Annonce
Læserbrev

Turisme. Forstå de tyske gæster i Danmark

Debat: Der står sommerferie i kalenderen. Når du bevæger dig i sommerlandet og møder en turist er det altovervejende sandsynligt, at det er en tysker. Hele 57 procent af alle overnattende gæster har tysk pas. Men hvem er Herr und Frau Schmidt egentlig? Hvorfor kommer de til Danmark? Og hvorfra i Tyskland?

Danmark er i international målestok et meget stort turistland. Alene blandt de nordiske lande er vores andel af internationale turister næsten 50 procent. Det skyldes Tyskland. I 2018 var der ikke mindre end 15.7 millioner kommercielle overnatninger fra Tyskland. Der kommer endnu flere i år.

Langt hovedparten besøger kysterne. De bor oftest i sommerhusene og på campingpladserne. For mange er de måske de hemmelige gæster? De er ikke så synlige som grupperne af kinesere i Odense eller amerikanerne i København. Begge grupper stikker både i udseende og på decibelskalaen ud i gadebilledet. Tyskerne ligner danskerne i en høflig version.

Der er tyskere i Danmark hele året. Faktisk flere i oktober end i juni. Men selvfølgelig er der flest i juli og august.

Tyskland er et stort land med mere end 80 millioner mennesker opdelt i 16 forbundslande, der holder forskudt ferie. Virksomhederne i turismen er helt skarpe herpå. Og de interesserer sig mest for Slesvig-Holsten, Hamborg, Niedersachsen og Nordrhein Westphalen i nordvest, som er suverænt de største forbundslande for dansk turisme.

Forbundslandene spreder ferien, så kø på motorvejene mindskes og af hensyn til tyskernes virksomheder og egen turismeindustri. I år er feriekalenderen ikke helt god for Danmark. I Nordvesttyskland falder ferien tidligt og kolliderer med danskernes, svenskernes og nordmændenes ferie i juli.

Hamborgs skoler ferielukkede allerede den 27. juni, Slesvig-Holsten fulgte den 1. juli og Niedersachsen den 4. juli. Koncentrationen i højsæsonen i juli og frem til starten af august bliver stor. Heldigvis starter skoleferien i det suverænt mest folkerige forbundsland, Nordrhein-Westfalen med næsten 20 millioner indbyggere, først 15. juli. Gæsterne fra blandt andet de store byer Köln, Düsseldorf og Essen kan blive helt til 23. august og vil sammen med sydtyskerne fylde i sommerlandet i august.

Mange danskere har falske stereotyper af tyskere. Det er både noget med, at tyskere elsker regnvejr. De tager bare en gul regnfrakke på. Det er løgn. Der er også skilsmisser i kølvandet på 14 dages sommerferie i regnvejr hos tyske familier. En anden stereotyp som ofte høres fra danskere, er, at tyskerne elsker Danmark, fordi vi har så meget kyst, og de så lidt. Det er også delvist løgn. Kig på et Europa kort og se, at efter murens fald er der pludselig masser af kyst fra den tysk-polske grænse til Flensborg Fjord.

Når tyskerne tager på ferie mod Nord kører de enten til højre til Ostsee. Eller til venstre til Nordsee. I Danmark har vi begge dele. Og konkurrenten for Danmark i kampen om de tyske gæster er ikke de varme lande, Norge eller Sverige. Det er Tyskland selv.

Tyskerne er gode kunder i Danmark og høflige mennesker. Opfordringen herfra skal lyde: Smil til de tyskere, du møder på din vej i sommerlandet. Invitér dem over på en pilsner eller en kop kaffe. Øv dit skoletysk. Vi vil så gerne have, at de kommer tilbage.

Annonce
Lars Ramme Nielsen. Pressefoto
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Giv lufthavnen en blød landing

For en god måneds tid siden lykkedes det atter Stauning Lufthavn at holde propellen i luften - i hvert fald for en tid. Den lille lufthavn med den dårlige økonomi fik bevilget et krisetilskud på 2,5 millioner kroner fra byrådet. Vel at mærke oveni de knap to millioner kroner, som kommune i forvejen årligt poster i den. De seneste godt 25 år har kommunen hældt omkring 50 millioner kroner i Stauning Lufthavn, og efterhånden må man spørge sig selv, hvornår kassen skal klappe i. Er det virkelig en kommunal kerneopgave at drive en lufthavn, hvor underskuddet vokser i takt med, at antallet af fly falder? Nu foreslår pilot og tidligere direktør for flyselskabet Cimber, Jørgen Nielsen fra Sønderborg, at lufthavnen omdannes til en flyveplads og eventpark. Han foreslår, at arealerne kan bruges til weekend-arrangementer med bilræs, koncerter, småflysreparationer og flyturisme. Han foreslår også at etablere dronecenter og skoleflyvning, aktiviteter lufthavnen allerede er i fuld gang med. Vel at mærke alle initiativer, som ikke kommer til at koste skatteborgerne knap to millioner i årlig støtte - foruden diverse dyre redningskranse. Prisen er, at lufthavnen ikke vil have samme grad af bemanding som nu blandt andet i kontroltårnet, men igen må man spørge sig selv, hvorfor Ringkøbing-Skjern partout skal have en lufthavn med fuld bemanding? Specielt ikke når alternativet er en prisbilligere løsning, der samtidig kan være rammen om kulturelle arrangementer. Det med kultur er nemlig noget, vi kan her i kommunen. Hvad havne angår, er man nok bedre til fiskeri- og lystbådehavne her i området - end til lufthavne. Kommunen er desuden allerede medejer af Midtjyllands Lufthavn i Karup. Det vil måske være en bitter pille at sluge for nogle, at man ikke kan opretholde en lufthavn, trods de mange millioner man har smidt efter den. Men på et tidspunkt må man trække en streg og erkende, at man ikke skal i den retning og se sig om efter en ny vej. Det kunne passende være den vej som en tidligere flychef - på eget initiativ i øvrigt - foreslår.

Annonce