Annonce
Udland

Tusinder er på gaden i Moskva efter udelukkelse af opposition

Maxim Zmeyev/Ritzau Scanpix
Demonstranter kræver, at russiske myndigheder lader oppositionens kandidater stille op ved valg i Moskva.

Tusindvis af mennesker har lørdag demonstreret i Ruslands hovedstad, Moskva, med krav om frie og retfærdige lokalvalg.

Myndighederne har afvist at lade oppositionskandidater opstille ved lokalvalget i Moskva i september.

Blandt de kandidater, der ikke har fået lov til at blive registreret, er allierede af oppositionsleder Aleksej Navalnyj. Også andre kritikere af Ruslands præsident, Vladimir Putin, har fået afslag på deres ansøgning om at opstille.

Ifølge den russiske ngo Den Hvide Skranke, der holder styr på antallet af deltagere ved protester, deltog omkring 21.500 mennesker lørdag.

Flere fremtrædende oppositionspolitikere var blandt demonstranterne, der kræver, at oppositionens kandidater kan stille op ved det kommende valg.

Myndighederne har blandt andet henvist til, at nogle af underskrifterne på de vælgererklæringer, der er samlet ind, angiveligt er falske.

Den store menneskemængde råbte "det her er min by" under lørdagens protester. Oppositionsleder Aleksej Navalnyj talte også ved demonstrationen.

- Vi vil vise dem, at det her er en farlig leg. Vi skal kæmpe for vores kandidater, sagde han, mens tilhørerne viftede med russiske flag.

43-årige Navalnyj truede samtidig med en endnu større demonstration i næste uge nær borgmesterens kontor, medmindre en gruppe af populære oppositionskandidater får tilladelse til at stille op inden for de næste dage.

En af dem er Ljubov Sobol. Hun har sultestrejket i en uge, i protest mod at hun ikke har fået lov til at stille op ved det kommende valg.

- Jeg er sikker på, at vi kommer til at vinde, siger den 31-årige advokat.

En af hendes allierede, Dmitrij Gudkov, tilføjer:

- Vi har levet i et besat land de seneste 20 år.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Annonce