Annonce
Indland

Tysk mindretal vil flage med eget flag uden særtilladelse

For at ære gæster vil tysk mindretal have permanent flagtilladelse ved officielle bygninger, siger formand.

Det tyske flag må kun vaje i Danmark, hvis der er givet tilladelse til det på forhånd. Men det vil det tyske mindretal have lavet om, skriver Politiken.

Et anerkendt mindretal bør kunne flage med sit flag ved særlige lejligheder, uddyber Hinrich Jürgensen, formand for det tyske mindretal i Danmark.

- Men jeg ved godt, at vi i Danmark har en særordning, og derfor kunne det være interessant at finde en pragmatisk løsning, siger han til Ritzau.

- Det kan være, at vi ved officielle begivenheder kan flage med det tyske flag ved vores institutioner, uden at vi først skal spørge om lov.

Som et eksempel nævner formanden, at det vil være passede at gøre, hvis der kommer besøg af højtstående tyske repræsentanter. Det kunne også være på mærkedage.

Her foreslår Jürgensen, at mindretallet kan flage på officielle bygninger uden først at skulle anmode politiet skriftligt og få et skriftligt svar tilbage.

- Det er af respekt for de gæster, der er inviteret og kommer, siger han.

I Danmark er der regler for, hvilke flag der må hænges op, og hvornår de må gøre det. Man må flage med Dannebrog, det grønlandske og det færøske flag, EU-flaget samt Sveriges, Norges, Islands og Finlands flag.

Men hvis man vil flage med andre flag, er det nødvendigt at spørge politiet om lov, inden flaget bliver hejst.

I Tyskland er der ikke samme tradition som i Danmark for at flage til private begivenheder, fortæller Hinrich Jürgensen. Derfor er hans fokus på de officielle arrangementer.

Den holdning deler Siegfried Matlok, der gennem mange år var chefredaktør på det tyske mindretals avis i Danmark, Der Nordschleswiger.

- En lidt mildere administration af flagreglerne for det tyske mindretal ved officielle lejligheder kunne være fornuftigt, siger han til Politiken.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Samskabelse er vejen frem i rundkørslen

Vi kommer ikke uden om det … Det offentlige har ikke råd til at betale for alle de ønsker, borgerne har til forbedringer og forskønnelser af vore fælles omgivelser. Men så er det jo godt, når borgerne kan tage sagen i egen hånd … Tag bare rundkørslen i Astrup ved Femvejen lige uden for byen; af lokale kaldt "Danmarks grimmeste" af slagsen. Om det passer, vil være et oplagt emne til en rundbordsdiskussion. Men køn var den i alt fald ikke, overgroet som den var med ukrudt. Kommunen havde dog ikke pengene til at gøre noget ved den. Men så tog folk i Astrup sagen i egen hånd. En flok frivillige påtog sig opgaven med at omdanne den til "Danmarks smukkeste rundkørsel". Det skete ved, at folk lagde kræfterne sammen: Per Kjær, der driver maskinstationen, stillede maskine til rådighed. Landmand Vagn Lindy Petersen i Skjern havde noget jord til at ligge efter en staldudvidelse, som kunne bruges, så onsdag blev der flyttet 400 kubikmeter jord. Svæveflyvepladsen i Ejstrup bidrog med et træ, som Kristian Ahle selv gravede op. Nu mangler de frivillige bare at få plantet rododendron i fem farver, så er "Femvejens Andels Rundkørsel", som den - måske ikke helt mundret - er kommet til at hedde, klar til at springe ud det kommende forår i al sin glans. Det hører med til historien, at rododendronerne selvfølgelig udbydes på andele, og at anlægsgartner Ole Christensen står for indkøb af planterne. Kommunens rolle i hele historien har i dette tilfælde været lydhørhed over for de lokale ønsker, og hurtig tilladelse til, at de frivillige kunne gå i gang. I andre tilfælde ser man i stigende grad, at der er tale om egentlig samskabelse; altså at kommunen og lokalsamfundene i fællesskab bidrager til at løse opgaver, som kommunen ikke har råd til alene at løse - for eksempel etablering af cykelstier. Man kan selvfølgelig mene, at opgaverne bør betales fuldt ud af kommunen. Men ofte vil det være ensbetydende med, at de ikke løses - eller i bedste fald først om mange år - og så er det da bedre, at parterne i fælles forståelse skaber noget sammen. Ellers havde Astrup næppe været på vej til at få "Danmarks smukkeste rundkørsel".

Annonce