Udland

Tusindvis af mødre til savnede marcherer i Mexico

Alfredo Estrella/Ritzau Scanpix
Over 40.000 mennesker er forsvundet siden begyndelsen på den mexicanske narkotikakrig i 2006.

Tusindvis af mødre til savnede personer i Mexico marcherer fredag i mange af landets byer for at markere De Mexicanske Mødres Dag og lægge pres på myndighederne for at få dem til at gøre mere for at finde deres børn - eller i det mindste ligene af dem.

Over 40.000 mennesker er forsvundet siden begyndelsen på landets narkotikakrig i 2006. Meget få af de forsvundne er blevet fundet, selv om der jævnligt bliver afdækket massegrave på landet.

Ofte bliver menneskelige rester ikke identificeret, og en del familier har været nødt til selv at forsøge at gennemføre en efterforskning.

Rocío Morales' søn, Pedro Morales González, blev bortført for næsten 11 år siden. Hun stod fredag grædende i Mexico City med et banner, som hun har gået med i en årrække.

Mødre i Veracruz og i den nordlige by Ciudad Victoria gennemførte også marcher med slogans som "De tog dem i live. Vi vil have dem tilbage i live".

De mexicanske myndigheder udsendte i marts en sjælden undskyldning for, at politiet i 2016 udleverede fem unge mennesker til et narkokartel, som dræbte dem.

Korrupte politifolk i delstaten, som samarbejdede med det berygtede narkokartel CJNG, pågreb fire unge mænd og en pige på 16, som de fejlagtigt troede arbejdede for et rivaliserende kartel.

De unge blev stoppet af politiet ved en vejspærring, da de havde været ude for at fejre en fødselsdag. De blev aldrig set siden. De unge mænd var i alderen 24 til 27 år.

Jordiske rester fra nogle af ofrene er senere fundet i en massegrav 60 kilometer fra det sted, hvor de unge blev pågrebet. De hundredvis af døde i massegraven ved Rancho El Limón menes at være blevet dræbt af narkogangstere og korrupte politifolk, hed det i en rapport fra BBC.

Over 5000 mennesker er forsvundet i Veracruz i det seneste årti.

Drabene på tilfældige studerende minder om en opsigtsvækkende sag med 43 studerende, som forsvandt i byen Iguala i 2014, efter at de var blevet tilbageholdt af politiet, som udleverede dem til en narkotikabande.

Siden 2006 har kampe mellem Mexicos narkotikakarteller kostet over 200.000 mennesker livet.

/ritzau/AP

0/0

Tophistorier

Annonce
Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

Redningsaktion på fjorden: Lys fra mobiltelefon reddede ung sejler

Skjern

Mand omkom i solouheld i morges: Blev erklæret død på stedet

Tophistorier

Seneste nyt

Ringkøbing

Vandringsmænd slog deres egen rekord: Fynboer indsamlede 85.553 kroner til kritisk syge børn

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Den indre varulv hyler, og det lyder ikke kønt

Da den sidste danske ulv i 1813 blev skudt ved Estvadgård lidt sydvest for Skive, var der næppe én, der fældede en tåre i den anledning. Da slet ikke de bønder på egnen, hvis får nu kunne være i fred. I et mangelsamfund som det danske for 200 år siden var der ganske enkelt ikke plads til ulven. I de mellemliggende par århundreder har næppe nogen skænket ulven en tanke - endsige savnet den. Den var ikke længere en del af den danske fauna. At den skulle vende tilbage, var der meget få, der havde fantasi til at forestille sig. Ikke desto mindre var det, hvad der skete omkring 2009, og lige siden har ulven forårsaget en slags kulturel borgerkrig i Danmark, der er helt ude af proportioner i forhold til dyrets indvirkning på den danske natur og dens formodede trussel eller mangel på samme mod mennesker. Skal man være lidt grov, kan man sige, at ulven har fået den indre varulv bragt frem i mange danskere. Det er ikke kønt. Som Anette Lund Andersens store reportage i Dagbladet i dag dokumenterer, er det rent ud forbløffende, i hvilket omfang og med hvilken lidenskab, mennesker engagerer sig i striden om ulven. Man tager sig til hovedet i vantro over en "ulvehader", der skyder en ulv med riffel ud af vinduet på sin bil. Og man flår sig i håret af frustration over en "ulveelsker", der truer folk på livet, og begår hærværk mod en lokal kirke for at understrege sit synspunkt. Mellem disse yderligheder er der alle mulige holdninger, der dog generelt tenderer mod det stadigt mere polariserede - hovedsageligt på grund af de forbistrede asociale medier, der nærmest pr. automatik synes at forstærke alle holdninger i ekstremistiske retninger. Det billede, Anette Lund Andersen tegner i sin reportage, er dybt forstemmende. Det fortæller om en debat og dens deltagende aktører, der synes at have mistet al proportionssans, evne og vilje til at lytte til andre menneskers synspunkter. Lederskribenten her føler sig fristet til at citere sin gamle, afdøde fars tilbagevendende kommentar, når medmennesker af den ene eller den anden grund bevægede sig ud ad en tangent: "Har de ikke andet at gå op i?!?" Det er måske dér, problemets rod ligger.

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Testmøllesag i nye problemer: Skal finde 20 millioner til lovet lufthavnsudstyr

112 For abonnenter

Sejler du en lille smule, når du sejler? Sådan er reglerne for berusede sejlere

112

Ung sejler blev reddet i land - nu mangler båden

Sommerland

’Lille Louisiana’ ligger i Videbæk: Jeg blev helt imponeret, da jeg så bygningen

Annonce