt politisk system, der gør det ekstremt vanskeligt at gennemføre reformer.

Kroatien og Slovenien er de eneste lande fra det tidligere Jugoslavien, som er med i EU. Slovenien blev optaget i 2004 og Kroatien i 2013.

Kroatien er det land, der senest er kommet med i EU.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Forskelsbehandling: For regeringen er staten vigtigere end børnene

Læserbrev: Regeringen har sammen med støttepartierne vedtaget, at der nu endelig skal sendes penge ud til de trængte børneinstitutioner. Det er også på tide, at vores børn og pædagoger får bedre vilkår. Dog sniger sig en forskelsbehandling ind, som gør det tydeligt for mig, at regeringen og “børnenes statsminister” er mere statens minister end børnenes. Pengene går kun til de offentlige institutioner. Så er du forældre til et barn og har valgt en anden pasning en statens - det kan være, fordi du vil have mindre digitalisering, en særlig kost eller et bestemt værdigrundlag - ja så er dine børn ikke ligeså vigtige for regeringen som dem i offentlig pasning. Regeringen vil med sit forslag sikre, at den statslige opdragelse i den offentlige pasning bliver bedre. Det er altså vigtigere for regeringen at sikre statens opdragelse af børnene end det er at sikre forældrenes frie valg. Nogle vil mene, at forældre selv kan betale for at vælge staten fra. Det gør de også. For mig er det vigtige barnet. Som skattebetaler vil jeg gerne, at skattekronerne går lige til alle børn - uanset hvor de er passet. Det handler om at sikre lige mulighed for alle forældre og alle børn. Det er frihed og børnevelfærd. At favoriserer offentlige institutioner er for mig et tydeligt tegn på en regering, der har mere fokus på staten end på barnet.

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Se listen - så mange er indskrevet på kommunens skoler: Flere folkeskoler med færre end 10 elever i 0. klasse

Annonce