Læserbrev

Turisme. Forstå de tyske gæster i Danmark

Debat: Der står sommerferie i kalenderen. Når du bevæger dig i sommerlandet og møder en turist er det altovervejende sandsynligt, at det er en tysker. Hele 57 procent af alle overnattende gæster har tysk pas. Men hvem er Herr und Frau Schmidt egentlig? Hvorfor kommer de til Danmark? Og hvorfra i Tyskland?

Danmark er i international målestok et meget stort turistland. Alene blandt de nordiske lande er vores andel af internationale turister næsten 50 procent. Det skyldes Tyskland. I 2018 var der ikke mindre end 15.7 millioner kommercielle overnatninger fra Tyskland. Der kommer endnu flere i år.

Langt hovedparten besøger kysterne. De bor oftest i sommerhusene og på campingpladserne. For mange er de måske de hemmelige gæster? De er ikke så synlige som grupperne af kinesere i Odense eller amerikanerne i København. Begge grupper stikker både i udseende og på decibelskalaen ud i gadebilledet. Tyskerne ligner danskerne i en høflig version.

Der er tyskere i Danmark hele året. Faktisk flere i oktober end i juni. Men selvfølgelig er der flest i juli og august.

Tyskland er et stort land med mere end 80 millioner mennesker opdelt i 16 forbundslande, der holder forskudt ferie. Virksomhederne i turismen er helt skarpe herpå. Og de interesserer sig mest for Slesvig-Holsten, Hamborg, Niedersachsen og Nordrhein Westphalen i nordvest, som er suverænt de største forbundslande for dansk turisme.

Forbundslandene spreder ferien, så kø på motorvejene mindskes og af hensyn til tyskernes virksomheder og egen turismeindustri. I år er feriekalenderen ikke helt god for Danmark. I Nordvesttyskland falder ferien tidligt og kolliderer med danskernes, svenskernes og nordmændenes ferie i juli.

Hamborgs skoler ferielukkede allerede den 27. juni, Slesvig-Holsten fulgte den 1. juli og Niedersachsen den 4. juli. Koncentrationen i højsæsonen i juli og frem til starten af august bliver stor. Heldigvis starter skoleferien i det suverænt mest folkerige forbundsland, Nordrhein-Westfalen med næsten 20 millioner indbyggere, først 15. juli. Gæsterne fra blandt andet de store byer Köln, Düsseldorf og Essen kan blive helt til 23. august og vil sammen med sydtyskerne fylde i sommerlandet i august.

Mange danskere har falske stereotyper af tyskere. Det er både noget med, at tyskere elsker regnvejr. De tager bare en gul regnfrakke på. Det er løgn. Der er også skilsmisser i kølvandet på 14 dages sommerferie i regnvejr hos tyske familier. En anden stereotyp som ofte høres fra danskere, er, at tyskerne elsker Danmark, fordi vi har så meget kyst, og de så lidt. Det er også delvist løgn. Kig på et Europa kort og se, at efter murens fald er der pludselig masser af kyst fra den tysk-polske grænse til Flensborg Fjord.

Når tyskerne tager på ferie mod Nord kører de enten til højre til Ostsee. Eller til venstre til Nordsee. I Danmark har vi begge dele. Og konkurrenten for Danmark i kampen om de tyske gæster er ikke de varme lande, Norge eller Sverige. Det er Tyskland selv.

Tyskerne er gode kunder i Danmark og høflige mennesker. Opfordringen herfra skal lyde: Smil til de tyskere, du møder på din vej i sommerlandet. Invitér dem over på en pilsner eller en kop kaffe. Øv dit skoletysk. Vi vil så gerne have, at de kommer tilbage.

Lars Ramme Nielsen. Pressefoto
0/0
Annonce
Forsiden netop nu
112

Ung sejler blev reddet i land - nu mangler båden

Sommerland

’Lille Louisiana’ ligger i Videbæk: Jeg blev helt imponeret, da jeg så bygningen

Hvide Sande

Hvide Sande-fisker fangede torsk med plastikemballage i maven

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Den indre varulv hyler, og det lyder ikke kønt

Da den sidste danske ulv i 1813 blev skudt ved Estvadgård lidt sydvest for Skive, var der næppe én, der fældede en tåre i den anledning. Da slet ikke de bønder på egnen, hvis får nu kunne være i fred. I et mangelsamfund som det danske for 200 år siden var der ganske enkelt ikke plads til ulven. I de mellemliggende par århundreder har næppe nogen skænket ulven en tanke - endsige savnet den. Den var ikke længere en del af den danske fauna. At den skulle vende tilbage, var der meget få, der havde fantasi til at forestille sig. Ikke desto mindre var det, hvad der skete omkring 2009, og lige siden har ulven forårsaget en slags kulturel borgerkrig i Danmark, der er helt ude af proportioner i forhold til dyrets indvirkning på den danske natur og dens formodede trussel eller mangel på samme mod mennesker. Skal man være lidt grov, kan man sige, at ulven har fået den indre varulv bragt frem i mange danskere. Det er ikke kønt. Som Anette Lund Andersens store reportage i Dagbladet i dag dokumenterer, er det rent ud forbløffende, i hvilket omfang og med hvilken lidenskab, mennesker engagerer sig i striden om ulven. Man tager sig til hovedet i vantro over en "ulvehader", der skyder en ulv med riffel ud af vinduet på sin bil. Og man flår sig i håret af frustration over en "ulveelsker", der truer folk på livet, og begår hærværk mod en lokal kirke for at understrege sit synspunkt. Mellem disse yderligheder er der alle mulige holdninger, der dog generelt tenderer mod det stadigt mere polariserede - hovedsageligt på grund af de forbistrede asociale medier, der nærmest pr. automatik synes at forstærke alle holdninger i ekstremistiske retninger. Det billede, Anette Lund Andersen tegner i sin reportage, er dybt forstemmende. Det fortæller om en debat og dens deltagende aktører, der synes at have mistet al proportionssans, evne og vilje til at lytte til andre menneskers synspunkter. Lederskribenten her føler sig fristet til at citere sin gamle, afdøde fars tilbagevendende kommentar, når medmennesker af den ene eller den anden grund bevægede sig ud ad en tangent: "Har de ikke andet at gå op i?!?" Det er måske dér, problemets rod ligger.

Ringkøbing-Skjern

Kram til alle i uniform fra mor og far, da 20-årig blev fundet i live i vandet på Ringkøbing Fjord

Vestjylland For abonnenter

Mellem hærværksmænd og Facebook-krigere: Alle siger, de vil redde ulven

Ringkøbing-Skjern

Efter timelang eftersøgning: Helikopter finder ung sejler i god behold i vandet

Vestjylland

DNA-test fastslår: Det var en ulv som dræbte stor kvie ved Råsted

Annonce