Annonce
Klima

Tyrkiet har overhalet sig selv: Sætter fart på den grønne strøm

Tyrkiet har udbygget sin andel af vedvarende energi kraftigt det seneste årti. Foto: Yasin Akgul/AFP
Nu kommer næsten halvdelen af den tyrkiske strøm fra vedvarende energikilder, og landet har overhalet sine egne mål for grøn energi.

Gennem det seneste årti har Tyrkiet tredoblet sin kapacitet i bæredygtig strømproduktion, og 49 procent af landets elektricitet kommer nu fra vedvarende energikilder som vandkraft, sol og vind. Det fortalte den tyrkiske viceminister for Energi og Naturressourcer, Alparslan Bayraktar, ved en konference i Istanbul om bæredygtig energi, skriver den tyrkiske avis Daily Sabah.

Selvom det faktisk er lidt langsommere end væksten i vedvarende energi på verdensplan, der ifølge FN’s Miljøprograms seneste opgørelse omtrent er firedoblet i samme periode, så var Tyrkiets udgangspunkt markant bedre end det globale niveau i 2009. Det betyder, at andelen af vedvarende energi i elektricitetsproduktion i Tyrkiet nu er næsten dobbelt så højt som det globale gennemsnit.

Annonce

Verdens Bedste Nyheder

Denne artikel er produceret af Verdens Bedste Nyheder, som er et uafhængigt medie, der laver konstruktiv journalistik med udgangspunkt i FN’s Verdensmål.

Verdens Bedste Nyheder fokuserer på ofte oversete fremskridt, potentialer og løsninger på verdens udfordringer.

Læs mere på verdensbedstenyheder.dk

Egen energi skal holde dampen oppe

Udbygningen af vedvarende energi i Tyrkiet er gået så hurtigt, at landet har overhalet sine egne mål indenom. Ministeriet for Energi og Naturressourcer fremlagde en plan om, at Tyrkiet i 2023 – året for landets 100-årets fødselsdag – skulle have 30 procent vedvarende energi i strømproduktionen. Den målstreg blev krydset allerede i 2017.

Tyrkiet er en stor og hastigt voksende økonomi, der forudser en stor stigning i energiforbruget i fremtiden, i takt med at økonomien bliver større. Derfor er det en vigtig prioritet for Tyrkiet at udbygge sin egen energiproduktion, der kan holde dampen og den økonomiske vækst oppe.

Det betyder, også at der er endnu større ambitioner for den grønne strøm. Daily Sabah skriver, at Tyrkiet har planer om at tilføje 10 GW vindkraft, som svarer til mere end halvanden gang af Danmarks samlede vindkapacitet, og 11 GW solenergi indenfor det næste årti, og Det Internationale Energiagentur anslår, at Tyrkiets samlede vedvarende kapacitet vil vokse med 50 procent til 2024.

Foto: Tolga Bozoglu/EPA
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Ubudne gæster gik amok i lerduer

Læserbrev For abonnenter

Kamp mod corona berettiger meget, men: Der er også en grænse

Regeringer verden over krænker fundamentale frihedsrettigheder for at bekæmpe corona. Værst i lande med udemokratiske regimer, men også Danmark kan være med. Det er en farlig udvikling. Krisen er så enorm, at vi selv i åbne demokratier må acceptere, at nogle af vores frihedsrettigheder sættes på pause. Det kan være retten til at måtte forsamle sig og bevæge sig frit. Det afgørende er ikke at gå for langt. Det har mange gjort. I Kina var og er det ikke sundt at kritisere diktaturets indsats mod corona. I Cambodia er 17 anholdt for at sprede "falske nyheder". I Tyrkiet er 19 anholdt for blandt andet at skrive, at corona var mere udbredt, end myndighederne sagde. I Ungarn er premierminister Viktor Orbán nu reelt diktator, efter at parlamentet har bemyndiget ham til på ubestemt tid at kunne regere per dekret, altså uden politisk flertal. Samtidig vedtog parlamentet en lov, som giver op til fem års fængsel for at offentliggøre "falske informationer". Så vidt er vi ikke i Danmark, men Mette Frederiksens regering er to gange blevet stoppet i forsøget på at gå for langt. I sit udkast til den første hastelov foreslog regeringen at bemyndige sundhedsministeren til at lade myndigheder trænge ind i private hjem uden dommerkendelse, hvis der var mistanke om smitte. I udspillet til den anden hastelov, som blev vedtaget sent tirsdag aften, ville regeringen give Styrelsen for Patientsikkerhed adgang til borgernes dankorttransaktioner for at spore potentielt coronasmittede – også uden dommerkendelse. Også dét blev heldigvis stoppet. I begge tilfælde demonstrerede Socialdemokratiet, hvad det har gjort siden sin valgsejr: Man er tilhænger af en meget stærk stat, som gerne må gribe dybt ind i borgernes private liv, hvis det tjener, hvad partiet opfatter som fællesskabets bedste. Men det sætter Grundloven faktisk grænser for, og det er godt, at nogle partier i Folketinget stadig har den som ledestjerne. Coronakrisen berettiger mange indgreb, men der er også en grænse.

Annonce