Danmark

Tvivlsomme anklager mod små virksomheder for skattesnyd

Karsten Mølgaard Jensen

De små og mellemstore virksomheder er de helt store skattesyndere. Sådan har det lydt anklagende fra skatteminister Karsten Lauritzen (V) og revisorforeningen FSR - Danske Revisorer, som har kørt tæt parløb gennem de seneste måneder i fælles front mod landets iværksættere, selvstændige erhvervsdrivende og små virksomheder. Men virkeligheden er langt fra så entydig. Spørgsmålet er snarere, hvem betaler for lidt i skat. Er det borgerne, de små og mellemstore virksomheder eller de helt store koncerner?

Den tvivlsomme anklage mod de små og mellemstore virksomheder kommer samtidig med, at skatteministeren har lagt op til debat om, hvordan skattesystemet kan digitaliseres og forenkles til verdensklasse. Udfordringer er højaktuelle, og fremtidsudsigterne uklare trods opsplitning af SKAT i syv styrelser og rekruttering af mange nye medarbejdere. Opgaven med at genrejse skattevæsenet er langt fra fuldført. Mens regeringen har bebudet historiske investeringer i skatteforvaltningen, lægges der samtidig op til milliardbesparelser fra 2021. Men uanset niveauet af fremtidige bevillinger kan visionen om verdens bedste skattesystem kun bygges på et fundament af kendsgerninger. Her synes ministeren på usikker grund. Faktisk er det kun få mindre virksomheder, der snyder, og andelen er faldet til det laveste niveau i ti år. I langt de fleste tilfælde skyldes manglende skattebetaling fejl, der kan henføres til et meget kompliceret skattesystem. Skattereglerne er ganske enkelt langt mere komplekse for virksomheder end for andre borgere.

Ifølge SKAT tegner de små og mellemstore virksomheder sig for 9,2 milliarder kroner af et angivet skattegab på 22,8 milliarder, hvor borgernes sorte arbejde udgør 6,8 milliarder - og næppe kan tilskrives manglende viden. Der er imidlertid blot en del af det endnu større milliardbeløb, statskassen hvert år må kigge langt efter. Alene i den seneste store sag med udbytteskat har udenlandske kriminelle snydt SKAT for et større beløb end den samlede manglende betaling fra samtlige små og mellemstore danske virksomheder. Det reelle skattegab - altså forskellen på, hvad der faktisk betales, og hvad der burde komme i statskassen, hvis alle skatteydere betalte præcis, hvad de skulle - er slet ikke gjort op. Eksempelvis findes intet tilsvarende bud på, hvor meget de store virksomheder med over 250 ansatte samlet unddrager statskassen. Heller ikke de 70 milliarder kroner i akkumulerede skatte- og afgiftsrestancer er talt med.

Hver anden mindre virksomhed laver fejl i skatteindberetningerne, og kun fire ud af ti selvstændige erhvervsdrivende vurderer, at de kan overskue skattereglerne, der gælder for deres virksomhed. Hver tredje siger direkte, at de ikke kan gennemskue reglerne, viser en undersøgelse blandt Ases over 60.000 medlemsvirksomheder. De mange og komplicerede skatteregler koster tid og penge at overskue og efterleve for landets mindste virksomheder. Otte ud af ti køber sig til professionel hjælp. Hver fjerde bruger op mod 50.000 kroner om året på at få ekstern hjælp til regnskab og revision, mens kun hver femte kan holde udgifterne under 10.000 kroner. Når så mange selvstændige erhvervsdrivende har mistet overblikket over deres skatteforhold, er skattesystemet dumpet.

Også Word Economic Forum (WEF) har fået øje på det komplicerede danske skattesystem. De indviklede skatteregler er en af hovedudfordringerne for de dansk virksomheder i forhold til at drive forretning, konkluderede WEF sidste år i sin analyse af konkurrencekraften verden over. Der er med andre ord tale om et helt grundlæggende problem, som har været medvirkende til, at Danmark det seneste årti har taget den største nedtur blandt de førende lande. Fra en tredjeplads i 2007 er Danmark røget helt ud af top-10 og lå for tredje år i træk som nummer 12 blandt de 137 lande, World Economic Forum har ranglistet.

Hver anden virksomhedsleder, du møder på gaden, har ikke betalt sin retmæssige skat, pointerede Karsten Lauritzen fornylig på Revisordøgnet. Derfor bør revisorpligten skærpes, bekendtgjorde ministeren. Ikke overraskende blev meldingen positivt modtaget blandt revisorerne, der nu kan se frem til flere lukrative opgaver, mens skatteministerens regning væltes over på iværksættere, selvstændige erhvervsdrivende og de små virksomheder. Anderledes bekymret ser de små virksomheder, der skal betale revisorregningen, på de varslede stramninger.

"Et reelt regelefterlevelsesproblem" kalder Karsten Lauritzen de små og mellemstore virksomhedernes manglende skattebetalinger. Det er ganske enkelt blevet for nemt at snyde, vurderer han. Men faktisk er andelen af små virksomheder, der snyder, faldet fra ti til otte procent de seneste ti år. Det svarer til niveauet blandt de borgere, der har indberettet beløb, som slet ikke var fradragsberettiget ifølge Boligjobordningen. Kun et fåtal snyder. Faktisk står de otte procent for næsten halvdelen af skattegabet for de små og mellemstore virksomheder. Det er en vigtig pointe. Omkring 85 procent af de skattereguleringer, der indgår i skattegabet, er fejl. Primært mindre. Størstedelen af virksomhederne laver fejl i størrelsesordenen under 20.000 kroner. Så jo. Små og mellemstore virksomheder har for mange fejl i skattebetalingerne. Lovgivningen er ganske enkelt for kompliceret. Det må kunne løses med forenklinger. I stedet for at forfægte Danmarks topplacering i EU, når det gælder revisionspligt, bør vi gå den modsatte vej. Det kan vel næppe være en erhvervsvenlig regerings mission at genere landets virksomheder og udråbe dem til skattesnydere på et uoplyst grundlag. Slet ikke hvis målet er at skabe et skattesystem i verdensklasse.

0/0
Danmark For abonnenter

Claus og Heidis datter blev dræbt af en spritbilist: Hep videre i himlen, Camilla

Danmark

Flere blev sigtet for spritkørsel sidste år: Politiet sætter ind med massiv kontrol i påsken

Danmark For abonnenter

Nysgerrige strømmede til, og trafikken brød sammen

Danmark

I 2018 var der 25 brud på persondatasikkerheden i Region Syddanmark: - Det er selvfølgelig ikke godt nok

Kultur For abonnenter

Bogkassen anbefaler: Han skrev de sidste ord, Kim Larsen indspillede

Debat

Regnearksledelse har smadret vores system

Det er beskæmmende at se politikerne, ivrige, næsten stakåndede, overgå hinanden med milliontilbud til borgerne. Det er flovt, pinligt og afslørende. Vi ser det intensiveret til det groteske i den igangværende valgkamp. Alt handler om millioner. Men det er ikke alt, der kan købes for penge. Forstå det dog, kære politikere. Tilliden til politikere og offentlige virksomheder som f.eks. Skat styrtdykker i disse år. Rationalisering, effektivisering og digitalisering har været nøgleord. Management-, IT- og andre konsulenter har udskrevet regninger på mange hundrede millioner kroner. I mange år troede de fleste på, at ministerier, styrelser, kommuner m.fl. havde styr på tingene. Troede, at der var overblik, retning og kontrol. Fyringer, effektiviseringer, udflytninger, centralisering, forenkling og nye veldokumenterede og velafprøvede IT-systemer hørte til dagens orden. Parolen var: Lad os fyre nogle flere! Men pludselig blev det klart for alle, at der var noget virkelig galt. Ligene væltede ud af skabene. Politikere, ministre og de øverste ledere vaskede hænder. I løbet af ti år blev Skat smadret. Så meddelte skatteministeren i midten af marts, at det ville koste adskillige milliarder kroner at genoprette Skat som organisation. Der skal bl.a. ansættes tusinder af nye medarbejdere. Dette – og meget andet af det, der er sket i de forløbne ti år inden for den danske offentlige sektor – bør få os til at standse op og tænke os grundigt om. Man kan ikke løse de eksisterende problemer med den logik, der har skabt dem. Det handler ikke kun om flere penge. Det store konsulenthus McKinsey hartjent flere hundrede millioner kroner på at levere ydelser til det offentlige. Og hvis der er noget, man har forstand på i McKinsey, er det rationalisering, centralisering og digitalisering - eller: Regnearksledelse - der er, hvad der er blevet praktiseret af skiftende regeringer i Danmark gennem de seneste år. I mere populære vendinger har det også heddet NPM, New public management, effektiv ledelse, lean management og andet. Men sammenfattende handler det om en talmæssig it-baseret tilgang til ledelse. Man finder ved konsulentskrivebordene ud af, hvordan tingene skal se ud derude i organisationerne, og så designer og udtænker man efter alle kunstens regler, hvordan tilsyneladende involverende, motiverende, meningsskabende og engagerende processer skal se ud og implementeres, så virksomheden bliver som designet – og det handler altid om, at der skal spares betydelige beløb efter nøje planlagte forløb. Disse regneark - og konsulenterne bag - har vi stolet på. Det er sådan set det mest fantastiske. Deres vigtigste kort på hånden var, at de i mange år – og mange steder – havde udskrevet store regninger på rådgivning overvejende baseret på regneark og produktivitets- og besparelsestænkning – og ligeledes var berømte for at producere lange rækker af rapporter, der samlede og samler støv rundt omkring i virksomheder og organisationer verden over. McKinsey har ikke ansvaret for alle Skats kvaler og skandaler, men det er nødvendigt at nævne den ledelses- og organisationstænkning, som dette firma er kommet til at repræsentere, når man skal forsøge at danne sig et overblik over, hvad der i disse år tegner sig af udviklingstendenser og – fænomener i den offentlige sektor i Danmark. Det handler nemlig ikke bare om Skat. Det handler om regnearkene i hele den offentlige sektor. Sygehuse, fængselsvæsenet, museer, gymnasier, mm. Overalt er der så voldsomme signaler fra flere og flere, at det er nødvendigt at standse op og spørge: Er der noget mere generelt her, som kræver nye typer af overvejelser? Er der noget grundlæggende i vejen med regnearkstilgangen til ledelse? Der skal standses op nu. Der skal tages afstand fra regnearkene som det eneste saliggørende. Det, vi har set med Skat, er resultatet af en primitiv, kortsigtet talmæssig tilgang til ledelse. Og den danske hospitalssektor ser ud til at være på vej ind i samme, helt uacceptable tilstande. På det seneste har afgørende parter talt om sammenbrud – fra både sygeplejersker og læger kommer der meget alvorlige advarsler. Inden for folkeskolen - og andre kommunale områder - er der ligeledes alvorlige røster – og det har der faktisk været længe. Det ser ud til, at Danmark i de sidste mange år har været på en helt forkert ledelseskurs i den offentlige sektor, og bag regneark og konsulenter skimter man et finansministerium, der er besat af nøgletal, besparelsesrunder og en alt for simpel og mekanisk ledelses- og organisationstænkning. Finansministeriet har en enorm magt over alt og alle i den offentlige sektor. Der skal være styr på finanserne – det afviser jeg ikke, men der skal ikke være så meget styr, at almindelig sund fornuft og gedigen faglighed bliver så ugleset, at de simple systemer, regnemodeller og nøgletal totalt tager over. En organisation kan og skal ikke ledes af en busfuld konsulenter, der kommer rullende ind udefra med modeller og standarder, som de har postulerede erfaringer med at rulle ud i de mest forskelligfartede organisationer. En organisation skal ikke være afhængig af konsulenter. Man kan ikke købe sig til ledelse udefra – sådan som man har indtrykket af, at nogle offentlige organisationer undertiden gør det. Det er bl.a. det, vi ser resultaterne af lige nu. Der skal ledere ind - og konsulenter ud. Mange af de dårligdomme, vi ser i den offentlige sektor, handler om mangel på ledelse og dårlig ledelse. Og disse dårligdomme forsvinder ikke, uanset hvor mange millioner man bevilger til det ene og det andet formål.

Danmark For abonnenter

11 dræbte og 36 kvæstede: Lyntogs-katastrofen i 1967, der satte Odense i stå

Erhverv

Erhvervsredaktøren: Virkeligheden er altings prøve, Wassim Hallal

Danmark

Nye tal: Indvandringen bliver billigere, men koster stadig 30 milliarder kroner årligt

Danmark

Claus og Heidis datter blev kørt ned: Familien gemmer på et ulæst brev fra spritbilisten