Annonce
Hvide Sande

Tv-dyst i Hvide Sande er afgjort: Vinderne af sommerhus til to millioner er fundet

Dorthe Thirstrup, der er redaktør hos TV 2, er yderst tilfreds med forløbet af otte ugers optagelser til et nyt boligprogram i Hvide Sande. Arkivfoto: Mads Dalegaard
TV 2 har afsluttet otte ugers optagelse i Hvide Sande, men seerne må væbne sig med tålmodighed: 'Sommerdrømme' bliver vist i foråret 2020.

Hvide Sande: Når redaktør på TV 2, Dorthe Thirstrup, kigger tilbage på otte ugers optagelse i Hvide Sande, er det med et smil på læben.

- Produktionen forløb smidigt og over al forventning. Selvfølgelig var der udfordringer undervejs. Men både medvirkende, samarbejdspartnere, naboer og lokalbefolkningen har alle været med til at bakke op om det supertjekkede produktionshold, så der blev fundet løsninger hurtigt, siger Dorthe Thirstrup.

I starten af april var der inviteret til rejsegilde i klitterne for enden af Færgemandsvej i den nordlige ende af havnebyen, og to måneder senere rykkede fire par ind i hvert deres fritidshus for at indlede dysten i 'Sommerdrømme'.

I tv-serien drejer det sig blandt andet om at ramme den helt rigtige stemning i sommerhuset, lige som der også bliver konkurreret i forskellige sommersysler - som eksempelvis at fange sild.

Kampen er afgjort, men seerne må væbne sig med tålmodighed, da TV 2 først blænder op for 'Sommerdrømme' i foråret 2020 med Pelle Emil Hebsgaard i værtsrollen.

Annonce

Alle fire par har været rigtigt kreative og har truffet spændende valg. Der er masser af inspiration til os alle i de fire huse, som jo repræsenterer fire ret forskellige stilarter

Dorthe Thirstrup, redaktør, TV 2

Tre huse sættes til salg

Om det at udpege vinderne af et sommerhus til en værdi på omkring to millioner kroner fastslår Dorthe Thirstrup, at 'det var mere end svært':

- Alle fire par har været rigtigt kreative og har truffet spændende valg. Der er masser af inspiration til os alle i de fire huse, som jo repræsenterer fire ret forskellige stilarter. Alle har gjort sig vildt umage, og dommerne var meget i tvivl undervejs, siger redaktøren på TV 2.

Trods titlen på programmet var vejret svingende undervejs gennem de knap to måneder med optagelser på kanten af Vesterhavet:

- Der var da sol mange dage. Men sådan overordnet kan man vel sige, at sommervejret viste sig fra den vanlige, varierede side med både sol, regn og - selvfølgelig - masser af blæst. Det var ikke mange dage, Dannebrog hang slapt ned i flagstangen, tilføjer Dorthe Thirstrup.

Samtidig med, at vinderne får overdraget nøglerne til deres sorte træhus i Hvide Sande, bliver de tre andre sommerhuse udbudt i fri handel.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En succes giver problemer

Set med biologøjne må det betegnes som en ubetinget succes... I 1999 satte Naturstyrelsen 18 bævere ud ved Flynder Å-systemet i Klosterheden lige syd for Lemvig. De 18 er i de mellemliggende år blevet til et sted mellem 240 og 270 bævere, anslår forskere. Kritikere mener, at det er endnu flere. For lige præcis det mål, Naturstyrelsen havde med bæverudsætningen, er også det, der kalder på kritik fra dem, der bliver udsat for den flittige gnaver med ingeniørfærdighederne. Bævernes dæmninger skaber oversvømmelser og får områder omkring deres konstruktioner til at forsumpe. Det giver en mere interessant og alsidig natur - mere "biodiversitet", som det hedder - men prisen er altså, at nogle lodsejere får dårligere muligheder for at udnytte deres jordarealer. Bæveren har bredt sig fra Klosterheden til en pæn portion af Jylland. Også til Ringkøbing-Skjern Kommune er gnaveren ankommet, selv om der kun med nogenlunde sikkerhed kan siges et være et par familier i Husby Sø og Nørresø. Henning Fjord Aaser, der er biolog ved Naturstyrelsen i Vestjylland, er dog ikke i tvivl om, at bæveren vil blive mere udbredt i vores kommune. "Der er flere egnede levesteder for dem. De vil gerne leve steder, hvor der er adgang til ferskvand, og hvor der er noget løvtræ tæt ved. Det kan være småsøer, vandløb og grøfter", siger han i en artikel i Dagbladet. Det er væsentligt at slå fast, at bæveren ikke er en invasiv art. Skønt den har været fraværende fra dansk natur i 1000 år, er den naturligt hjemmehørende her; det er vel netop derfor, den så hurtigt har kunnet slå rod. Men lige som eksempelvis skarven og ikke mindst ulven kommer også dyr, der historisk hører til i vores natur nemt til at støde sammen med menneskers interesser. I gamle dages mangelsamfund var der ingen plads til sentimentalitet; konkurrerende dyr blev skånselsløst fortrængt eller udryddet. Det er fint, at vi i dag har samfundsmæssigt overskud til atter at give dem plads. Men vi må trods alt ikke glemme, at der fortsat er mennesker, for hvem denne konkurrence er benhård hverdag. Deres interesser er vi også nødt til at tage hensyn til. Vi skulle jo gerne alle kunne være her...

Annonce