Annonce
Ringkøbing-Skjern

Turister løber tør for strøm: Vestjylland mangler ladere til el-biler

Anna Hilden demonstrerer, hvordan den eneste hurtiglader i Ringkøbing-Skjern Kommune - den står ved Netto i Ringkøbing - fungerer. Arkivfoto.
Ikke mange muligheder for at få strøm på bilen - og i Vestjylland ser det helt galt ud.

RINGKØBING-SKJERN: Hvis du vil tage elbilen, når du kører på ferie ved Vestkysten, skal du planlægge turen grundigt på forhånd, hvis ikke du vil løbe tør for strøm midt i sommerlandet.

Der er nemlig ikke mange muligheder for at oplade elbilen, fastslår Anna Hilden, Velling, der også er formand for Elbilforeningen Forenede Danske Elbilister (FDEL).

Kun få sommerhuse, hoteller og attraktioner tilbyder opladningsmuligheder for elbiler, og i nogle af de mest populære ferieområder mangler der helt offentlige ladere.

- I Varde Kommune er der ikke en eneste hurtiglader, der kan lade et batteri op på en til to timer; i Ringkøbing-Skjern er der kun én hurtiglader, nemlig den, der står ved Nettos p-plads i Ringkøbing, siger Anna Hilden.

FDEL har spurgt sine medlemmer, hvor i landet de savner lademuligheder. Undersøgelsen viser, at det står værst til i ferieområderne.

Dårligst ligger ifølge medlemmerne i Vestjylland, der nævnes af hele 20 procent af dem, der har besvaret spørgsmålet. Nordsjælland og Silkeborg deler andenpladsen med seks procent af besvarelserne. Herefter følger blandt andet Nordjylland, København, Lolland, Djursland og Bornholm.

Annonce

Mistet mulighed

Medlemmerne savner hurtigladere til opladning på farten men også destinationsladere ved seværdigheder, indkøbscentret og den slags, siger Anna Hilden.

- I Ringkøbing-Skjern Kommune er der også mangel på destinationsopladere. De findes nogle få steder, blandt andet på Klitten, men da det kan tage flere timer at lade bilen op ved en destinationsoplader, kræver det, at man kan foretage sig noget andet, mens bilen bliver ladet op, påpeger hun.

Mangelen på hurtigladere - der nærmest kan sammenlignes med en tankstation - i Vestjylland, er slående.

- Kører du på hovedvejen mellem Esbjerg og Holstebro, er der ikke en eneste hurtiglader på strækningen mellem de to byer, siger Anna Hilden.

Efter hendes mening risikerer i Vestjylland at forspilde muligheden for at få en generelt velbeslået gruppe af turister til området, når ikke vi har et veludbygget net af hurtigladere og destinationsladere.

Ladenetværk

- Det er en skam, at vi ikke prioriterer at udbygge ladenetværket i ferieområderne. Det at droppe flyet og tage på klimavenlig ferie er en af tidens megatrends. Der er flere og flere, der gerne vil holde en klimavenlig ferie, og her er turen rundt i Danmark med elbilen en oplagt mulighed. Men det er svært, når der mangler hurtigladere på turen, og de fleste sommerhuse og hoteller mangler mulighed for opladning om natten, siger hun.

Efter Anna Hildens mening bør man fra politisk hold bakke op om elbilerne.

- Vi burde støtte udviklingen af et fornuftigt ladenetværk i udkantsområderne, ligesom vi har gjort med bredbåndspuljen. Det er måske ikke økonomisk rentabelt at drive ladestationer her endnu, men både lokalsamfundene og vores klima og miljø vinder så meget ved det. Vi skal jo også tænke på de udenlandske gæster. Bliver det med ladning for besværligt, vælger de Danmark fra, siger hun.

- Til gengæld vil vi kunne få fat i et nyt turistsegment, hvis vi sørger for, at der er gode lademuligheder - også ved feriehusene.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce