Annonce
Ringkøbing

Tyskerne vil til Naturens Rige: Næsten tre millioner tyske overnatninger i 2019

Tusindvis af tyskere vælger hvert år at holde ferie i Naturens Rige - og tallet er steget næsten seks procent fra 2018 til 2019. Jørgen Kirk/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix
Tyske turister tegnede sig for næsten tre millioner overnatninger i Ringkøbing-Skjern Kommune i 2019; dermed er Naturens Rige tyskernes foretrukne mål i Danmark.

RINGKØBING-SKJERN: Tyske turister elsker Naturens Rige. Faktisk er det deres foretrukne rejsemål i Danmark.

Nye tal fra Danmarks Statistik og Visit Denmark viser, at tyske turister tegnede sig for næsten tre millioner overnatninger her i kommunen - 2.987.523 for at være helt nøjagtig.

På andenpladsen på listen over vore tyske naboers foretrukne feriemål ligger Varde Kommune med 2.902.538 tyske overnatninger i 2018, og tilsammen tiltrækker den nye Destination Vesterhavet altså tæt på seks millioner tyske overnatninger om året. Til sammenligning tegner København sig for 600.000 tyske overnatninger årligt.

Antallet at tyske overnatninger i Ringkøbing-Skjern Kommune er faktisk gået frem med 5,84 procent fra 2018 til 2019. Og i virkeligheden er tallet endnu højere, da det ikke indbefatter overnatninger i private bed & breakfast og Airbnb-senge.

Destination Vesterhavet er i øvrigt Danmarks største turismedestination mål på udenlandske overnatninger. Tæller man de indenlandske overnatninger med, er destinationen næststørst efter København.

Annonce

Foretrækker feriehus

Langt de fleste tyske turister slår sig ned i et feriehus. På landsplan viser tallene, at 79 procent - tæt på fire ud af fem tyske turister - vælger at bo i feriehus, når de holder ferie i Danmark.

Og der er udsigt til yderligere vækst i tyske overnatninger, mener viceborgmester Søren Elbæk (S), formand for Ringkøbing-Skjern Kommunes erhvervs- og vækstudvalg og bestyrelsesmedlem i Destination Vesterhavet.

Han peger på, at turisterne vil have endnu flere grunde - ud over naturen og de venlige indfødte - til at komme hertil, når oplevelsescentret Naturkraft åbner i juni, og når Lalandia åbner i Søndervig med badeland og ferieboliger.

Netop kapacitetsudvidelsen har været vigtig i forhold til at tiltrække turister, ligesom der arbejdes på en udvidelse af sæsonen og på at sikre, at de besøgende får en autentisk oplevelse, når de kommer til området

- I Ringkøbing-Skjern arbejder vi i øjeblikket med udviklingsplaner for både Søndervig og Hvide Sande, så vi sikrer, at byerne bevarer deres karakter og oprindelige særpræg samtidig med, at de åbner sig op for de mange turister, siger Søren Elbæk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev For abonnenter

Kamp mod corona berettiger meget, men: Der er også en grænse

Regeringer verden over krænker fundamentale frihedsrettigheder for at bekæmpe corona. Værst i lande med udemokratiske regimer, men også Danmark kan være med. Det er en farlig udvikling. Krisen er så enorm, at vi selv i åbne demokratier må acceptere, at nogle af vores frihedsrettigheder sættes på pause. Det kan være retten til at måtte forsamle sig og bevæge sig frit. Det afgørende er ikke at gå for langt. Det har mange gjort. I Kina var og er det ikke sundt at kritisere diktaturets indsats mod corona. I Cambodia er 17 anholdt for at sprede "falske nyheder". I Tyrkiet er 19 anholdt for blandt andet at skrive, at corona var mere udbredt, end myndighederne sagde. I Ungarn er premierminister Viktor Orbán nu reelt diktator, efter at parlamentet har bemyndiget ham til på ubestemt tid at kunne regere per dekret, altså uden politisk flertal. Samtidig vedtog parlamentet en lov, som giver op til fem års fængsel for at offentliggøre "falske informationer". Så vidt er vi ikke i Danmark, men Mette Frederiksens regering er to gange blevet stoppet i forsøget på at gå for langt. I sit udkast til den første hastelov foreslog regeringen at bemyndige sundhedsministeren til at lade myndigheder trænge ind i private hjem uden dommerkendelse, hvis der var mistanke om smitte. I udspillet til den anden hastelov, som blev vedtaget sent tirsdag aften, ville regeringen give Styrelsen for Patientsikkerhed adgang til borgernes dankorttransaktioner for at spore potentielt coronasmittede – også uden dommerkendelse. Også dét blev heldigvis stoppet. I begge tilfælde demonstrerede Socialdemokratiet, hvad det har gjort siden sin valgsejr: Man er tilhænger af en meget stærk stat, som gerne må gribe dybt ind i borgernes private liv, hvis det tjener, hvad partiet opfatter som fællesskabets bedste. Men det sætter Grundloven faktisk grænser for, og det er godt, at nogle partier i Folketinget stadig har den som ledestjerne. Coronakrisen berettiger mange indgreb, men der er også en grænse.

Annonce