Annonce
112

Dømt for ulvedrab tvivler på dna-analyse: Vil have lavet en ekstra

- Man har bedt Senckenberg-instituttet i Tyskland om at foretage en dna-analyse for at se, om der er hunde-dna i prøverne fra den dræbte ulv. Og konklusionen er, at det er der ikke, fortæller specialanklager Ulrik Panduro. Arkivfoto.
Anklagemyndigheden slog tirsdag fast, at den ulv, der blev skudt ved Vind sidste år, ikke var en hybrid. Den dømte føler sig ikke overbevist af Senckenberg-universitets konklusion.

Vind: Selv om anklagemyndigheden nu via en dna-analyse har fået slået fast, at det var en ulv, som 67-årige Mourits Troldtoft skød sidste år, så stiller han sig ikke umiddelbart tilfreds eller overbevist om den konklusion:

- I første omgang skal vi lige have gransket analysen, som man har fået lavet, nærmere, siger Mourits Troldtoft.

Da han sidste år blev idømt 40 dages betinget fængsel ved Retten i Herning for at have skudt en ulv ved Vind, valgte både han og anklagemyndigheden at anke dommen. Anklagemyndigheden ville have straffen skærpet.

Troldtoft selv ville frikendes, da han ikke mente, at det var bevist, at det var en ulv og ikke ”bare” en hybrid mellem en ulv og en hund, som han havde skudt.

Det blev derfor aftalt, at der skulle laves en dna-analyse, for at se, om der er hunde-dna i prøverne fra den dræbte ulv. Og den analyse ligger nu klar:

- Og konklusionen er, at det er der ikke, fortæller specialanklager Ulrik Panduro til Herning Folkeblad.

Annonce

Ankesag til september

I byretten blev Mourits Troldtoft fundet skyldig i at have skudt og dræbt en ulv - nærmere bestemt en et år gammel hunulv.

Det skete blandt andet på baggrund af en dna-analyse, der fastslog, at den dræbte hunulv var én af et kuld på otte ulvehvalpe, som kom til verden ved Ulfborg i foråret 2017.

Den nye analyse er foretaget af Universitetet Senckenberg i Tyskland, der samarbejder med Aarhus Universitet, som overvåger ulvenes liv og færden i Danmark. Men Mourits Troldtoft undrer sig over resultatet:

- Det bliver hurtigt meget teknisk. Men spørgsmålet er, hvad man har målt dna-prøven op mod, siger Mourits Troldtoft:

- Derfor vil vi også gerne have lavet en ekstra analyse, der kan undersøges af et andet institut, for at se, om de kommer til samme konklusion.

Mourits Troldtoft fortæller dog, at en ekstra analyse, der skal undersøge dna-spørgsmålet, er ”hundedyr”, og at han risikerer at komme til at skulle betale regningen, hvis han ender med at blive dømt i den kommende ankesag.

Det har ikke været muligt for Dagbladet at få en kommentar til Troldtofts kritik af dna-analysen fra specialanklager Ulrik Panduro.

Ankesagen er berammet til at finde sted ved Vestre Landsret den 23. og 25. september.
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce