Indland

Tv-vært købte stram-kurs.dk - nu er domænet slettet igen

Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Abdel Aziz Mahmoud ledte brugere ind på sin forenings hjemmeside via domænet stram-kurs.dk.

Det vakte kritik fra Stram Kurs-partilederen, Rasmus Paludan, da tv-værten Abdel Aziz Mahmoud kort før udskrivelsen af valget købte domænet stram-kurs.dk, der ligger tæt op af Stram Kurs' hjemmesidenavn, stramkurs.dk.

Men nu er domænet stram-kurs.dk igen ledigt, skriver Berlingske.

DK Hostmaster oplyser til avisen, at ejeren af domænet selv har suspenderet og slettet domænet i fredags.

Abdel Aziz Mahmoud købte domænenavnet, kort før folketingsvalget blev udskrevet.

- Jeg er kommet til at købe domænet www.stram-kurs.dk. Upsiiii, skrev tv-værten på Facebook efterfulgt af en fnisende smiley på Facebook 1. maj.

Tastede man domænenavnet ind i sin browser, blev man ledt til foreningen Mino Danmarks hjemmeside. Abdel Aziz Mahmoud er formand for foreningen, der arbejder for et samfund med ligestillede minoritetsborgere.

Abdel Aziz Mahmoud skriver til Berlingske, at foreningen kun havde domænet i en uge, og han uddyber, at Paludan ikke umiddelbart har henvendt sig til foreningen eller DK Hostmaster.

Rasmus Paludan langede ud efter Abdel Aziz Mahmoud for at tage domænenavnet.

- Dette krænker væsentlige samfundsinteresser (ulovlig påvirkning af folketingsvalget 2019).

- Da valget kan udskrives når som helst, så kan sagen ikke afvente en afgørelse fra Klagenævnet for Domænenavne, skrev Paludan i en mail til Ritzau 2. maj.

Abdel Aziz Mahmoud er freelancer hos DR og vært på programmerne ”Abdel mellem fjender” på DR2 og ”Shitstorm” på P1.

Da det kom frem, at tv-værten havde købt domænet, vurderede advokat Lisbet Andersen, at det formentlig var et brud på loven at købe et domænenavn så tæt på partiets.

- Hvis man har et kendetegn, for eksempel navnet Stram Kurs, og offentligheden ved, hvad det henviser til, så må andre ikke oprette et lignende domænenavn, hvis offentligheden så tror, at det tilhører det her kendetegn.

- Så snyder man nemlig folk over på en anden side, end de regner med, og det må man ikke, sagde hun til Ritzau.

Lisbet Andersen har speciale i blandt andet rettighederne omkring domænenavne og har arbejdet med domænenavne i over 20 år.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Leder For abonnenter

Pas på den 300. bilist

Det er en af den slags førstepladser, vi helst vil være foruden. Men vi kommer ikke uden om det: Vestjyske bilister er landets mest drikfældige. I alt fald hvis man måler på antallet af spritbilister, som bliver fanget i politiets kontroller. Tallene er temmelig skræmmende: Politiet har i løbet af et år stoppet 13.259 tilfældige biler, og i dem sad 44 spritbilister; det vil sige, at der i gennemsnit sad en spritbilist en ud af trehundrede biler. Prøv lige at tænke lidt over det … Hvor mange biler passerer du, når du eksempelvis kører på vejen mellem Ringkøbing og Herning eller Skjern og Holstebro? Rigtig mange! Og for hver gang, du passerer nummer 299, møder du en spritbilist. Ikke nogen rar tanke! Især ikke når man tager i betragtning, at skræmmende mange ulykker involverer sprit. De seneste tal viser, at der, i perioden 2013-2017, blev dræbt 140 mennesker i trafikken i Danmark og 829 personer kom alvorligt til skade i ulykker med spirituspåvirket fører af et motoriseret køretøj. Hvorfor kører vestjyderne markant mere spritkørsel end andre danskere? Måske handler det i virkeligheden om noget så banalt, at vestjyske spritbilister tror, de kan slippe af sted med det, fordi vi bor i et tyndt befolket hjørne af landet med langt mellem politipatruljerne. Men rent faktisk ved vi det ikke. Derfor er det også godt, at politiet nu vil bruge den store mængde data, man har indsamlet, til at kortlægge spritbilisternes adfærd - ikke mindst, hvem de er, hvor gamle de er, og hvor og hvornår, de begiver sig ud på vejene. På den måde vil politiet kunne sætte ind med både forebyggende kampagner og spritkontroller. Men vi andre - det store flertal, der ikke kører spritkørsel, og ikke kunne drømme om at gøre det - kan også gøre noget. Vi kan først og fremmest gøre det socialt uacceptabelt at sætte sig bag rattet i påvirket tilstand, hvad enten det er til hverdag eller fest. Ser vi en person slingre ud mod bilen, kan vi stoppe vedkommende, bede ham eller hende aflevere nøglen, og sørge for, at de kommer godt hjem på anden vis. Vi har et ansvar for, at der ikke er nogen derude, der møder den 300. bilist.

Annonce