Annonce
Vestjylland

Turde du? - Svømmehal viste haj-gyser

"Hjælp, jeg er en fisk" var den første film, der blev vist i svømmehallen i Ulfborg, før bassinet blev overladt til det lidt ældre teenage-publikum, der fik fornøjelsen af en vaskeægte haj-gyser, mens de plaskede rundt i bassinet. Her billeder fra "Hjælp, jeg er en fisk". Foto: Johan Gadegaard
Ulfborg Fritidscenter viste fredag aften haj-gyser for Ulfborgs unge. En succes, mener centerlederen efter dagens film-arrangement, der også bød på den knapt så uhyggelige tegnefilm "Hjælp, jeg er en fisk", tidligere på dagen.

Ulfborg: Den store hvide haj kommer tættere og tættere på de ben, der stikker ned i havet fra den gule bademadras. Pludselig er alt, man ser, en ung dreng, der bliver trukket med ned i havet - mens blodet farver havet omkring dem rødt.

Effekten med det blodige vand havde Ulfborg Fritidscenter fredag aften forsøgt at genskabe med rødt undervandslys, da de inviterede Ulfborgs unge på filmaften i svømmehallen. 31 unge var dukket op til arrangementet, hvor gæsterne kunne svømme rundt i bassinet i en mørklagt svømmehal, mens dramafilmen Dødens Gab fra 70'erne kørte på storskærm.

14-årige Frederikke Daniels var en af de 31 unge mennesker, der var mødt op:

- Det var lidt uhyggeligt, når det er en haj-film, og man bliver også lidt bange. Men når det er nogen andre i bassinet, er det ikke så slemt, og det var ret sjovt, sagde hun efter filmen.

14-årige Rune Kromann var enig:

- Det giver jo lidt nogle andre reaktioner, men det var sjovt at prøve - også sjovere end at sidde hjemme i sofaen og se sådan en film, sagde han.

Annonce
30 børn - og senere på aftenen 31 unge - var fredag aften trukket i badetøjet for at se film på storskærm i svømmehallen. Foto: Johan Gadegaard

Nyt liv

Dødens Gab, der gik igang 19.30, var for de unge.

- Det er jo sådan en rigtig kultfilm, og det sjove er jo, at man ser en hajfilm, mens man selv er i vandet, siger Katarina Thomsen, centerleder i Vestjysk Fritidscenter.

Før hajgyseren blev der 16.30 vist tegnefilmen "Hjælp, jeg er en fisk" for de yngre, og også her var dukket omkring 30 børn og voksne op i den mørklagte svømmehal.

- Ideen med arrangementet er, at vi godt kunne tænke os at bringe noget nyt liv ind i svømmehallen og give dem, der bor herude, en anderledes måde at komme i svømmehallen på, siger centerlederen.

Helt som en biograf var det dog ikke. Popcorn og slik var forbudt at have med ind i bassinet, og de yngste skulle være på baderinge eller inde ved kanten under filmen, mens de ældste godt måtte svømme rundt:

- Nogle sidder jo og er meget fængslede af det, mens andre bare hygger sig og svømmer rundt, og responsen har været god, siger centerlederen, der dog godt kunne have håbet på lidt flere deltagere.

- Men konceptet er godt. Så jeg vil ikke afvise, at det vender tilbage, siger hun.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Borgmester om sommerhussag: Kommunen har handlet i god tro

Læserbrev: Dagbladet har de seneste dage skrevet om den såkaldte sommerhussag, hvor Danmarks Naturfredningsforening (DN) har klaget over Ringkøbing-Skjern Kommunes administration af Naturbeskyttelsesloven i sommerhusområder på Holmsland Klit. DN har klaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet med anmodning om, at Statsforvaltningen går ind i sagen, hvis klagenævnet ikke gør det, og har efterfølgende bedt miljøminister Lea Wermelin og erhvervsminister Simon Kollerup gå ind i sagen. Det er vigtigt for mig at slå fast, at Ringkøbing-Skjern Kommune bakker op om DN’s ønske om, at ministrene går ind i sagen, hvilket kommunen da også i denne uge har skrevet i et brev til de to ministre. Det er en kompliceret sag, og Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker en tydelig afklaring af, hvordan en så kompleks problemstilling skal håndteres, ligesom vi beder ministrene give os en klar anvisning på den fremtidige sagsbehandling på området. Når Ringkøbing-Skjern Kommune opfordrer ministrene til at gå ind i sagen, er det selvfølgelig også af hensyn til ejerne af ca. 750 sommerhusgrunde, der pt. er i en fastlåst situation med deres sommerhuse og ubebyggede grunde. De 11 områder på Holmsland Klit, som sagen drejer sig om, har både i Holmsland Kommune og sidenhen i Ringkøbing-Skjern Kommune været håndteret som sommerhusområder, hvorfra der er visse undtagelser i Naturbeskyttelseslovens §3. Årsagen til kommunens praksis skyldes primært, at de pågældende områder allerede var rigt udbyggede sommerhusområder, da Naturbeskyttelsesloven trådte i kraft den 1. juli 1992. Derfor kunne de efter kommunens vurdering ikke adskilles fra nabo-områderne med vedtagne lokalplaner, selvom områderne formelt set lå i landzone og først fik status af sommerhusområder efter den 1. juli 1992. DN klager over, at forvaltningen ikke har behandlet byggesagsansøgninger fra grundejere i de pågældende områder som sager, der skulle have dispensation fra Naturbeskyttelsesloven eller hvor en ansøgning om byggetilladelse alternativt skulle afvises. I stedet har kommunen behandlet sagerne, som vi behandler byggesagsansøgninger i alle andre sommerhusområder, hvor der som nævnt er visse undtagelser fra Naturbeskyttelseslovens §3. Hovedparten af byggesagerne har drejet sig om til- og ombygninger, om carporte, udhuse, overdækninger og garager. Andre har søgt om at bygge et nyt sommerhus på fundamentet af et gammelt hus. Selv hvis klagenævnet eller ministrene finder kommunens praksis kritisabel er der altså langt fra tale om, at der i modstrid med Naturbeskyttelsesloven er bygget 750 sommerhuse i beskyttet natur på Holmsland Klit. Det er da også vigtigt for mig at slå fast, at kommunen har handlet i god tro, når vi i årenes løb har sagsbehandlet ud fra en praksis, der bl.a. baserer sig på en dialog Miljøministeriet havde med Holmsland Kommune og Ringkøbing Amt i 1994. I et brev dateret den 19. april 1994 og underskrevet af miljøminister Svend Auken opfordrede ministeriet kommunen til at lade områderne med landzonestatus indgå i sommerhusområder via lokalplaner. ”For at opfylde planlovens bestemmelser om en entydig inddeling af landet i sommerhusområder, byzoner og landzoner har Miljøministeriet, Landsplanafdelingen under drøftelserne med Holmland Kommune tilkendegivet, at kommunen successivt bør overføre de resterende aftaleområder til sommerhusområder via lokalplaner.” Sådan skrev ministeriet, og derfor har først Holmsland Kommune og senere Ringkøbing-Skjern Kommune sidenhen truffet afgørelser ud fra en forudsætning om, at områderne skulle sidestilles med sommerhusområder, der var lokalplanlagt før 1. juli 1992. I 27 år er dette ikke blevet anfægtet, hverken af Ringkøbing Amt, af Miljøstyrelsen under deres §3-gennemgang eller af andre. I Ringkøbing-Skjern Kommune har vi derfor ikke haft grund til at tvivle på, at behandlingen af byggesager fra de pågældende områder skulle sidestilles med andre sommerhusområder. Har vi taget fejl, håber vi, at ministrene kan hjælpe med at finde en løsning på sagen, så de mange grundejere, der pt. står i en uafklaret situation, kan få klarhed. Og vi håber, at ministrene træffer beslutning om, hvordan sommerhusområderne skal administreres fremadrettet.

Annonce