Annonce
Udland

Tyrkiske styrker har ramt 181 mål i det nordøstlige Syrien

Delil Souleiman/Ritzau Scanpix
Offensiv begyndte med luftangreb i Syrien, og onsdag aften har Tyrkiet sendt soldater ind over grænsen.

Tyrkiske styrker har angrebet 181 militante mål, siden de onsdag påbegyndte en offensiv i det nordøstlige Syrien.

Det oplyser det tyrkiske forsvarsministerium i en meddelelse sent onsdag aften dansk tid.

- Luftstyrkerne og andre kampenheder har ramt 181 faciliteter, som hører til terrororganisationer, skriver ministeriet.

Ifølge den kurdisk-arabiske bevægelse i det nordøstlige Syrien, SDF, har et tyrkisk luftangreb blandt andet ramt et af de fængsler, hvor IS-krigere tilbageholdes.

- Et af de fængsler, hvor IS-krigere er fængslet, er blevet ramt af et tyrkisk luftangreb, skriver SDF på Twitter.

- Tyrkiet forsøger at underminere alle succesfulde bestræbelser og resultater, som vi har opnået i vores kamp mod IS.

Tyrkiet iværksatte tidligere onsdag et luftangreb i det nordøstlige Syrien.

Det tyrkiske forsvarsministerium oplyste onsdag aften dansk tid, at dets hær også har indledt en landoffensiv i det nordlige Syrien øst for floden Eufrat.

Tyrkiet har i et brev til FN's Sikkerhedsråd skrevet, at offensiven vil være "proportional, behersket og ansvarlig".

FN's Sikkerhedsråd vil torsdag mødes for at drøfte situationen i Syrien. Det sker efter ønske fra Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Belgien og Polen.

Tyrkiske soldater skal være trængt ind over grænsen til Syrien fire forskellige steder. To steder nær Ras al Ain - og to steder nær Tel Abyad. Det skriver tyrkiske medier.

Tel Abyad er et område, der kontrolleres af den kurdiske milits YPG.

I det nordøstlige Syrien har amerikanske soldater indtil for nylig været udstationeret og samarbejdet med de kurdiske styrker i kampen mod Islamisk Stat.

Men præsident Donald Trump har befalet, at de amerikanske soldater ikke længere skal være i området.

Det er af politikere og medier i USA blevet opfattet som et grønt lys til Tyrkiet til at angribe kurderne.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Politisk opbakning til Sommerfuglen skyldes stedets kvaliteter

Læserbrev: Sommerfuglen er kommunes nye fritidstilbud til børn og unge med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Kongstanken er at have ét lokalt fritidstilbud af høj pædagogisk kvalitet i stedet for at benytte aflastningspladser på forskellige institutioner i egen og andre kommuner. Jeg er citeret i Dagbladet søndag for at sige, at den politiske opbakning til Sommerfuglen skyldes behovet for at få stedet fyldt op. Det er en udtalelse, der taget ud af en sammenhæng. Den politiske opbakning til Sommerfuglen hænger helt og aldeles sammen med tilbuddets kvaliteter. Børn med funktionsnedsættelser har svært ved at finde fritidsaktiviteter, der kan rumme deres udfordringer, og det begrænser muligheden for at knytte venskaber. Børnene på Sommerfuglen går typisk på specialskole, og det betyder, at de fleste går i skole og skaber relationer uden for deres nærmiljø. Med Sommerfuglen prioriterer vi, helt i tråd med børne- og familiepolitikken, at give børn og unge med særlige behov mulighed for at dyrke fritidsinteresser og danne trygge og nære relationer med andre børn i kommunen. Relationer de kan bygge videre på gennem deres opvækst, så Sommerfuglen bidrager til ambitionen om at skabe gode overgange fra børneområdet til voksenområdet. Politisk har vi besluttet, at Sommerfuglen som udgangspunkt er kommunens tilbud, med mindre der er faglige begrundelser for noget andet. Det har vi, fordi det er et godt tilbud, og fordi målsætningen om at skabe relationer mellem børn og unge på tværs af kommunen fordrer, at de er sammen. Jeg forstår godt, at det kan være en stor mundfuld for børn, unge og forældre at skulle flytte fra et sted, de kender og er glade for. Men jeg ved også, at de børn og unge, der er begyndt i Sommerfuglen, er glade for og trygge ved det. Der er foretaget en faglig vurdering af, hvorvidt hvert enkelt barns behov kan rummes i Sommerfuglen. I de tilfælde hvor det modsatte er konklusionen, er der fortsat et alternativt tilbud. Jeg forstår også godt, at de institutioner, kommunen hidtil har købt pladser hos, er kede af at miste børn. Men i denne sammenhæng er vores opgave som kommune først og fremmest at give børn og unge med særlige behov de samme muligheder, som andre børn og unge i kommunen. Det er klart, at dialogen med de berørte familier og institutioner skal foregå på en god og respektfuld måde. Når vi hører, at det ikke er oplevelsen alle steder, er der naturligvis grund til at vurdere, om vi kunne have gjort det anderledes. Det er i øvrigt helt almindelig praksis.

Annonce