Indland

Tysk mindretal vil flage med eget flag uden særtilladelse

For at ære gæster vil tysk mindretal have permanent flagtilladelse ved officielle bygninger, siger formand.

Det tyske flag må kun vaje i Danmark, hvis der er givet tilladelse til det på forhånd. Men det vil det tyske mindretal have lavet om, skriver Politiken.

Et anerkendt mindretal bør kunne flage med sit flag ved særlige lejligheder, uddyber Hinrich Jürgensen, formand for det tyske mindretal i Danmark.

- Men jeg ved godt, at vi i Danmark har en særordning, og derfor kunne det være interessant at finde en pragmatisk løsning, siger han til Ritzau.

- Det kan være, at vi ved officielle begivenheder kan flage med det tyske flag ved vores institutioner, uden at vi først skal spørge om lov.

Som et eksempel nævner formanden, at det vil være passede at gøre, hvis der kommer besøg af højtstående tyske repræsentanter. Det kunne også være på mærkedage.

Her foreslår Jürgensen, at mindretallet kan flage på officielle bygninger uden først at skulle anmode politiet skriftligt og få et skriftligt svar tilbage.

- Det er af respekt for de gæster, der er inviteret og kommer, siger han.

I Danmark er der regler for, hvilke flag der må hænges op, og hvornår de må gøre det. Man må flage med Dannebrog, det grønlandske og det færøske flag, EU-flaget samt Sveriges, Norges, Islands og Finlands flag.

Men hvis man vil flage med andre flag, er det nødvendigt at spørge politiet om lov, inden flaget bliver hejst.

I Tyskland er der ikke samme tradition som i Danmark for at flage til private begivenheder, fortæller Hinrich Jürgensen. Derfor er hans fokus på de officielle arrangementer.

Den holdning deler Siegfried Matlok, der gennem mange år var chefredaktør på det tyske mindretals avis i Danmark, Der Nordschleswiger.

- En lidt mildere administration af flagreglerne for det tyske mindretal ved officielle lejligheder kunne være fornuftigt, siger han til Politiken.

/ritzau/

0/0

Tophistorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Hvide Sande

Klitter ryddes for invasiv art: Klegod erklærer rynket rose krig

Klumme

Den dag, Munk knækkede farvekoden: Drengebørn skal da have lyserødt tøj på

Indland For abonnenter

16-årige Gitte blev myrdet for 40 år siden: Morderen er aldrig fundet

Tophistorier

Hvide Sande

Stræk og bøj: Strandfitness giver en god start på dagen

Danmark For abonnenter

Notre Dame var meget tættere på at styrte sammen, end folk almindeligvis ved

Leder For abonnenter

Det mener Dagbladet: Lyt til 'praksis-partisanens' gode råd

Praksis-partisan. Sådan kalder Peder Sørensen sig selv. Han har gennem 11 år været leder af Produktionsskolen i Skjern og ved derfor af erfaring, at en praktisk tilgang til liv og læring virker bedre end alverdens bøger. I hvert fald for de elever, som er kommet på netop den skole, fordi de af den ene eller den anden grund er løbet sur i det almindelige skolesystem. Mange af dem har ikke verdens bedste oplevelser med sig i skoletasken, og før de kan blive klar til igen at binde an med bøger og teori, skal de lære at tro på sig selv. Det sker ifølge Peder Sørensen bedst gennem netop praktisk arbejde. Det er i der, langt hovedparten af eleverne har deres styrke, og det er derfor her, der er en basis, man kan bygge en selvtillid op på. At det virker, viser de tørre tal fra skolen i Skjern: 70 procent af eleverne er kommet videre i uddannelse eller arbejde. Med andre ord masser af solstrålehistorier om mennesker, der blev grebet, efter at de var snublet i starten, og som lærte at stå på egne ben. Men nu er det slut: Skolens seneste afgangshold blev også det sidste. Landets produktionsskoler lukker nemlig med udgangen af juli og bliver i stedet til FGU'er - Forberedende Grunduddannelse, der også skal hjælpe eleverne videre til uddannelse eller arbejde. På FGU kommer eleverne ind på ét af tre spor: Et, hvor de kan forbedre sig i boglige fag, et andet til de unge, der kan lide praktisk arbejde, men som også gerne vil forbedre sig i dansk og matematik, og endelig et tredje spor, hvor de unge er i virksomhedspraktik det meste af tiden og resten af tiden i skolepraktik med undervisning i fag, der er relevante for praktikken. Forhåbentlig vil den nye uddannelse vise sig lige så effektiv til at hjælpe ikke mindst de skrøbelige blandt eleverne videre, som Produktionsskolen var. Det er som bekendt ligegyldigt, hvilken farve katten har og hvad den hedder - bare den kan fange mus. Men det vil være klogt at lytte til erfaringerne fra 'praksis-partisaner' som Peder Sørensen. For hvis man vil skabe nye solstrålehistorier, er det afgørende at have fokus på hver enkelt elevs muligheder. Først når de tror på sig selv, kan de være de klar til de boglige fag. Det lyder både enkelt og indlysende.

Ringkøbing

Inden ny serie: Anders Aggers interview med 12-årig går viralt i Mellemøsten

Videbæk

Vin og vejr: Lokal vinavler er foreløbig rigtig godt tilfreds med den danske sommer

Sommerland

Forundringens Have udfordrer sanserne: Smid skoene, luk øjnene, spis ukrudt og gå ind i en livmoder

Annonce