Annonce
Erhverv

Tysk konkurrencesag trækker DLG-overskud ned

DLG's koncernchef Kristian Hundebøll fremlagde onsdag 2019-regnskabet ved et møde for andelsvirksomhedens repræsentantskab. Det blev afholdt i landbrugets højbord, Axelborg, i København. Pr-foto
En mangeårig konkurrencesag har tvunget grovvaregiganten DLG til at betale et trecifret millionbeløb til den tyske stat. Sagen pletter et ellers stærkt regnskab

I 2018 var det høsten, der slog fejl. I 2019 var det en konkurrencebøde på over 200 millioner kroner, der skar en stor luns af grovvarekoncernen DLG’s overskud.

Den landmandsejede andelsvirksomhed øgede ellers sin forretning med over en milliard kroner sidste år, egenkapitalen er bomstærk på over seks milliarder kroner, og gælden er nedbragt markant.

Med fremgangen rundede omsætningen for første gang i fire år de 50 milliarder kroner. Hovedparten, 32 milliarder kroner, hentes i Tyskland, og DLG er den danske virksomhed, der har den største omsætning i nabolandet mod syd.

Men det var et datterselskab i Tyskland, der stjal opmærksomheden, da DLG’s ejere onsdag blev præsenteret for 2019-regnskabet på et repræsentantskabsmøde på Axelborg i København.

BSL, der er et tysk planteavlsselskab, blev opkøbt i 2008, men der viste sig at være skeletter i skabene. Fra 1998 og helt frem til 2008 koordinerede BSL priser og stak dermed en kæp i hjulet på konkurrencen på det tyske marked. Sagen har nu kostet BSL en bøde, der belaster DLG’s regnskab med 218 millioner kroner før skat.

- Det er en sag, vi har arvet, og vi er trætte af, at den rammer os. Efterforskningen har stået på i fem år, og vi har samarbejdet med myndighederne for at få den opklaret. Nu er vi glade for, at den er afsluttet, siger DLG’s koncernchef Kristian Hundebøll.

Annonce

Kort om DLG

  1. Dansk Landbrugs Grovvareselskab, DLG, er resultatet af en række fusioner mellem store foderstofforretninger over hele landet. Koncernen, hvis historie går mere end 120 år tilbage, er i dag blandt Europas største landbrugsselskaber og er aktiv i 18 lande.
  2. Koncernen er andelsejet af danske landmænd. Omsætningen var i 2019 på 50 milliarder kroner, og koncernen tjente 351 millioner kroner efter skat. Hovedparten af omsætningen og overskuddet kommer fra de tyske datterselskaber.
  3. I 2017 præsenterede koncernchef Kristian Hundebøll strategien "DLG Leading the Way 2021", der skal forøge indtjeningen med 50 procent frem til 2021. En række aktiviteter uden for kerneforretningen er undervejs solgt fra.

jb

Ingen ransagninger

Han tilføjer, at hverken DLG eller datterselskaberne i Tyskland har været udsat for ransagninger, fordi man har samarbejdet med de tyske konkurrencemyndigheder om at opklare sagen. Som det er sædvane i konkurrencesager belønnes de virksomheder, der medvirker til at kaste lys over sagen, med en rabat på bødens størrelse. Det er også kommet BSL til gode, oplyser Kristian Hundebøll.

Alligevel trækker konkurrencesagen DLG endnu mere ned, end den tørkeramte høst gjorde året før. DLG’s ledelse oplyste for et år siden til avisen Danmark, at man forventede et 2019-overskud, der ville være ”en spids bedre” end rekordåret 2017, hvor DLG tjente 745 millioner kroner før skat. Realiteten blev, at overskuddet i 2019 faldt fra 560 millioner kroner til 532 millioner kroner før skat.

Koncernen er ikke desto mindre robust, og ejerne får udbetalt 108 millioner kroner i overskudsdeling. Det svarer til en forrentning af deres andelskapital på ni procent. Robustheden understreges af, at DLG i juni sidste år var i stand til at udstede korte tyske obligationer til en værdi af 1,9 milliarder kroner, hvilket var den til dato største udstedelse i Norden.

I år ventes omsætningen at vokse med to milliarder kroner, mens resultatet efter skat skal ramme 419 millioner kroner mod 351 millioner kroner i 2019. Dermed er man godt på vej mod at opfylde en ambition om, at DLG i 2021 skal tjene en halv milliard kroner på bundlinjen.

Til juni flytter DLG fra Axelborg i det indre København til et helt nyt hovedsæde, der er under opførelse uden for Fredericia. Virksomheden sætter også gang i en stor investering i det, der skal blive Europas mest moderne vitaminfabrik i Brædstrup. Den skal stå færdig i 2022.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Efter folkeskolen: Sig farvel til uddannelsessnobberiet

Læserbrev: Der er blot få dage til, at tusindvis af unge skal vælge, hvilken uddannelsesvej de vil følge, når tiden i folkeskolen slutter. Hvis det ender, som det plejer, så vil langt hovedparten sætte kursen mod gymnasiet. I 2019 valgte hele 72 procent af de elever, der forlod grundskolen, at søge ind på gymnasiet som førsteprioritet, mens kun 20,1 procent satte kursen mod erhvervsuddannelserne. Men hvorfor egentlig det? En stor del af forklaringen skal nok findes i en kombination af vanetænkning hos de unge, deres forældre og uddannelsesvejlederne ude på folkeskolerne og så en indgroet holdning om, at det er ”finere” at blive student, end det er at tage en erhvervsuddannelse. For derudover er det svært at finde de gode argumenter for, hvorfor der skal være så stor forskel på søgningen til gymnasier og erhvervsskoler. For der er ingen tvivl om, at behovet for faglærte er enormt og kun bliver større de kommende år. De unge kan trygt vende blikket mod en teknisk erhvervsuddannelse, for vi har brug for dygtige unge med gode evner indenfor blandt andet matematik og fysik. Unge, der kan bruge både hoved og hænder og kan se fordelen og mulighederne ved at koble teori med praksis. Og så gør det bestemt ikke noget, hvis man samtidig er nysgerrig på ny teknologi. En erhvervsuddannelse giver mulighed for at tjene en god løn fra dag ét, en karriere med både gode personlige udviklings- og jobmuligheder og en god løn som færdiguddannet. Tal fra UddannelsesGuiden og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at man som eksempelvis elektriker eller vvs’er både får en højere startløn og over et helt liv tjener mere end mange med en akademisk uddannelse. Både for elektrikere og vvs’ere er den månedlige startløn i gennemsnit på 27-28.000 kroner efter endt uddannelse, mens man med en længerevarende videregående uddannelse som fx designer får cirka 20.500 kroner. Og nej – en erhvervsuddannelse er ikke nogen uddannelsesmæssig blindgyde. Tværtimod er vejen åben for, at man senere i livet vælger at videreuddanne sig både indenfor og udenfor den branche, hvor man er udlært. En elektriker videreuddanner sig eksempelvis typisk som el-installatør eller maskinmester, og en klejnsmed vælger ofte at uddanne sig videre som produktionsteknolog. Noget, man endda kan gøre enten på fuld tid på S.U. eller på deltid, hvor man kombinerer arbejde og studie. Der er utroligt mange muligheder for fleksibilitet og udfordringer i et arbejdsliv med en erhvervsuddannelse i bagagen. Derudover er det værd at bemærke, at en erhvervsuddannelse er den direkte vej ud på arbejdsmarkedet, mens mere end hver femte student stadig ikke er kommet i gang med en videregående uddannelse 27 måneder efter den sidste eksamen. Noget kunne altså tyde på, at for mange unge vælger gymnasiet uden at vide, hvad de bagefter skal bruge deres eksamen til. Jeg siger ikke, at alle skal vælge gymnasierne fra. Men der er brug for en mere ligeværdig prioritering af de uddannelsesvalg, den næste generation præsenteres for, når livet efter folkeskolen venter. Det stiller krav til både de unge selv, deres forældre og ikke mindst uddannelsesvejlederne. De senere år er der blevet talt meget om manglen på lærepladser til de unge, der vælger en erhvervsuddannelse. Det er da også rigtigt, at man på nogle erhvervsuddannelser stadig har udfordringer med at skaffe det nødvendige antal lærepladser, men billedet er ikke sort/hvidt. En række uddannelser (bl.a. de tekniske uddannelser indenfor fx el, vvs og industri) har de senere år således sat nye rekorder for antallet af indgåede uddannelsesaftaler. Lad os få nedbrudt fordommene om erhvervsuddannelserne og stoppe med at italesætte en gymnasial uddannelse som finere end en uddannelse som faglært. Misforstå mig ikke, vi har brug for akademikere, men vi har i høj grad også brug for faglærte, der er dygtige og innovative – og i et langt større antal end hidtil. Derfor: Slip uddannelsessnobberiet, når I skal vælge uddannelsesvej efter 9. eller 10. klasse. Vi har brug for jer ude på erhvervsskolerne og i virksomhederne!

Annonce