Annonce
Tarm

Turistmagnet skaber naturoplevelser til alle: Vi kalder jo stedet for fjordens perle

Fritidsfisker Kaj Madsen bruger stort set hver dag på havnen i Skaven. Hvis vejret er til det, sætter han garn om aftenen og drager ud for at hive fladfiskene i land klokken 5 eller 6 næste morgen, afhængig af hvad termometeret siger. Foto: Mads Dalegaard
Badegæster, fiskere, surfere, cyklister eller gangbesværede - alle kan få glæde af fjordlandskabet ved Skaven Strand.

SKAVEN: Grusparkeringspladsen er blevet vendt, så gæsterne kan parkere med forruden i retning mod Ringkøbing Fjord for at nyde vandet eller solnedgangen. I grillhytten oppe ved strandområdets legeplads er der brugt net som vinduer, så man både kan se ud og være i læ. For et par uger siden blev mulighederne for at lade blikket vandre over Ringkøbng Fjord i retning mod enten Bork eller Ringkøbing så endnu bedre.

Skaven Strand har nemlig fået en ny udsigtsterrasse, som også kørestolsbrugere uden besvær kan bruge.

Den nye terrasse er blot et af mange eksempler på, at de lokale i Skaven Strand forsøger at gøre naturen tilgængelig for så mange mennesker som muligt. Det fortæller ægteparret Gudrun og Anker Clausen, der har haft sommerhus i Skaven Strand de seneste 28 år og har boet der på fuld tid i 13 år. De synes, Skaven Strand er så dejligt et sted at bo, at flere gerne må få glæde af det:

- Man kan ikke få det bedre, siger Gudrun Clausen.

Annonce

Vi kalder det jo fjordens perle. Det er sgu dejligt herude.

Kaj Madsen, fritidsfisker, Skaven Strand

Bedre for surfere, fiskere og gangbesværede

Anker sidder i bestyrelsen for Skaven Strands grundejerforening, der ejer bådehavnen og området omkring den, mens de begge er involverede i den lokale handelsforening.

Sammen med andre lokale har ægteparret arbejdet for, at Skaven Strand skal blive et sted for endnu flere naturelskere; om man så har lyst til at bade, surfe, fiske, gå en tur, eller man sidder i kørestol.

På havnen er der blevet bygget nye hytter med plads til at rense fisk, et baderum til surferne og opbevaringsplads til den lokale kajakklub.

Inden for de seneste fem år har de lokale grundejere lavet en legeplads med en handicapvenlig grillhytte, totalmoderniseret bådehavnen og skabt en sti, der gør det muligt at komme ned til vandet, hvis man er dårligt gående eller sidder i kørestol.

Selv den nye badebro er designet, så gangbesværede kan komme ud at gå på den, fordi det er flydebro uden trappetrin. Her kan også folk, der bruger rollator, få lov at mærke, hvordan broen vugger i takt med de små bølgeskvulp.

Bølger er for surfere – ikke fiskere

Bølgeskvulpene og blæsevejret gjorde tirsdag, at broen ikke blev brugt af folk i badetøj, men af folk i sommerjakker. Fra broen kunne man se, hvordan surferne boltrede sig i bølgerne, mens også en enkelt sejler tog turen ud fra bådehavnen for at få vind i hår og sejl.

Motorbådene i lystbådehavnen lå dog stille, da Gudrun og Anker Clausen viste rundt tirsdag over middag. Ved den ene fiskehytte kunne fritidsfiskeren Kaj Madsen konstatere, at det ikke lige var fiskevejr.

- Så snart man kan se det hvide på bølgerne derude, er der ikke meget ved at fiske. Så får man ikke meget ud af det, siger han.

Skaven Strand

  • Adresse: Skavenvej 25, 6880 Tarm
  • Åbent døgnet rundt.
  • Gratis adgang.
  • Hovedattraktion: Havnen, standen amt udsigten over Ringkøbing Fjord.

Altid liv på kajen

Den 63-årige efterlønner Kaj Madsen har to motordrevne både til at ligge i lystbådehavnen; den ene, en pram med flad bund, bruger han til at satte garn fra og til at hive især skrubber i land med. Den anden bruger han til hyggeture, som da han sidste sommer tog turen rundt om Fyn. Og så sover han faktisk også ofte i båden, selvom han har en lejlighed i Skjern. For Kaj Madsen bruger gerne så meget tid som muligt ved Skaven Strand.

- Vi kalder det jo fjordens perle. Det er sgu dejligt herude, siger Kaj Madsen.

Han nyder, at de mennesker, der passerer fiskerhytterne på vej til vandet, kan være alt fra en veteranbilsklub på tur til surfere eller lokale sommerhusejere.

- Der sker en masse herude med turister og de lokale, der kommer herned. Der er altid liv herude, siger Kaj Madsen.

Gudrun og Anker Clausen har haft sommerhus i Skaven Strand i 28 år og boet der fast i 13. Anker sørger for, at græs, stier og havnens omkringliggende arealer ser godt ud. Foto: Mads Dalegaard
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce